Realisme
og naturalisme bruges ofte i flæng, og det er ikke
altid lige let at definere et kunstværk som værende det
ene eller det andet.
Realisme
kan
betegnes som
en skildring af omverdenen indeholdende et socialt
aspekt, en holdning/livsanskuelse, en morale, der
lægges mere vægt på det karakteriserende element end
på imitationen.
Inden
for realismen kan man tale om en borgerlig realisme,
socialrealisme og genremaleri.
Den
borgerlige realisme, ca. 1850 og
fremefter, er udført for velhavende borgere og er en
stil, der findes i Europa og USA, som er salonfæhig,
hvilket vil sige, at den er ikke-provokerende, men
fordragelig i sit udtryk og uden politiske
holdninger.
Socialrealisme
hører som selvstændig
stilretning 1900-tallet til, og er en udløber af den
realistiske kunstretning fra ca. 1850. Dog sås også i
1800-tallet et socialt engagement hos flere af
realismens kunstnere.
Genremaleriet
er små
hverdagsfortællinger. De kan indeholde et socialt
aspekt.
|
|
|
|
|
|
|
|
Courbet,
Gustave (1819-1877).
Fransk maler, født i Ornans, død i La Tour-de-Peilz i
Schweiz. Courbets opvækst var præget af interesse for
politik og menneskers vilkår.
Courbet var inspireret af bl.a. den spanske maler José de Ribera,
den flamske maler Adriaen Brouwer og Frans
Hals. I hans kunst indgår jagt- og naturbilleder,
scenerier og portrætter, hans billedverden var helt uden
patos og sentimentalitet, ofte ses bortvendte ansigter - han
havde en særlig fornemmelse for de koloristiske og stoflige
muligheder i kunsten, og fik betydning for Manet
og Cézanne.
I 1839 begyndte Courbet at studere jura i Paris, men blev
optaget af billedkunsten og tog undervisning på Académie
Suisse. I 1844 udstillede han for første gang på den
officielle Salon. I 1845 var han på studietur til Holland
hvor han stiftede nært bekendtskab med landets kunst og
natur, og i Holland vistes stor interesse for hans
kunst.
I årene op til Februarrevolutionen i 1848 (hvor kong
Louis-Philippe blev styrtet - revolutionens liberale ideer fik
betydning for enevældens afskaffelse i Danmark) tog Courbet
del i den stigende interesse for sociale problemer, og han
knyttede sig til filosoffen Pierre-Joseph Proudhon (en af
socialismens betydeligste teoretikere) og forfatteren Émile
Zola (vigtig person i den politiske liberalisering)..
1949 modtog Courbet gulmedalje på Salonen, men hans
succes aftog efter, han præsenterede nogle af sine
senere hovedværker som "Begravelsen
i Ornans", "Stenhuggerne"
og "Atelieret"
- et motivvalg der vakte opsigt, billederne blev
betragtet som hæslige og overfladiske.
I 1855 var der verdensudstilling i Paris, Courbet var
ikke indbudt til at udstille, men åbnede sin egen
udstilling ved hovedindgangen og reklamerede for den med
en skiltetekst med store typer "Realisme. Gustave
Courbet", han havde fremstillet et katalog, hvor
han havde formuleret et program for realismen, at
kunstens mål var at skildre samtidens liv, baseret på
tradition, naturstudie og kunstnerens individualitet.
Han protesterede igen mod den etablerede kunstverden ved
nok engang at udstille for sig selv på
verdensudstillingen i 1867 i Paris.
I årene efter 1855 foretog Courbet rejser til Frankrig,
Belgien, Schweiz og Tyskland.
Courbet deltog i 1871 i Pariserkommunen på
kommunardernes side, formålet var at befri Frankrig fra
besættelsesmagten (preusserne) og kapitalismens fald -
hans rolle var at være kunstrådgiver, han var med
til at udtænke kuldkastelsen af Vendomesøjlen (eller
Austerlitzsøjlen rejst af Napoleon 1810 og inspireret
af Trajansøjlen i Rom), og den 16. maj 1871 blev
Vendomesøjlen styrtet, og det blev anset for vandalisme
af de borgerlige, Courbet blev draget til ansvar, og han
flygtede i exil i Schweiz hvor han levede de sidste år
af sit liv. |
|
 |
|
Udsnit
af "Kunstnerens atelier, en sand
allegori der opsummerer syv år af mit
kunstneriske og moralske liv",
1855, Musée d'Orsay, Paris. Klik på
billedet for at se hele motivet. |
|
Detail
of "The
Artist's Studio, a real allegory summing
up seven years of my artistic and moral
life",
1855,
Musée d'Orsay, Paris.
Click
on image to view full size. |
|
|
|
|
Courbet,
Gustave (1819-1877).
French painter. He was born in Ornans, and he died in La
Tour-de-Peilz in Switzerland. While growing up Courbet was
influenced by engagements in politics and human conditions.
Courbet was as artist influenced by
the Spanish painter José de Ribera, the Flemish painter
Adriaen Brouwer and Frans
Hals. His paintings
mostly consisted of hunting paintings, nature paintings,
sceneries and portraits, his paintings were completely
without passion and sentimentality, averting faces were
often seen - he had a special sense of colouristic possibilities
and textural effects - he became important to e.g. Manet
and Cézanne.
In 1839 Courbet began law study in Paris, meanwhile he
became engaged in visual art and attended classes at Académie
Suisse. In 1844 he exhibited for the first time at the
official Salon. In 1945 he went on a study tour in the
Netherlands, where he came into contact with the country's
art and nature. In the years before the February Revolution
in 1848 (where king Louis-Philippe "the Citizen
King" abdicated) Courbet took part in the growing
interest in social problems, and he was attached to the
philosopher Pierre-Joseph Proudhon (one of the great
socialist theorists), and the writer Émile Zola (a major
figure in the political liberalization of France). In 1949
Courbet received the Gold Medal at the Salon, meanwhile his
success decreased, when he represented some of his later
chief works e.g. "Funeral
at Ornans",
"The
Stone Breakers" and
"The Painter's Studio"
- choice of motifs which attracted attention, the paintings
were regarded as ugly and superficial. At the World
Exhibition of 1855 in Paris Courbet was not invited to
exhibit, he opened his own personal exhibition close to the
main entrance, "Realism. Gustave Courbet", he also
published a catalogue - he had formulated his ideas about
Realism, e.g. the purpose of art was to describe the
contemporary way of living based on tradition, nature
studies and the individuality of the artist. Once more, at
the World Exhibition of 1867, he protested against the
establish art world, he again exhibited on his own.
The years after 1855 he traveled in
France, Belgium, Switzerland and Germany.
In 1871 Courbet participated in the
Paris Commune, the aim was to liberate France from the
occupying power, the Prussians, and the fall of capitalism,
he became art adviser to the communards - the Vendôme
Column was pulled down on May 16, 1871 by communards with
Courbet as their leader, the column was restored and
re-erected in 1873 at Courbet's expense. The Vendôme Column
or the Austerlitz Column (1806-10) was designed by Lepère
and Gondoin, it was modelled after Trajan's Column in Rome
to celebrate the victory of Austerlitz. Courbet fled to
Switzerland, where he lived in exile for the last years of
his life.
|
|
|
|
|
|
| 1 |
| "Mand
med pibe (selvportræt)",
1848-49, Musée
Fabre, Montpellier/"The
man with a pipe (Self-portrait)",
1848-49, Musée
Fabre, Montpellier. |
|
| 2 |
| "Selvportræt"/"Self-portrait". |
|
| 3 |
| "Zélie
Courbet",
1847, São Paulo Museum of Art,
Brazil. |
|
| 4 |
| "Stenhuggerne",
1849, (ødelagt 1945), tidligere på
Staatliche Kunstsammlungen Dresden. |
| "The
Stone-Breakers",
1849, (destroyed 1945), formerly in
the Staatliche Kunstsammlungen
Dresden. |
|
| 5 |
| "Efter
måltidet i Ornans", 1849,
Palais de Beaux-Arts, Lille/"After
Dinner at Ornans",
1849, Palais de Beaux-Arts, Lille. |
|
| 6 |
| "En
begravelse i Ornans",
1849-1850, Musee d'Orsay, Paris/"A
Burial at Ornans",
1849-1850, Musee d'Orsay, Paris. |
|
|
|
|
|
|
|
| 1 |
| "Portræt
af grevinde Karoly",
1865/"Portrait
of Countess Karoly", 1865. |
|
| 2 |
| "Jo,
den smukke irlænderinde",
1866, Nationalmuseum Stockholm. Jo/Joanne
Hiffernan (1843-1903), var en irsk
model og muse, som havde romantiske
forbindelser til Corubet og den
amerikanske maler James Abbott McNeill
Whistler. |
| "Jo,
the Beautiful Irishwoman",
1866, Nationalmuseum Stockholm. Jo aka
Joanne Hiffernan (1843-1903), was an
Irish artist's model and muse, who was
romantically linked with Courbet and
the American painter James Abbott
McNeill Whistler. |
|
| 3 |
| "Søvn",
1866, Petit
Palais, Musée des Beaux-Arts de la
Ville de Paris/"Sleep",
1866, Petit
Palais, Musée des Beaux-Arts de la
Ville de Paris. |
|
| 4 |
| "Mødet"
eller "Goddag Hr. Courbet",
1854, Musée Fabre, Montpellier. |
| "The
Meeting" or
"Bonjour, Monsieur
Courbet", 1854, Musée Fabre,
Montpellier. |
|
| 5 |
| "Portræt
af Charles Baudelaire",
ca. 1848, Musée
Fabre, Montpellier/"Portrait
of Charles Baudelaire",
c. 1848, Musée
Fabre, Montpellier. |
|
| 6 |
| Vendomesøjlen, Paris/The
Vendome Column, Paris. |
|
|
|
|
|
Rodin,
François Auguste René
(1840-1917). Fransk billedhugger, den moderne
skulpturs far. I en tidlig alder viste Rodin
interesse for at tegne og begyndte som 14-årig
på La Petite Ecole, hvor han modtog
undervisning i tegning og matematik. Fra 1854-57
studerede han på Ecole des Arts Decoratifs i
Paris, men i 1862, dybt fortvivlet over sin
søster død, tilsluttede han sig "Det
Helliges Sakramentes Orden". Under sit
etårige religionsstudium skabte Rodin en buste
af fader Piere-Julien Eynard og
skabelsesprocessen overbeviste ham om, at hans
kald var skulpturen. Med udgangspunkt i den
naturalistiske skulptur, der var skabt af
kunstnere som den romantiske billedhugger
Antoine-Louis Barye, (ca.1795-1875) og den
realistiske Jean-Baptiste Carpeaux, (1827-1875),
formede Rodin sit kunstneriske sprog. Ligesom de
impressionistiske malere ønskede han at skildre
bevægelsen, at fastholde øjeblikket. Men i
modsætning til impressionisterne var han mere
end en følsom og stilfærdig lyriker. I stedet
for hvilende ro og statuarisk tyngde søgte
Rodin den udtryksfulde bevægelse. I skulpturen
arbejdede han med en ujævn og stærkt brudt
overflade og opnåede herved et nuanceret spil
mellem lys og skygge. En rejse til Italien
i 1875 gjorde et uudsletteligt indtryk på
Rodin, her så han Michelangelos
manieristiske skulpturer, og blev fascineret af
hans gengivelser af menneskekroppens muskulatur
og figurernes symbolske ofte dramatiske
realisme. Rodin som var blevet akademisk skolet
så hos Michelangelo noget der
var anderledes, en frihed fra de
begrænsninger der lå i traditionen. Tilbage i
Paris begyndte Rodin at gengive genstandene som
de virkelig fremtrådte. I 1877 udstillede han
på L'Age d'Airin i Bruxelles og Paris. Hans
skulpturer, som var ekstremt realistiske og
ukonventionelle, blev i begyndelsen afvist af
publikum. I
1880 modtog han fra regeringen en bestilling på
en bronzeport "Dødsrigets
port"/"Helvedesporten" (La
Porte de L'Enfer, 1880-1917, Musée Rodin,
Paris) som indgang til det planlagte Museum for
Dekorativ Kunst.
Denne opgave inkluderede 186 figurer, heriblandt
"Grubleren", "Ugolino" og
"Adam og Eva". Inspirationen til
Helvedesporten var Dantes Inferno, det ene af
dødsrigerne i "Den Guddommelige
Komedie": Inferno,
sang III: "Jeg fører ind til Staden, fuld
af Jammer, jeg fører ind til evig Kval og
Møje, jeg fører ind til de Fortabtes Flammer.
Retfærdighed bevæged først min høje
bygmesters Aand, og de, mig bygged, vare Alamgt.
Alkærlighed, Alvisdoms Øje. Før mig ikkun af
det Skabtes Skare det Evige til, og jeg skal
evig stande: I som indtræde, lader Haabet
fare!".
Se
Dante Alighieri.
Selv om bestillingen blev annulleret ved museets
flytning til Louvre, fortsatte Rodin arbejdet
på porten og efterlod den ustøbt ved sin død,
figurerne blev senere støbt og porten udstillet
på Musée Rodin.
"Grubleren", 1880 blev modelleret
til Helvedesporten og udstillet i dens originale
størrelse i København i 1888, skulpturen blev
gjort større i 1902 og udstillet på Salonen i
1904. "Grubleren" var det første af
Rodin's arbejder, der blev rejst på et
offentligt sted. Den blev indviet foran
Pantheonkirken i Paris i 1906 under en intens
politisk og social krise hvilket gjorde
skulpturen til et socialistisk symbol.
|
|
 |
|
"Grubleren",
1884-1895, Paris.
"The
Thinker", 1884-1895,
Paris. |
|
|
|
|
I 1922, under
påskud af at skulpturen havde negativ betydning for
de kirkelige højtideligheder, blev den flyttet til
Musée Rodin. "Borgerne
fra Calais", 1884-1895, er et af de mest berømte eksempler på
Rodins
unikke stil, den menneskelige lidelse og smerte ses. Skulpturgruppen er et
mindesmærke over de seks borgerre fra den nordfranske by
Calais, som i 1347 i begyndelsen af hundredårskrigen (krige
mellem England og Frankrig 1337-1453) tilbød at ofre livet
for at redde indbyggerne i den belejrede by.
Mange af Rodins skulpturer blev anset for kontroversielle af publikum, bl.a. "Den nøgne Balzac",
1891. I 1900 fik Rodin
sin egen pavillion på Verdensudstillingen i Paris, hvor han udstillede
170 arbejder.
I 1908 flyttede Rodin til Hôtel Biron udenfor Paris.
Huslejen var lav og Rodin lejede det meste af
stueetagen. I 1912 besluttede staten at hotellet
skulle rives ned. Rodin henvendte sig til
myndighederne og tilbød at testamentere hele sit
jordiske gods til den franske stat, under
forudsætning af, at han kunne blive boende, og
hotellet efter hans død ville blive omdannet til
museum for hans arbejder. Efter en længere debat blev
hans forslag godkendt, han fik tilladelse til at bo og
arbejde der resten af sit liv, hotellet er i dag
"Musée Auguste Rodin - Hôtel Biron".
I sit sidste leveår giftede Rodin sig med Rose Beuret,
som han havde kendt i mange år, hun døde tre uger
efter brylluppet og kort efter døde også Rodin,
begge blev begravet i Meudon, på graven blev
"Grubleren" placeret.
Rodin udgav "Les
cathédrales de France" i 1911 og "Om kunst" samme år, på dansk i
1947.
|
|
Rodin, Francois Auguste
René
(18401917). French
sculptor, known as the father of European Modern Sculpture.
Rodin showed an intense interest in drawing at an early age,
he was 14 years old when he attended La Petite École, a
school for drawing and mathematics. From 1854-57 he studied
at École des Arts Décoratifs in Paris. In 1862,
broken-hearted over his sisters dead, he joined the Order of
the Holy Sacrament. During his one-year religious studies he
created a bust of father Piere-Julien Eynard, the process of
sculptural creation convinced him that sculpture was his
true calling. Influenced by the Romantic sculptor
Antoine-Louis Barye (c.1795-1875) and the Realist
sculptor and painter Jean-Baptiste Carpeaux, (1827-1875),
Rodin developed his own artistic language. Like the
Impressionist he wanted to describe motion, and contrary to
the Impressionist, he was more than a sensitive and quiet
lyric poet. Instead of rest and statuesque heaviness Rodin
brought passion, motion, uneven and strong broken surface
into sculpture.
A journey to Italy in 1875 made an indelible impression on
him, he saw Michelangelo's
Mannerism sculptures and became fascinated by his way of
representing the human musculature and the symbolic often
dramatic realism in his work. Rodin, who had been trained in
the academic tradition, found in Michelangelo's sculptures
freed from the limitations of the tradition. Back in Paris
Rodin began to depict the subjects as they really appeared.
In 1877 he exhibited at L'Age d'Airin in Brussels and Paris.
In the beginning his highly realistic and unconventional
sculptures were rejected by the public.
In 1880 he was commissioned by the government to execute a
bronze gate, "The Gates of Hell" (La
Porte de L'Enfer, 1880-1917, Musee Rodin, Paris) as entrance to
the planned Museum for Decorative Art. The task
included 186 figures, among these "The Thinker",
"Ugolino" and "Adam and Eve". "The
Gates of Hell" was influenced by Dante's Inferno,
"the Divine Comedy". Though the commission was
canceled Rodin continued to work on the gate, which was left
uncasted at his dead, later the figures were casted and the
gate exhibited at Musée Rodin. "The Thinker",
1880, was modeled for "The Gates of Hell". The
sculpture was the first of Rodin's sculptures erected in a
public place, it was placed in front of the Panthéon in the
Latin Quarter in Paris in 1906 during an intense political
and social crisis, which turned the sculpture into a
socialist symbol. In 1922 the sculpture was moved to Musée
Rodin under the pretext of being a nuisance to
ecclesiastical ceremonies.
"The Burghers of Calais", 1884-1895, is the
most famous example of Rodin's unique style, the human
suffering and pain is obvious. The sculpture group recalls
the surrender of Calais during the Hundred Years War between
France and England (1337-1453). Edward III offered to spare
the city if six leading citizens of Calais, wearing nooses
around their necks, would turn over the keys to the city and
castle, as well as their lives. To prevent any further loss
of life, Eustache de Saint Pierre led an envoy of six
influential men to surrender the city, which had been
abandoned by Philip VI. Though the burghers expected to be
executed, their lives were spared by the intervention of
England's Queen, Philippa. Besides Eustache de Saint Pierre
the men were Jacques and Pierre de Wissant, Jean de Vienne,
Andrieus d'Andres and Jean d'Aire.
Many of Rodin's sculptures were by the public considered to
be controversial e.g. "The
Naked Balzac", 1891. At the World Exhibition in
Paris in 1900 Rodin got his own pavilion, he exhibited 170
works.
In 1908 Rodin moved to Hôtel Biron outside Paris. In 1912
the state decided to redevelop the hotel, Rodin suggested a
plan to the authorities, he bequeathed his worldly goods to
the state on the assumption that he could live there the
rest of his life, and the hôtel after his dead, would be
converted into a museum of his works, and after longer
debate his suggestion was approved, today the hôtel is
" Musée Auguste Rodin - Hôtel Biron".
In his last year Rodin married Rose Beuret, who he had known
for many years, she died three weeks after the wedding, and
shortly after Rodin died, both were buried in Meudon, a cast
of "The Thinker" was placed next to his tomb.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1-2 |
|
| 3 |
| "Siddende
Cambodiansk danser"/"Seated
Cambodian Dancer". |
|
| 4 |
| "De
tre skygger fra Helvedesporten",
Musée Rodin, Paris. |
| "The
three shades from The Gates of Hell",
Musée Rodin, Paris. |
|
| 5 |
| Skulpturgruppe
foran National Gallery
of Art, Washington D.C./National
Gallery of Art, Washington D.C. |
|
| 6 |
| "Borgerne
fra Calais", 1884-86, Rodin Museet, Paris. |
| "The
Burghers of Calais",
1984-86, Musée Rodin, Paris. |
|
| 7 |
|
|
|
|
|
|
|
Bendz, Wilhelm
Ferdinand
(1804-1832).
Dansk maler, kendt
for sine portrætter, genremalerier og interiører (ofte med
sine kunstnerkolleger) i kunstigt lys med
lyseffekter og stærke farver. Borgerlige
realisme. Bendz blev født i Odense. I 1820 blev
han optaget på Kunstakademiet i København, hvor blandt andre
Eckersberg var hans lærer. Hans kunst var inspireret af
Eckersberg og Münchenerskolen, der bestod af tyske romantiske
kunstnere, som samledes i München i 1800-tallet. Wilhlem Leibl
og Franz van Lenach gav Münchener-skolen dens intertionale ry.
Karl von Piloty var skolen grundlægger, som underviser på
München Kunstakademi introducerede han den romantiske realisme
repræsenteret i billeder som landskaber, genremalerier,
portrætter, historiske, religiøse og allegoriske malerier.
Bendz boede i München fra 1831-32. I 1832, på vej til Rom,
døde han i den italienske by Vincenza.
Bendz udstillede på Charlottenborg elleve gange fra 1824-32. Ungdomsværkerne hører med til
guldalderkunsten. |
|
 |
|
"Modelklasse
på Kunstakademiet", 1826, Statens
Museum for Kunst. |
|
"Life
class at the Royal Academy of Fine Arts",
National Gallery of Denmark, Copenhagen. |
|
|
|
|
Bendz,
Wilhelm Ferdinand
(1804-1832). Danish painter,
known for his portraits, genre paintings and interior
paintings.
He was born in Odense. In 1820 Bendz was admitted to The
Royal Danish Academy of Fine Arts in Copenhagen, where he,
among others, was apprenticed
under Eckersberg,
who together with the Munich school got great influence on
his art. The Munich School consisted of German romantic
painters who gathered in Munich during the nineteenth
century. Wilhelm Leibl and Franz von Lenbach gave the Munich
School its international reputation, and Karl von Piloty was
the founder of the school, he introduced, as teacher at the
Munich Royal Academy, the romantic realism. The
representational subjects of the Munich School painters
range from landscapes, genre painting, portraits to
historical, religious and allegorical paintings. From
1831-32 Bendz lived in Munich. In 1832 on his journey to Rome he died in Vincenza, Italy. He
exhibited at Charlottenborg in Copenhagen eleven times in
the period 1824-32.
|
|
|
|
|
|
| 1 |
| "Et
Tobaksselskab",
1827-28, Ny Carlsberg Glyptotek. Bendz
står til venstre for den piberygende
mand, der står foran vinduet. |
| "A
Tobacco Party",
1827-28. Ny Carlsberg Glyptotek,
Copenhagen. Wilhelm Bendz himself is
to the left of the pipesmoking man,
who stands in front of the window. |
|
| 2 |
| Litografi
af Peter Gemzøe,
ca. 1830, visende Wilhelm Bendz
(til venstre) og Chr. Holm. Tilhører
Det Kongelige Bibliotek. |
| Lithograph
by Peter Gemzöe,
c. 1830, showing the painters Wilhelm
Bendz (to the left) and Chr. Holm.
Belongs to The Royal Library,
Copenhagen. |
|
| 3 |
|
"Interiør fra Amaliegade med kunstnerens brødre",
ca. 1829, Den
Hirschsprungske Samling, København.
|
| "Interior
from Amaliegade with the Artist's
Brothers",
c. 1829, Hirschsprung Collection,
Copenhagen. |
|
| 4 |
| "En
Tiggerkone med et Barn"/"The
Visit of a Beggar and a Child". |
|
| 5 |
| "Kirke
i Ramsau, Bayern",
1832/"A
Church at Ramsau, Bavaria",
1832. |
|
| 6 |
| "Portræt
af en ung mand", 1823/"Portrait
of a Young Man",
1823. |
|
|
|
|
|
Daumier,
Honoré
(1808-1879). Fransk
karikaturtegner (satirer over det
borgerlige politiske liv), grafiker,
maler og billedhugger, født i Marseille og død i Valmondois ved
Paris. I 1816 flyttede familien til Paris, hvor Daumier levede det meste af
sit
liv. Allerede som barn havde han et
ønske om at blive kunstner, men faderen, der var glarmester, forsøgte at få ham til at gå
andre veje og han kom i en boghandel. Imidlertid det eneste der
interesserede Daumier var at tegne, og da han var 14 år gammel fik han lov
til at deltage i undervisningen på Atelier Suisse i Paris, hvor han mødte
den senere skulptør Auguste Preault (1809-1879), hvis arbejder gjorde et
stort indtryk på
ham.
Daumier lærte den litografiske
teknik og begyndte sin kunstneriske karriere ved at udføre stålstik for
musikudgivere og illustrationer til annoncer. Under Julirevolutionen
i Paris 26.-29. juli 1830 sluttede han sig til oppositionen, der dannede
sig mod borgerkongen Louis-Philippe (regeringstid 1830-1848) og hans regime. Fra
1830
tegnede han til det skarpt
kritiserende vittighedsblad La Caricature. I ca. 4000 litografier
ironiserede han over tidens fremtrædende mænd, først og fremmest
politikere og jurister og særligt kongen stod for skud, og karikaturen af
kongen "Gargantua"*, 1831, førte til at han blev idømt 6 måneders
fængsel i 1832 - han havde i sin karikatur transformeret kongen til
Rabelais' Gargantua. Senatorer fodrer kongen, kaldet pærehovedet, med kurve fyldt med guld
stjålet fra de
fattige. Guldet bliver transporteret på en rampe ind i hans åbne mund.
Med regeringens forbud mod den politiske satire i 1835
begyndte Daumier at arbejde for det satiriske magasin Le Charivari |
|
 |
|
"Crispin
og Scapin", ca. 1858-60. Musée
d'Orsay, Paris. |
|
"Crispin
and Scapin",
c. 1858-60. Musée d'Orsay, Paris. |
|
|
|
|
(publiceret
fra 1832-1937) og vendte sig mod den sociale satire, men med 1848-revolutionen/Februarrevolutionen vendte han tilbage til politiske
emner. Som karikaturtegner var Daumier den fremmeste i
1800-tallet, han udtrykte personernes karakterer gennem ansigtstrækkene, og essensen af hans satire ligger i hans
evne til at fortolke mental dumhed og fysisk arsurditet samt hans fine
fornemmelse for overdrivelsens grænse - han formidlede politiske holdninger med humor og
barsk satire. Hans geniale
anvendelse af den litografiske teknik og kompositionelle evner
har spillet stor rolle for eftertidens kunstnere bl.a. Toulouse-Lautrec.
I samtiden var Daumier kendt som karikaturtegner,
men han malede også billeder og udførte skulpturer. Hans malerier blev
sandsynligvis,
for hovedpartens vedkommende, skabt
sent i hans kunstneriske karriere. Skønt hans billeder 4 gange blev
godkendt af Salonen, forblev de stort set ukendte, først i 1878
udstillede han på Galerie Durand-Ruel i Paris. Billederne er hovedsageligt en dokumentation af
samtidens liv og væremåde med satiriske undertoner.
Som skulptør specialiserede
han sig i portrætter og figurer i spontan stil, han udførte ca. 40
skulpturer i
alt, på
nær en enkelt var de alle karikaturer. Han viste en fin fornemmelse for
formen, han kunne få sine bizarre skabninger til at leve i rummet - især kendt er
"Ratapoil"
(flået rotte), 1950 - symboliserende de menneskelige
laster/Louis-Philippes
håndlangere. En tilsvarende politisk type i hans grafiske kunst var
"Robert
Macaire"**, som personificerede den skruppelløse (krigs-)spekulant og
svindler. Med ligefremhed og mangel på sentimentalitet skildrede Daumier det
sociale liv, og hører hermed til realisterne, hvor Courbet var
hovedfiguren.
Selv om han
aldrig skabte nogen økonomisk succes med sin kunst, blev hans mange
arbejder højt værdsat ikke mindst blandt hans venner og beundere. Degas var en af de kunstnere, som samlede på
Daumiers værker.
*Gargantua. Betegnelsen bruges om en stor person (af højde eller
omfang)
og med en grådig fysisk og intellektuel appetit. Figuren er hentet fra
den morsomme, satiriske bogserie om kæmperne "Gargantua og
Pantagruel" af den franske renæssanceforfatter, franciskanermunk,
humanist og læge Francois Rabelais. Bogen handler om de to heltes (far og
søn) eventyr, de er ubehøvlede, vulgære og sjove i et univers fuld af
grådighed, dumhed, vold og groteske vittigheder. Bogen blev banlyst af
den katolske kirke og registreret i Index Librorum Prohibitorum (kirkens
register over forbudte bøger).
**Robert Macaire en
forbryder og morder kendt fra det franske drama "Aubrys
hund"/"Skoven ved Bondy". Historien fortæller, at
den franske ridder Aubry de Montdidier i 1371 blev myrdet i
Bondyskoven af Robert de Macaire - eneste vidne til mordet var Aubrys hund Dragon, der efterfølgende ved synet af Macaire viste
et usædvanligt raseri, hvorfor han blev mistænkt for mordet. Kong
Karl d. 5./den vise (1364-80), bestemte at en tvekamp mellem hunden
og Macaire, der var bevæbnet med en knippel, skulle afgøre sagen,
hunden dræbte Macaire, der tilstod mordet før han døde, han blev
hængt.
|
|
Daumier,
Honoré
(1808-1879). French
caricaturist, graphic artist, painter and sculptor. He was
born in Marseille and he died in Valmondois near Paris. In
1816 the family moved to Paris, where Daumier lived most of
his life. He had wanted to be an artist since he was a
child, however his father, a glazier, encouraged him to find
new ways - Daumier worked as an assistant in a bookshop -
however his only interest was drawing, and at the age of 14
he was allowed to attend art classes at Atelier Suisse in
Paris, where he met the future sculptor Auguste Preault
(1809-1879), his works made a profound impression on him.
Daumier learned lithography techniques and began his
artistic career by executing steel engravings for
music-publisher and illustrations for advertising. During
the July Revolution of 1830, he joined the republican
opposition to the "Citizen King"/"Bourgeois
Monarch", King Louis Philippe (1830-1848) and his
regime. From 1830 he worked as a caricaturist for the French
magazine "La Caricature". In c.4000 lithographs he
spoke ironically of prominent people, first and foremost
politicians, lawyers and particularly the king came under
fire. Daumier was imprisoned for six months in 1832 for
representing King Louis-Philippe as a Gargantua* - the king
was transformed to Rabelais' Gargantua, senators feed the
king, called pear face, with baskets filled with gold stolen
from the poor - the gold is transported on a ramp into his
open mouth. In 1835 the government banned the political
satire, and Daumier began to work for the satirical magazine
Le Charivari (published from
1832-1937), and turned to the social satire - during
1848-Revolution/the February Revolution he returned to
political subjects. Daumier is considered the most
outstanding caricaturist of the 19th century - the essence
of his satire is his ability to interpret stupidity and
physical absurdity and his fine sense of limit of
exaggeration.
In his lifetime Daumier was chiefly
known as a caricaturist, he also worked as a painter and a
sculptor. Though his painting were accepted by the
Paris Salon four times, he was practically unknown as a
painter until 1878, where he exhibited at Galerie
Durand-Ruel in Paris. His paintings were mainly a
documentation of contemporary life containing satirical
undertones. As sculptor he specialized in portraits and
figures in a spontaneous style - except one they were all
caricatures - best-known is "Ratapoil", 1950,
symbolizing human vices/the henchmen of Louis-Philippe. A
corresponding political figure in his graphic art was
"Robert Macaire"**, who personified the
unscrupulous (war-)speculator and with simplicity and lack
of sentimentality Daumier depicted the social life. Though
his art never became a financial success, his
works were highly valued among his friends and admires. Degas
was a collector of Daumier's works.
*Gargantua
- a big person (of height or size) with a greedy physical
and intellectual appetite, the figure is from the humorous
satirical book series about the giants "Gargantua og
Pantagruel" by the French renaissance writer,
Franciscan monk, humanist and physician Francois Rabelais.
The book is about the adventure of the two heroes (father
and son), the are rudely, vulgar and funny in a universe
filled with greediness, stupidity, violence and grotesque
jokes. The book was banned by the catholic church and
registered in Index Librorum Prohibitorum (the church
register of forbidden books).
**Robert Macaire a criminal and
murder known from the French drama "Aubry's
Dog"/The Bondy-Forrest". The legend tells that the
French knight Aubry de Montdidier in 1371 was murdered
in the Bondy-Forrest by Robert de Macaire - the only witness
to the murder was Aubry's dog Dragon, who subsequently
showed unusual fury at the sight of Macaire. King Charles
V/The Wice (1364-80), decided that a duel between the dog
and Macaire, who was armed with a cudgel, should settles the
case, the dog murdered Macaire, who confessed the murder
before he died, he was hanged.
|
|
|
|
|
|
| 1 |
| "Skakspillere",
ca. 1863-1867, Musée du Petit Palais,
Paris. |
| "Chess-Players",
c. 1863-1867, Musée du Petit Palais,
Paris. |
|
| 2 |
| "Tredjeklasses
vognen", ca.
1862-64. National Gallery of Canada. |
| "The
Third-Class Carriage",
c. 1862-64. National Gallery of
Canada. |
|
| 3 |
| "Kobberstikhandleren",
Sammlung Staub Terlinden, Männedorf, Schweiz. |
| "The
copperplate dealer",
Sammlung Staub Terlinden, Männedorf,
Switzerland. |
|
| 4 |
| "Kobberstiksamleren",
ca. 1860. Musée du Petit Palais,
Paris. |
| "The
Collector of Engravings",
c. 1860. Musée du Petit Palais,
Paris. |
|
| 5 |
| "Læsende
advokat", Sammlung Dr. Robert
Bühler, Winterthur. |
| "Attorney
Reading",
Sammlung Dr. Robert Bühler,
Winterthur. |
|
| 6 |
| "Råd
til en ung kunstner",
1860,The National Gallery of Art,
Washington, DC. |
| "Advice
to a Young Artist",
1860,The National Gallery of Art,
Washington, DC. |
|
|
|
|
|
|
|
| 1 |
| "Don
Quixote og Sancho Pansa", ca.
1868, Neue Pinakothek, München. |
| "Don
Quixote and Sancho Pansa", c.
1868, Neue Pinakothek, Munich. |
|
| 2 |
| "Ecce
Homo!" ca. 1849-52,
Museum Folkwang, Essen, Tyskland. |
| "Ecce
Homo!"
c. 1849-52, Museum Folkwang, Essen,
Germany. |
|
| 3 |
| "Maria
Magdalene i ørkenen", ca.
1849-1850, The National Museum of
Western Art, Tokyo. |
| "Mary
Magdalene in the Desert",
c. 1849-1850, The National Museum of
Western Art, Tokyo. |
|
| 4 |
| "Notre-Dame
de Paris", 1850. |
|
| 5 |
| "Gargantua",
1831, Bibliothèque Nationale de
France, Paris. |
|
| 6 |
| Litografi
udgivet 15. juni 1865 i det
satiriske blad Le Charivari
(1832-1937). |
Lithograph
published June 16, 1865
in the illustrated newspaper Le
Charivari (1832-1937).
Eh! bien en regardant ce tableau de près
on finit par y découvrir des qualités,
on voit que la couleur est bonne. (Oh!
Looking closely at the painting you
might discover some qualities, one
find the colors are great). |
|
|
|
|
|
| Millet,
Jean-François
(1814-1875). Fransk maler og grafiker
tilknyttet Barbizonskolen.
Hans realisme var
romantisk og sentimental, men samtidig en
reaktion mod de franske romantiske malere der
var ude af trit med tiden. Han fremstillede
alvorlige, monumentalt udformede skildringer af hårdtarbejdende
bønder,
og
inspirerede bl.a. van Gogh. |
|
|
| Millet,
Jean-François (1814-1875).
French painter and graphics artist connected
with the Barbizon School. He had influenced van
Gogh. His motifs were hardworking people. His
realism was romantic and sentimental, but at the
same time a reaction against the French romantic
painters lacking contact with their age. |
|
 |
|
"Akssamlerne",
1857, Musée d'Orsay, Paris. |
|
"The
Gleaners",
1857, Musée d'Orsay, Paris. |
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1 |
| "Hyrdinden",
1863, Musée d'Orsay, Paris/"The
Shepherdess",
1863, Musée d'Orsay, Paris. |
|
| 2 |
| "Sædemanden",
1850, Museum of Fine Arts, Boston. |
| "The
Sower",
1850, Museum of Fine Arts, Boston. |
|
| 3 |
| "Angelus",
1857-59, Musée d'Orsay, Paris. |
| "The
Angelus",
1857-59, Musée d'Orsay, Paris. |
|
| 4 |
| "Kornsigteren",
1846-1847, Musée d'Orsay, Paris. |
| "The
Winnower",
1846-1847, Musée d'Orsay, Paris. |
|
| 5 |
| "Kvinde
der bager brød",
1854, Kröller-Müller Museum,
Otterlo, Holland. |
| "Woman
Baking Bread",
1854, The Kröller-Müller Museum,
Otterlo, The Netherlands. |
|
| 6 |
| "Strikkeundervisning",
1869, Saint Louis Art Museum, Missouri. |
| "The
Knitting Lesson",
1869, Saint Louis Art Museum, Missouri. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Slott-Møller,
Harald
(1864-1937). Dansk maler. De
tidlige billeder realistiske, senere arbejder symbolistisk
dekorative. Portrætterede kunstnere. Medstifter af "Den
Frie Udstilling". "Dødens venteværelse" (1888), "Georg Brandes på
Universitetets talerstol" (1890), "Olaf Poulsen" (1893),
"Sigrid Undset" (1923). I 1890-erne lavede han udkast til
møbler, smykker og bogbind. Kunstnerisk leder 1902-06 af Aluminia (dansk fajancefabrik, oprettet 1863, som i 1882
overtog Den Kongelige Porcelainsfabrik, og i 1911 blev navnet til Den
Kongelige
Porcelainsfabrik og Fajancefabriken Aluminia). Gift med Agnes
Slott-Møller.
|
|
|
 |
 |
 |
|
Udsnit
af "Georg Brandes på
Universitetets talerstol" 1889. |
|
|
"Pigen,
der finder guldhornet", 1906. |
|
|
|
|
|
|
Slott-Møller,
Agnes
(1862-1937). Dansk maler, senere
symbolist. Historiske
billeder. Folkevisemotiver. "Niels Ebbesen" (1893) Randers
Kunstmuseum. Hovedportalen på det nye Rådhus i København,
1895. Rådhusrelieffet har inskriptionen
"Saa er By som Borger", klik på
billedet for forstørrelse.
|
|
|
|
|
|
Adolf von
Menzel
(1815-1905). Tysk
maler, tegner og grafiker. Realisme. Landskabs- og genrebilleder.
Interesse for lysets virkning. Illustrationer til den tyske
kunsthistoriker Franz Kuglers "Geschichte
Friedrich des Grossen" (1840-42). Wilhelm
Leibl
(1844-1900). Tysk maler og grafiker. Realisme. Inspireret af
Courbet. Bayerns natur
og bønder.
Ernest
Meissonier
(1815-91). Fransk maler. Borgerlig realisme. Historiske
genrebilleder og slagmalerier (Napoleon d. 1.'s historie). William
Bouguereau
(1825-1905). Fransk
maler. Borgerlig realisme.
Religiøse og verdslige motiver. Populær
salonmaler. Frederic Leighton
(1830-96) - engelsk maler og
billedhugger. Borgerlig realisme.
Uddannet i London og Rom. Knauss.
Borgerlig realisme. John Singer
Sargent
(1856-1925).
Amerikansk maler, borgerlig
realisme.
Portrætter af amerikanske og europæiske personligheder. Udsmykkede
Bostons bibliotek med fresker i byzantinsk stil. Johan
Gudman Rohde
(1856-1935). Dansk kunsthåndværker, maler og grafiker. De tidlige
billeder realistiske senere symbolistiske billeder. Stiftede Den
frie Udstilling 1891 (årlig københavnsk kunstudstilling,
stiftet 1891 i protest mod Charlottenborg-udstillingen, Harald
Slott-Møller, Willumsen, Hammershøi og Zahrtmann
var nogle af de
første medlemmer). 1893 malede han det symbolistiske hovedværk
"Sommeraften i Tønning". Som kunsthåndværker var
han en vigtig repræsentant for skønvirke-stilen (dansk jugendstil).
Fra 1908-17 hos Georg Jensen Sølvsmedie. J. F.
Willumsen
(1863-1958). De tidlige
billeder realistiske senere
symbolist.
Hans Andersen
Brendekilde
(1857-1942). Dansk maler. Inspireret af L.A. Ring.
Vinterbilleder, landskaber, genrebilleder, billeder med religiøst
indhold.
Hans Nikolaj Hansen
(1853-1923). Dansk maler og grafiker. Historiske malerier,
raderinger og bogillustrationer. August Jerndorff
(1846-1906). Dansk maler, keramiker. Portrætter og landskaber.
Bogillustrationer til bl.a. Svend Grundtvigs "Danske
folkeeventyr" fra 1884 og Holger Drachmanns
"Troldtøj" fra 1890.
Carl Locher
(1851-1915). Dansk maler og grafiker. Marinemaler med
motiver hentet fra sine rejser med danske orlogsskibe og fra
Skagen og Hornbæk. Niels Pedersen
Mols
(1859-1921). Dansk maler. Landskabsbilleder.
Thorvald Niss
(1842-1905). Dansk maler. Landskaber og marinebilleder. Har arbejdet for Den
Kongelige Porcelainsfabrik.
Hans Smidth
(1839-1917). Dansk maler. Jysk landskabs- og almueskildrer. Studier over
motiver fra Steen Steensen Blichers "E Bindstouw" fra
1898.
August Saabye (1823-1916).
Dansk billedhugger. Statuer, monumenter og gravmæler. Elev af H.W. Bissen. Banebrydende for den nye naturalistiske retning med
fx "Susanna for rådet" fra 1884. Statue af H.C.
Andersen i Kongens Have fra 1877. Statue af Hans Egede fra 1913 og
Hans Adolph Brorson fra 1895 ved Marmorkirken i København.
"David, der slynger stenen mod Goliath" fra 1875 i haven
ved Statens Museum for Kunst. Statuen af J.P.E. Hartmann fra 1905
i Østre Anlæg i København med relieffer, der viser motiver fra
operaen "Valkyrien" af Wagner og operaen "Liden
Kirsten" med tekst af H. C. Andersen og musik af J. P. E.
Hartmann.
|
|
|
|
|
|
|
|
Genremaleriet/Folkelivsmalere
vælger emner fra bønders og byboers
tilværelse, de viser dagliglivet i al almindelighed.
Billederne kan være små fortællinger, og de kan have et socialt
aspekt. Billedtitlerne kan være lange forklaringer på billedets
indhold.
Malemåden opstod i Nederlandene i slutningen af
1500-tallet og blev populær i den europæiske
malerkunst bl.a. i 1800-tallet i Italien. Omkring 1850
dukkede en række danske folkelivsskildre op, de var
dygtige teknisk set, men billedindholdet var ikke altid lige
interessant.
Genremaleriets samtidighed med impressionismen og symbolismen
har medført, at den senere er blevet betragtet som reaktionær og dårlig kunst.
|
|
|
|
|
|
|
|
Bloch,
Carl Heinrich (1834-1890).
Dansk maler, elev af Marstrand. Genremaleri. Historiske og
religiøse billeder. Et selvportræt fra 1888 hænger på Uffizierne
i Firenze.
.
|
|
|
| 1 |
|
"Christian d. 2. i fængslet i Sønderborg Slot", 1871,
Det Nationalhistoriske Museum
Frederiksborg Slot. |
| "The
Imprisoned Danish King Christian II",
1871,
The Museum of National History at
Frederiksborg Castle, Denmark. |
|
| 2 |
| "Den 17-årige prins Christian hos
den døende kansler Niels Kaas", 1880, Det Nationalhistoriske
Museum Frederiksborg Slot. |
| "The
17-year-old Prince Christian at the Deathbed
of chancellor Niels Kaas",
1880,
The Museum of National History at
Frederiksborg Castle, Denmark. |
|
| 3 |
| "Kristus
i Emmaus", Ulsted Kirke,
Vendsyssel. Kopi af Carl Blochs
billede "Kristus i Emmaus",
1878, Löderup Kirke, Skåne. Kopien
er malet af kunstmaler Andersen fra
Thisted. |
| "Christ
at Emmaus",
Ulsted Church, Denmark.
Copy after Carls Bloch's painting
"Christ at Emmaus", 1878,
Löderup Church, Scania. |
|
|
|
|
|
 |
|
"En
sommerdag", 1887.
Billedet er anvendt med tilladelse fra
Jesper
Bjerre Jensen. |
|
|
|
|
|
|
| Tornøe,
Wenzel (1844-1907). Dansk
genremaler. Født ved Svendborg og død på
Frederiksberg. Ud over sine folkelivsskildringer
malede Tornø også portrætter og altertavler.
Tornø blev uddannet på Kunstakademiet fra
1860-65. Fra 1871 foretog han rejser til
Italien, Holland og Frankrig. Tornøs mest
kendte billede er formentlig "En sypige,
pinsemorgen", 1882. |
|
| Dagbladet
Politikens kunstkritiker Emil Bonnesen skrev i
1884: "Vore unge malere udstiller for
tidligt. De træder frem for offentligheden
længe før de har opnået det nødvendige
herredømme over kunstens tekniske midler ...
Deres åndelige udvikling forsømmer de helst.
Og hjernen har dog fuldt så meget med kunsten
at gøre som øjet og hånden ... en maler, der
udmærker sig ved en sjælden mangel på
originalitet og ejer en dertil svarende,
indgående forståelse af, hvordan madposen skal
skæres er Wenzel Thornøe". |
|
| Tornøe,
Wenzel (1844-1907). Danish
Genre painter. |
|
 |
|
"En
lille dreng skal i bad", 1873,
Nationalmuseet. |
|
"Little
Boy at Bathtime",
1873, The National Museum of Denmark,
Copenhagen. |
|
|
|
|
|
|
| Sonne,
Jørgen Valentin
(1801-1890).
Dansk
maler. Elev af Eckersberg
og Lund. Dyrebilleder, slagscener, italienske
billeder, romantiske billeder fra Nordsjælland.
Sonne blev født i Birkerød og han døde i
København.
Fra 1815-28 modtog
Sonne undervisningen på Akademiet. I 1828
rejste han til München, hvor han studerede ved
akademiet i tre år. Herfra rejste han til
Italien og var tilbage i Danmark ca. 1840. Han
udstillede 59 gange på Charlottenborg i årene
1818-86. Separatudstillinger i Kunstforeningen
1890 og 1925. Titulær professor 1871. Under
opholdet i München kom Sonne i forbindelse med
romantikkens tyske maleri, hvis koloristiske og
lineære egenskaber prægede hans kunst livet
igennem. Han tilegnede sig særligt det tyske
slagmaleri, som efter hjemkomsten stilles i den
nationale danske bevægelses tjeneste. Under
Italiensopholdet og en periode efter at være
kommet tilbage beskæftigede Sonne sig mest med
italienske folkelivsbilleder. Til trods for at
mange elementer i hans billeder er af udenlandsk
oprindelse, blev Sonne en betydelig faktor i den
nationale danske kunst under Høyens ledelse,
bl.a. fordi en vis kejtethed i udførelsen giver
udtryk for menneskelighed og stemningsfylde.
Sonnes væsentligste værk er frisen på
Thorvaldsens Museum. Den blev til i samarbejde
med museets arkitekt M.G. Bindesbøll.
|
|
| 1 |
| Frisen
på Thorvaldsens Museum. |
|
| 2 |
| "I
Dybbøl Skanser i April 1864",
1871. |
|
|
|
 |
|
Thorvaldsens
hjemkomst til København den 17.
september 1838 på fregatten
Rota" 1846-48, Thorvaldsens
Museum. Restaureret af Axel Salto
1951-59.
Se flere billeder, klik her. |
|
"Thorvaldsen's homecoming to Copenhagen",
1846-48,
Thorvaldsen's Museum, Copenhagen. View
more pictures, click here. |
|
|
|
|
|
|
Henningsen,
Frants (1850-1908).
Dansk maler
og tegner. Anekdotisk genremaleri, portrætter, illustrationer.
Uddannet på Akademiet hos Vermehren. Ophold i Paris, hvor han var
elev af Bonnat.
"Forladt.
Dog ej af venner i nøden" (1888), "Landskab i gråvejr" (1895), "En
begravelse" (1883), "Hos Pantelåneren" (1883),
"En helt fra 1864". Illustrationer til Poul Martin Møllers
"En dansk students eventyr" fra 1896. Bror til Erik
Henningsen. |
|
| Henningsen,
Erik (1855-1930). Dansk maler og tegner. Genrebilleder fra landlivet og
bylivet i København, portrætter, bogillustrationer, plakat til
Tuborg. Uddannet på kunstakademiet 1873-77. Lærer ved Tegne- og
Kunstindustriskolen for kvinder 1888-1914. Fik Eckersbergs Medalje for
"Frikvarter" (1887) og "Ved juletid" (1890).
"Vagtparade"(1890), "Sat ud" (1892). |
Billedet
er gengivet med tilladelse fra Klaus Thesbo. Det er malet i Brøndby Øster i 1905.
Initialerne på billedet er "Fhe". Billedet har lighedspunkter med Frants
Henningsens og L.A. Rings billeder. |
|
|
|
|
|
|
| Bache,
Otto (1839-1927).
Dansk maler af nationalromantiske almueskildringer
samt dyre-, historie- og
portrætmaler. Bache var elev af Marstrand på Akademiet, hvor han begyndte kun
10 år gammel. Hans malestil svarede til Exners og Vermehrens
genrebilleder. Han var elev af Gerôme i Paris, et ophold, hvor han fik
kendskab til de franske realister, og det fik betydning for
billedstilen, og han blev inspireret af storbymenneskene og dyrene.
Bache var professor og direktør ved Kunstakademiet.
Mest kendt er nok billederne: "Et Kobbel Heste udenfor en
Kro" og "Marsk
Stig og de sammensvorne rider fra Finderup Lade efter mordet på Erik
Klipping på St. Cæcilia nat 1286". Mordet
i Finderup lade, se
nedenfor. |
|
Til B.S. Ingemanns roman "Erik Menveds barndom", fra
1891 havde Otto Bache udført illustrationer til
kongemordet i Finderup. Mæcenen brygger J.C. Jacobsen kendte
til illustrationerne og bestilte Otto Bache til at udføre historiemaleriet
"De sammensvorne" til Frederiksborgmuseet. Bache,
der søgte historisk korrekthed i sit maleri, havde ikke mange
kilder at støtte sig til. Personskildringen i "De
Sammensvorne" og selve
sceneriet er kunstnerens valg, men det
omgivende landskab er en gengivelse af egnen omkring Finderup,
som Bache besøgte og tegnede skitser af. Han navngav ikke
billedets personer. Imidlertid er det senere blevet antaget at
rytteren på den grå skimmel forrest i billedet skulle være
marsk Stig. Ifølge folkeviserne er rytterne udklædte som
munke, men i Baches billede ses ikke denne anomymitet, men
stormænd til hest bærende ringbrynjer og våben. Bache har
formået at skildre kongemordet på en romantisk dramatisk
måde, effekten er opnået ved en dyster farveholdning, hvor
|
|
|
|
|
kun den brændende lade i baggrunden, den gryende sol i
horisonten, hesteådslet i venstre nederste billedhalvdel og
skimlen forrest med blodstænk lyser op i det nøgne barske
efterårstriste blågrå landskab. Scenen viser øjeblikket
hvor de sammensvorne er standset i flugten fra mordstedet og
betragter den brændende lade, over hvilken der kredser ravne
- en ravn varsler kommende død og død, skyld, synd og krig.
Den er også et et sindbillede på guddommeligt forsyn. Den
sorte ravn har fra oldtiden symboliseret kløgt og er anvendt
i heraldikken - Odins ravne Hugin og Munin orienterede Odin om
det, der var sket i verden.
Kong Erik 5.
Klipping (Glipping) (regeringsperiode 1259-1286),
blev som nævnt, myrdet i
Finderup Lade ved Viborg i 1286. Erik Klipping var søn af kong Christoffer 1. og
dronning Margrete Sprænghest. Han var mindreårig da hans far døde, og blev
kronet som 10-årig,
hans mor var formynder for ham. I 1282 undertegnede han,
som den første konge, en skriftlig forpligtelse, en håndfæstning, der
fastlagde magtforholdet mellem kongen og stormændene, han skulle bl.a. årligt indkalde rigets bedste mænd til danehof og sammen med dem regere
landet.
Erik Klippings mord er en uløst gåde. Der var flere indflydelsesrige
personer, der kunne have et motiv til at myrde ham, men den der i
eftertiden har stået som hovedmanden bag mordet er marsk Stig Andersen
med til-/slægtsnavnet Hvide, formentlig fordi han var lyshåret, og
måske efterkommer efter Skjalm Hvide, men ikke i direkte mandslinje, men
antagelig fordi adelsslægterne blev indgiftet i hinanden. "Den
hvide klan", Michael Kræmmer, Spektrum, 1999. "Thi de var
af stor slægt", Marianne Johansen og Helle Halding, Ebeltoft 2001.
Kilder til "Mordet i Finderup Lade" er
primært
folkeviser.
Ifølge folkeviserne ønskede marsken (hærføreren) Stig Andersen hævn over Erik
Klipping, der havde haft en affære med hans kone Ingeborg, mens han i
Sverige kæmpede for kongen. Blandt Marsk Stigs medsammensvorne var
kongens kammermester Rane Jonsen, der havde udtænkt, hvordan kongen
kunne lokkes i en fælde. Rane overtalte kong Erik til at gå med på jagt
i en skov nær Finderup lade, hvor andre medsammensvorne, forklædte som
munke, ventede på at kongen og Rane skulle dukke op, men det trak ud,
hvorfor de drog til Finderup, hvilket betød at Ranes plan om at kongen
skulle omkomme ved et vådeskud ikke blev til noget. Rane førte kongen
til Finderup, hvor de lagde sig til at sove i kirkeladen, hvor de
sammensvorne med Marsk Stig i spidsen ankom og spurgte efter kongen, der
havde gemt sig i halmen, og Rane nægtede, at kongen var tilstede, men
pegede samtidig på hans skjul, og han blev dolket ihjel. Kongen nåede
dog at erklære Stig og Rane fredløse. I 1287 dømte Danehoffet (en
domstol) 9 stormænd, herunder marsk Stig og Rane Jonsen for delagtighed i
kongemordet.
|
|
|
|
|
Marsti han udaf landet for
og vandt både hæder og ære:
hjemme blev kong Erik,
han lokket hans
hjertenskære.
men fruen sidder i Sjælland,
så mangt der hun sørger. |
|
Der kom
ridende i den gård,
de munke i kappe grå.
De tøved ej ret så længe,
de vidste hvor kongen lå. |
De stunge ham
med svær og spyd,
de gav ham ingen frist.
Der de havde vejet den ædle herre,
så søgte hver til sin hest. |
|
|
|
|
|
|
Ifølge folkevisen var der tale om et
jalousidrab begået af Marsk Stig, men formentlig var den reelle årsag til kongemordet af
politisk karakter, f.eks. kunne det have været Klippings fjende hertug
Valdemar af Sønderjylland, der havde et oplagt motiv - Klipping havde fængslet
ham på grund
af nogle stridigheder om hertugens rettigheder, og Marsk Stig kunne være blevet dømt for mordet af en magtperson,
der kunne dømme uskyldige, og derved selv slippe for straf. Hertug
Valdemar var potentiel kandidat til tronen, han kunne i tilfælde af
Klippings død udfordre hans søn Erik Menved, imidlertid blev
hertug Valdemar efter mordet på Erik Klipping rigsforstander for
Klippings søn Erik 6. Menved, og hans
formynder blev moderen dronning Agnes. Dronning Agnes kunne også
stå bag mordet, hun var den forsømte hustru, der var vidne til
Klippings ubekymrethed om landets tilstand, og at han var lagt for
had af landets indflydelsesrige personer som en uduelig regent, og
hans foretrukne beskæftigelse var at holde til i drikkelag og
forlyste sig med andre kvinder. Dronningen kunne have ønsket sin
søn som ny konge og selv den magt, der var forbundet med at være
formynder for en barnekonge.
Endelig kunne der være tale om kongens betroede, stormændene, der
ønskede at gøre det af med en håbløs regent og foretog en rituel
likvidering - Klipping blev ifølge danehoffet myrdet med 56
dolkestik af 9 mænd, og hvis Rane Jonsen ikke var en af dem, der
dolkede kongen til døde, fordi hans opgave havde været at lokke
kongen i en fælde, kan 8 mænd have stukket kongen 56 gange, et
langt større antal dolkestik end nødvendigt for at effektuere
mordet, eller en mand kunne have stukket ham 56 gange på vegne af
de 8 stormænd, men alt i alt bliver det 7 dolkestik per mand.
7-tallet er det mest betydningsfulde tal i Bibelen, de
7 dødssynder, de
7 korsord, Fadervors 7 bønner,
Skabelsens 7 dage, Jesus uddriver 7 onde ånder, og 7 er det
fuldendte tal, et helligt tal etc. Tro eller
overtro i forbindelse med tallet 7 kunne pege i retningen af en
rituel likvidering, der skulle bringe landet held og fremgang.
Om mordet i Finderup lade: Operaen "Drot og Marsk" fra 1878 af Peter Heise og Chr.
Richardt. "Marsk Stig-viserne",
Helge Toldberg, G.E.C. Gads Forlag, 1963. Ebbe Kløvedal
Reich "Festen for Cæcilie - Den hemmelige beretning om et
kongemord" 1979 og i 1989 teaterstykket "Land i Våde", opført af Grønnegårds teatret i Christiansborg
Ridehus. "Marsken rider igen - Om mordet
på Erik Klipping, Rumelands sange og marsk Stig-viserne", Jens
E. Olesen m.fl., Laboratorium for folkesproglig
Middelalderlitteratur, Odense Universitet. Nr. 8, 1990. "Middelalderen i eftertidens billede. Folkeviser og historiske
digte. Fortolkning", "Marsk Stig. Den lange Vise" (p.
39-46), Vejle Kunstmuseum, 1999.
|
|
|
|
|
|
|
| 1 |
"Et Kobbel Heste udenfor en
Kro", 1878,
tilhører kongehuset.
1976. 17. juni. Hafniablok III.
Frimærkeudstillingen Hafnia 76.
Holger Philipsen del., Cz. Slania sc. |
| "A
String of Horses outside an Inn",
1878. The painting belongs to the
Danish Royal Family. |
|
| 2 |
| "Soldaternes
hjemkomst til København 1849",
1894. |
| "The
Soldiers Return to Copenhagen",
1849, 1894. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bache,
Otto
(1839-1927) Danish
painter. At the age of 10 he became a
pupil of the painter
Wilhelm
Marstrand
at the Royal Danish Academy of Fine Arts
in Copenhagen. In the beginning he
produced paintings that look almost
identical to those produced by his elder
colleagues, Julius Exner and Frederik Vermeren,
who painted peasants in a realistic
and often romantic idyllic way. He
received the Academy's traveling
scholarship and went to the Netherlands
and Belgium, where he became acquainted
with the modern Flemish history
painting, and to Paris where he became a
pupil of
Gerôme.
The French
realist painters of mid-19th-century had
a great influence on his style as well
as the working people in the city and
animals did have, he never became a
plein air painter. Back in Denmark he
began painting animal- and history
paintings and portraits, furthermore he
became interested in descriptions of
everyday life, and was the first "Street
Life"-painter in Copenhagen. He became
professor and director at the
Royal Danish Academy of Fine Arts.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Andre værker af Bache: "Et hundekobbel"
(1881). "Efter vildsvinejagten" (1876).
"Køerne drives ud af stalden" (1885).
"Heste ved stranden" (1892). "Daniel i
løvekulen" (1872). "Tordenskjold i
Marstrand" (1875). "Kong Christian IX
besøger Skanse II natten mellem den 22. og d. 23.
marts 1864" (1888). "Løveburet i Zoologisk
have" (1913). "Løbende hest" (1878).
"Hestegarden venter i Korsør havn på
indskibning til krigsskuepladsen i 1848" (1888).
"General Krogh inspicerer danske soldater før
slaget ved Isted, 25. juli 1850" (1889). "En
malkepige" (1876). "En Broholmerhund ser på
en eghjort, der kryber på jorden" (1854).
"Portræt af stadsbyggemester P. Bønnecke"
(1912). "Sognepræst Pastor C.H. Visbys
præstegaard "Roligheden" hj. af St.
Annægade og Christianshavns Voldgade" (1854).
"Fisker fra Taarbæk" (1864). "Rød ko
på marken" (1854). "I møllegården"
(1876). "Hestevæddeløb" (1880).
"Kvæg i skoven" (1884). "Ryttere"
(1888). "Kong Christian 4.s Kroningstog
1596" (1887). "Arbejdsheste
vandes henimod aften" (1854). "H.B.
Storck" (1854). "En Vognport" (1856).
"Ungkvæg nyder Grøntfoder i Stalden"
(1882). "Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø.
den 6. Februar 1864" (1886). "En Æltevogn
ved et Teglværk i Jylland" (1864").
|
|
|
|
 |
|
Tegning
fra 1903 af kvinde, der lukker
duer ud over København. |
|
|
Fischer,
Paul (1860-1934). Dansk maler og
tegner. Han blev født i København og døde i Gentofte.
Familien Fischer kom oprindeligt fra Polen, og Paul Fischer var 4.
generation i Danmark. Talentet for at male havde han fra sin far maleren
Philip August, senere malermester og fernisfabrikant. I
1876 var Fischer elev på Akademiet i København. Hans første billeder
var portrætter og gamle forfaldne huse. I 1882 solgte han en
illustration til ugebladet "Ude og Hjemme", hvor han |
|
med stor
dygtighed skildrede
det københavnske byliv. Takket være denne illustration blev han kendt
som kunstner og kom i
kontakt med de danske naturalister. Andre af hans
illustrationer kom i "Illustreret Tidende", "Juleroser"
og "Klods Hans". I 1884-85 illustrede han hefter om Georg
Brandes' politiske og kulturelle reportagesamling fra Tysklandsårene
"Berlin som tysk Rigshovedstad: Erindringer fra et femaarigt Ophold",
1885. Og i 1893
illustrerede han bøger som "Kunstnerportrætter" og
børnebogen "Alfabetet". Fischer var en af de første
store danske plakatkunstnere. Det blev til omkring 40 plakater i alt inspireret af bl.a. den franske Art Nouveau kunstner Théophile |
|
|
|
|
|
Steinlen (1859-1923) og Henri de
Toulouse-Lautrec. Imidlertid er Fischer først og fremmest kendt som maler af storbyens
liv, ikke kun livet i København, men også i skandinaviske, franske,
tyske og italienske storbyer. Hans tidlige byscener er "vintergrå"
visende mennesker hastende gennem sne og slud. Efter et ophold i Paris fra 1891-95
fik hans billeder en lysere kolorit, inspireret af impressionisterne.
Han begyndte også at male solbeskinnede strandscener med badende
kvinder.
I 1905 går Norge ud af unionen med Sverige. Kong Christian d. 9. giver
tilladelse til, at hans barnebarn Carl må blive Norges kong Haakon d.
7.,
og denne begivenhed skildrer Paul Fischer i sit billede "Christian
IX meddeler den norske stortingsdeputation sit samtykke til at prins
Carl overtager den norske trone".
Fischer har malet billedet i tre versioner, der findes på henholdsvis
det norske kongeslot, Fredensborg Slot og Varde Museum.
.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1 |
| "Vinterdag
på Kongens Nytorv", 1888/"A
Winter Day on Kongens Nytorv", 1888. |
|
| 2 |
| Vintergadescene
fra København/Winter
Street Scene, Copenhagen. |
|
| 3 |
|
| 4 |
| Morgenbadere/Morning
bathers. |
|
| 5 |
| Badende
Kvinder/Bathing
Women. |
|
| 6 |
| Solbadning
i klitterne, 1916/Sunbathing
in the Dunes, 1916. |
|
| 7 |
| "Malerens
nevø, den 20-årige stud.med. Albert
Fischer (1891-1956)", 1911. |
| "The
Painters Nephew, the 20-year-old
Student of Medicine Albert
Fischer (1891-1956)", 1911. |
|
| 8 |
| "Christian
IX meddeler den norske
stortingsdeputation sit samtykke til
at prins Carl overtager den norske
trone",
1906, Kongeslottet i Oslo. |
| "King
Christian IX informs the Norwegian
Parliamentary Deputation that he
Consents to Prince Carl's taking the
Norwegian Throne",
1906, The Royal Palace in Oslo. |
|
|
|
|
|
|
|
|
| Ring,
L.A.
(Laurits Andersen) (1854-1933). Dansk maler.
Realisme. Genre- og landskabsbilleder. Skildrede Sjællands
landbefolkning. Interessante beskæringer af billederne. Mange
detaljer. |
|
|
|
|
| 1 |
| "Kalkemanden",
1908, Statens Museum for kunst. |
| "The
Whitewasher",
1908, National Gallery of Denmark,
Copenhagen. |
|
| 3 |
| Statens
Museum for kunst/National
Gallery of Denmark, Copenhagen. |
|
|
|
,
1900 |
|
|
|
|
|
 |
|
"I
høst. Tehusene, 1885, Statens
Museum for Kunst. Det er Rings bror, der
er portrætteret som høstarbejder. Armene
er på næsten klassisk manieristisk vis
lange. Imidlertid må de
overdimensionerede arme ses som udtryk for
styrke. |
|
"Harvest
time",
National Gallery of Denmark, Copenhagen. |
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1 |
| Johan
Rohde (1856-1935) "Moder og
datter på vej hjem fra kirke". |
|
| 2 |
| Sigvard
Marius Hansen (1859-1938). |
|
| 3 |
| Jacob
Nøbbe (1850-1919) "Kvinde
med væv", 1915. |
|
| 4 |
| Niels
Holbak (1884-1954) "Strikkende
kvinde". |
|
| 5 |
| Niels
Holbak (1884-1954) "Fanøhus
med kvinde". |
|
| 6 |
| Claus
Adolf Heinrich Hansen (1859-1925). |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1 |
| C.F.
Sørensen (1818-1879) "Parti
fra Nordby Havn", 1849. |
|
| 3 |
| Niels
Pedersen Mols (1859-1929). |
|
| 5 |
| Walther
Meinhardt (1891-1948). |
|
| 6 |
| Reinhard
Heinemann (1895-1967) "Tækkesivrør
i sol". |
|
| 7 |
| Holger
Drachmann (1846-1908), "Fra
skitsebog om Fanø 1893 og 1894". |
|
|
|
|
|
|
|
Øvrige
genremalere:
Christen
Dalsgaard
(1824-1907). Dansk maler. Genremaleri, nordjysk almueliv og i sine senere år religiøse motiver og
altertavler. Tegnelærer ved Sorø Akademi 1869-92, derefter titulær professor. Frederik Vermehren
(1823-1910). Dansk
maler og professor ved Kunstakademiet 1873-1901. Genremaleri.
Fra 1870 hovedsageligt portrætter. Julius
Exner
(1825-1910). Dansk maler. Professor ved Kunstakademiet i 1876. Genremaleri
fra Amager og Fanø.
|
|
|
|
|
|
|
|
Skagensmalerne
var
en gruppe af kunstnere der fra 1870-erne til ind i 1900-tallet
samledes på Skagen og her, tro mod modeller og
omgivelser, skildrede
folkets liv og hverdag og landskabet.
Stilistisk
betragtet hører Skagensmalerne til realismen, men
inspiration fra impressionismen kan spores hos
nogle af dem i friluftsmaleri og lysere farveholdning.
Kunsthistorikeren
Karl Madsen, den første direktør for Skagens
Museum,
fik i 1874 den bornholmske maler
Michael Ancher til at flytte til Skagen, her blev han og
giftede sig med Anna
Brøndum, og de blev
omdrejningspunktet i den kunstnerkreds, som fik
tilslutning af malere fra Danmark, Norge og Sverige.
Skagensmalernes billeder blev "genopdaget" i 1980-erne, dels
handledes malerierne på auktioner til høje priser (det gør de
stadig), og de blev masseproduceret i form af bl.a. plakater, postkort og
dekoration på kagedåser. |
|
|
 |
|
Brøndums Hotel i
Skagen.
|
|
Hotel
Broendum, the Skaw. |
|
|
|
|
|
Anna
Ancher (1859-1935). Michael
Ancher (1849-1927).
P.S.
Krøyer (1851-1909)
Viggo Johansen
(1851-1935). Dansk Skagensmaler.
Naturalisme og impressionisme. Professor ved
Kunstakademiet 1906-20. Sluttede sig i 1875 til Skagensmalerne.
Interiørbilleder og familieliv, arbejdede med virkningen af kunstige
lyskilder, fx stearinlys.
Laurits Tuxen
(1853-1927). Dansk Skagensmaler.
Naturalismens foregangsmand i Danmark sammen med Krøyer. Uddannet
på Kunstakademiet i København og hos Léon Bonnat i Paris. Professor
1909-19. Portrætter og gruppebilleder fra Europas fyrstehuse.
Christian Krogh.
Norsk Skagensmaler
Eilif Petersen.
Norsk Skagensmaler.
Oscar Björck
(1860-1929).
Svensk Skagensmaler. I
Skagen i sommerperioden 1882-84. 1888 bosat i Stockholm og arbejdede
med portrætter.
Marie Triepcke, gift med P. S. Krøyer.
Carl
Locher.
Christian Skredsvig
Norsk Skagensmaler.
Holger Drachmann.
Dansk digter og kunstner.
|
|
The artists' colony at Skagen/The Skaw Painters
The Skaw is a little town in Jutland on the very top
of Denmark where light and water from two seas,
Kattegat and Skagerak, break above the northernmost
tip Grenen. The Skaw was known for its very
special light that attracted painters in the late
1800's. The painters found their motifs among
fishermen and peasants. The Hotel Broendum became the
centre of the artists' colony. The artists who visited
the hotel had donated their portraits of each other,
mounted in a frieze under the ceiling, to hotel
proprietor Degn Broendum, the big brother to Anna
Ancher.
|
|
Anna
Ancher (1859-1935). Michael
Ancher (1849-1927).
P.S.
Krøyer (1851-1909)
Viggo Johansen
(1851-1935). Laurits Tuxen
(1853-1927). Christian Krogh.
Norwegian.
Eilif Petersen.
Norwegian.
Oscar Björck
(1860-1929). Swedish. Marie Triepcke,
who married Peder
Severin Kroeyer
(Norwegian-born). Carl
Locher. Christian Skredsvig
Norwegian. Holger Drachmann
Danish poet and painter. |
|
|
|
|
|
|
|
|
| Ancher,
Michael Peter (1849-1927).
Skagensmaler.
Bosat i Skagen 1879. Beskrev fiskernes liv og drama i heroiske monumentale
skildringer. Portrætter. "Barnedåben" (1886) er hans
hovedværk, og inspireret af nederlandsk kunst. "Vil
han klare pynten?" (1880), maleriet tilhører kongehuset, "Redningsbåden
sættes ud" (1883), "Fiskere ved stranden" (1888).
Portrætter af Anna Brøndum, datteren Helga og kollegerne og vennerne
Krøyer, Bindesbøll og Carl Locher. På museet i Budapest hænger et
selvportræt af Ancher. |
|
Ancher,
Michael Peter
(1849-1927).
Danish Skaw painter. Born on the island of
Bornholm. From 1871-75 educated at the The
Royal Danish Academy of Fine Arts in Copenhagen,
where he met e.g. the art historian Karl Madsen,
who later became the
first curator of the Skaw Museum.
In 1874 he visited the Skaw
and the following year he went to live there
permanently. He got married to the daughter of
the hotel proprietor the painter Anna Kirstine
Ancher, née Broendum, who gave birth to a
daughter, Helga. In the 80s he traveled to
Vienna, Paris and Italy. In 1887 he received the
Eckersberg Medal.
Ancher was among the first Skaw painters, to
whose inhabitants and nature he was closely
attached. He pictured the family life and
everyday life of the fishermen in an earnest
realism. He was influenced by the Dutch
painters.
|
|
|
|
"Pigen med Solsikkerne", 1889,
Skagens Museum. |
|
"Girl
with Sunflowers", 1885, National
Gallery of Denmark, Copenhagen. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1 |
| Michael
og Anna Anchers Hus,
Skagen/Michael
and Anna Ancher's house, the Skaw. |
|
| 2 |
| "Anna
Ancher vender hjem fra marken", 1902, Skagens
Museum. |
| "Anna
Ancher returns home from field",
1902, Skagens Museum. |
|
| 3 |
| "Den
syge pige",
1882, Statens Museum for Kunst/"The
Sick Girl", 1882, National
Gallery of Denmark, Copenhagen. |
|
| 4 |
| "Redningsbåden
køres gennem klitterne",
1883, Statens Museum for Kunst. |
| "The
Lifeboat is Carried Through the
Dunes",
1883, National Gallery of Denmark,
Copenhagen. |
|
| 5 |
| "Vil
han klare pynten?",
ca. 1880, Skagens Museum. |
| "Will
he Manage to Weather the Point?",
c. 1880, Skagens Museum. |
|
| 6 |
| "To
fiskere", 1889, deponeret
Skagens Museum/"Two
Fishermen", 1889, Skagens
Museum. |
|
| 7 |
| Skagens
strand/the Skaw
Beach. |
|
|
|
|
|
|
|
|
| Ancher,
Anna
Kirstine
(1859-1935). Dansk
Skagensmaler.
Genrebilleder og figurmaleri. Familie og skagboerne. Datter af
hotelejer Brøndum på Skagen.
1875-78 var hun
elev på Vilhelm Kyhns tegneskole i København. I sine skildringer af
skagboerne i deres omgivelser, blev hun en af de største af
Skagensmalerne. I 1880 blev Anna Brøndum gift
med Michael Ancher, de fik datteren Helga.
|
|
| 1 |
| "Solskin
i den blå stue", 1891,
Skagens Museum. |
| "Sunshine
in the Blue Room",
1891, Skagens Museum. |
|
| 2 |
| Udsnit
af "Fru Ane Brøndum i den blå
stue", 1913, Skagens Museum. |
| Detail
"The Mother of the Artist",
1913, Skagens Museum. |
|
|
|
|
 |
|
"Interiør
med røde valmuer", 1905, Skagens
Museum. Den læsende kvinde er pianist og
musikpædagog Lizzy Hohlenberg. |
|
"Interior
with red poppies",
1905, Skagens Museum. |
|
|
|
|
|
|
Krøyer,
Peder Severin (1851-1909).
Skagensmaler. Født i Stavanger i Norge.
Krøyers mor Ellen Cecilie Gjesdahl led af
depressioner (en psykisk lidelse som Krøyer også
var disponeret for), og hun lod derfor sin søster
og svoger i København, Bertha og Henrik Krøyer,
adoptere sin søn.
Fra 1864-1870 blev Krøyer uddannet på Kunstakademiet
under genremaleren Frederik Vermehren, senere hos Bonnat i Paris.
I 1871 debuterede Krøyer på Charlottenborg.
Krøyers foretog studierejser til Frankrig, Spanien og Italien, rejserne fik stor betydning for
hans maleri. Fra 1882 malede han Skagens fiskere og livet blandt
kunstnerne samt portrætter. Krøyer var gift med maleren Marie
Triepcke, de
fik sammen datteren Vibeke. Marie forlod Skagen i
1903 og flyttede til Sverige med komponisten Hugo
Alfvén.
|
Kroeyer,
Peder Severin
(1851-1909). Danish Skaw Painter. Born in
Stavanger, Norway, his mother was judged unfit
to care for her child, and he grew up in
Copenhagen with his foster parents, his maternal
aunt and uncle.
At the age at 13 he begun studying at The Royal
Danish Academy of Fine Art in Copenhagen. Later
he
|
|
 |
|
"Badende
drenge en sommeraften ved Skagens Strand",
1899, Statens Museum for Kunst. |
|
"Boys
Bathing on a Summer Evening at Skaw
Beach",
1988, National Gallery of Denmark,
Copenhagen. |
|
|
|
|
was apprenticed to Leon Bonnat in Paris and
influenced by the plein-air naturalism. He made
several study tours to France, Spain and
Italy, the tours became important for his
paintings. In 1882 Kroeyer visited the Skaw, and
he was fascinated by light, color and nature
on the
very top of Denmark. He painted the fisherman,
the life among the artists' colony at the Skaw
and portraits.
He met the painter and actress Marie Triepke,
and she became his beloved wife and model. Marie
gave birth to their daughter Vibeke. Kroeyer
suffered from a mental disease which influenced
his life and marriage. Peder and Marie were
divorced in 1905. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1 |
"Hip,
Hip, Hurra", 1888,
Göteborgs Kunstmuseum.
Fra venstre mod højre ses Martha
Johansen med ryggen til, Viggo
Johansen, Chr. Krohg, P.S. Krøyer,
Degn Brøndum, Michael Ancher, Oscar
Björck, Thorvald Niss, Helene
Christensen, Anna Ancher og datteren
Helga Ancher. I billedet
ses en hovedløs figur/en
jakke. Krøyer kan have planlagt endnu en figur i
sin komposition og fortrudt det og sløret jakken,
så den fremtræder som en del af buskadset uden
at være et med det.
|
"Hip,
Hip, Hurra", 1888,
The Gothenburg museum of art.
From left to right: Martha Johansen,
Viggo Johansen, Chr. Krohg, P.S.
Kroeyer, Degn Broendum, Michael
Ancher, Oscar Bjoerck, Thorvald Niss,
Helene Christensen, Anna Ancher and
her daugther Helga Ancher. |
|
| 2 |
| "Sommeraften
ved Skagens strand. Kunstneren og hans
hustru", 1899, Den Hirschsprungske Samling. |
| "Summer
Evening at the Skaw Beach. The Artist
And His Wife",
1899, Hirschsprung Collection,
Copenhagen. |
|
| 3 |
| "Hanne
og Else Benzon ved Stokkerup Strand",
1897, deponeret på Trapholt, Kolding. |
| "Hanne
and Else Benzon at Stokkerup Beach",
1897, Museum Trapholt, Kolding,
Denmark. |
|
| 4 |
| "Italienske
landsbyhattemagere", 1880, Den Hirschsprungske Samling, København. |
| "Italian
Village Hatters", 1880, Hirschsprung
Collection, Copenhagen. |
|
| 5 |
|
"Ved frokosten. Kunstneren og hans hustru
med forfatteren Otto Benzon. Skagen. 1893",
Den Hirschsprungske Samling, København. |
| "At
the Lunch. The artist and his wife
with the writer Otto Benzon. The Skaw.
1893",
Hirschsprung
Collection, Copenhagen.
|
|
| 6 |
| "Selvportræt",
1899, Den Hirschsprungske Samling,
København/"Self-portrait",
1899, Hirschsprung
Collection, Copenhagen. |
|
| 7 |
| Krøyer
portrætteret af Oscar Björck, 1884/Kroeyer
portrayed by Oscar Björck, 1884. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fynboerne,
der oftest forbindes med malerne Peter Hansen, Anna
og Fritz Syberg, Johannes Larsen, Jens Birkholm,
Poul S. Christiansen og Karl Schou, begyndte at gøre sig gældende i 1880-erne og
virkede langt ind i 1900-tallet. Deres
kunst er præget af en vis socialrealisme, som de anvendte i forbindelse med en
kolorit og malemåde, der var inspireret af impressionismen. Motiverne var
beskrivelser af dagliglivet på landet og gav dem tilnavnet
"bondemalerne". På Faaborg Museum kan ses en
samling af de fynske kunstnere, der sammen med museets
stifter konservesfabrikant Mads Rasmussen skabte museet i
1910. En skulptur af Mads Rasmussen, kaldet Mads Tomat,
ifølge min lærer på kunsthistorie, er fremstillet i sort
poleret granit og pryder museets rotunde.
|
|
|
|
|
|
|
|
Hansen,
Peter
(1868-1928). Dansk maler. Portrætter og folkelivsbilleder fra
Fyn, Vesterbro
i København og Italien.
Syberg,
Fritz (1862-1939).
Dansk
maler og tegner. Gift med Anna Syberg,
der er kendt for sine blomsterbilleder. Interesseret i lyset i
billederne (som Krøyer var det). "Aftenleg",
"Svanninge Bakker", "Dødsfald". Illustrationer
til H. C. Andersens "Historien om en Moder".
|
Larsen, Johannes (1867-1961).
Dansk
maler og grafiker fra Kerteminde, hvor Johannes Larsen
Museet
blev åbnet i 1986 i hans hjem. Landskabs- og dyrebilleder,
især med fugle, er han kendt for. "Bygevejr
i
april. Taarbystranden", (1901-07), "Svanerne letter. Fiilsø"
(1914). Loftsmaleri med flyvende storke i
Kongens Håndbibliotek
(1924). Fresker i Odense Rådhus' festsal (1935). Illustreret fx Steen
Steensen
Blichers "Trækfuglene" i 1914 og Schiølers
"Danmarks fugle" (1925-1931).
|
Birkholm, Jens (1869-1915).
Dansk
maler. Realisme/naturalisme. Fattige folks liv i motiver fra Fåborg
(hans fødeby) og Berlin. |
|
|
|
| 1 |
| Peter
Hansen og Fritz Syberg. |
|
| 2 |
| Fritz
Syberg "Overkærby bakke. Vinter
1917", Statens Museum for Kunst. |
Fritz
Syberg "Winter Landscape
1917",
National Gallery of Denmark,
Copenhagen. |
|
|
|
3
|
| Jens
Birkholm "I forårssolen uden for
familiehuset". 1910,
Fyns Kunstmuseum, Odense. |
| Jens
Birkholm "In
the Spring Sun Outside the Family House",
1910, Funen Art Museum, Odense. |
|
|
|
|
|
 |
|
Peter
Hansen "Badende drenge", 1902,
Statens Museum for Kunst. |
|
Peter
Hansen "Bathing Boys", 1902,
National Gallery of Denmark. |
|
 |
|
Jens
Birkholm "Varmestue i Berlin",
1908, Berlinische Galerie, landdelsmuseum
for moderne kunst, fotografi og
arkitektur, Berlin. |
|
Jens
Birkholm "Warm Shelter in
Berlin", 1908, Berlin's Museum of
Modern Art, Photography, and Architecture,
Berlin. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Naturalismen
forsøger en objektiv efterligning af
omgivelserne/naturen f.eks. landlige omgivelser. Æstetik
kommer før moral. Kunstneren er neutral, søgte
efter hver enkelt motivbestanddels lokalfarve, ønsker at
afspejle naturens organiske liv, livet under åben himmel,
alt hvad der er skabt, fødes, lever og dør, mennesker,
dyr, planter, det fremstilles i kunsten, som malerne ser
det.
|
|
|
|
|
|
|
|
Hammershøi,
Vilhelm (1864-1916).
Dansk
maler.
Viste en ny retningen inden for den accepterede naturalisme. Han
definerer f.eks. selv billedets baggrund og
medtager ikke nødvendigvis det han ser, det der
faktisk er, men kan udelade det. I "Indkørsel
til Asiatisk Kompagni" er det
bygningerne, der er væsentlige og der er ingen
forstyrrende detaljer. Hammershøi malede
interiører, portrætter,
arkitekturbilleder og landskaber. Han blev uddannet på Akademiet
1879-84 under Frederik Vermehren. Senere var han elev hos P.S. Krøyer.
Han var medstifter af Den Frie Udstilling i 1891. "Ung pige. Kunstnerens søster
Anna Hammershøi",1885, Den Hirschsprungske Samling, var det
billede, som han debuterede med på Charlottenborg. Kendetegnende for
Hammershøi er sorte, hvide, grå, blålige nuancer, kølige farver i
enkle interiører fra især Strandgade 30 i København, hvor han boede
fra slutningen af 1890-erne.
Hammerhøi har malet et billede, der kan siges at være en pendant til "Whistlers
Mother", nemlig hans "Kunstnerens moder" fra 1886, der er i
privateje. Billedet er gengivet i "Dansk kunsthistorie", bind
IV, p. 284, Politikens Forlag, København 1974. |
Hammershoei,
Vilhelm
(1864-1916). Danish painter with
international reputation - interiors,
portraits/figures (e.g. psychologically probing
portraits of his wife Ida), architecture
renditions and landscapes. At The
Royal Danish Academy of Fine Arts in Copenhagen
he
was apprenticed
under Frederik Vermehren and later P.S.
Kroeyer. In 1891 he was co-founder of The
Free
Exhibition.
He made his official debut as an
artist
in 1885 at Charlottenborg, Copenhagen, with |
|
 |
|
"Indkørsel
til Asiatisk Kompagni", 1907,
Statens Museum for Kunst. |
|
"Entrance
to Asian Company", 1907, National
Gallery of Denmark. |
|
|
|
|
"Portrait of a Young
Girl. The Artist's Sister Anna Hammershoei"
(Hirschsprungs
Collection, Copenhagen).
In 1887 he visited the Netherlands studying the
Dutch painters of the 17th century, he also
traveled in Belgium, Germany, Italy,
France and England.
His simple and quiet
interior paintings, particularly depictions of
the interior of his home in Strandgade 30 in
Copenhagen, where he lived from the late 1890s,
were characterized by black,
white, gray and bluish nuances. He was fascinated
with the use of grisaille (a style of painting in gray
tints), a technique employed by several leading artists of
the time, including
James
Abbott McNeill Whistler, whom he admired. Hammershoei
had been referred to as "The Danish
Vermeer"
- they both described contemporary interiors.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1 |
|
"Artemis",
1893-1894, Statens Museum for Kunst. |
| "Artemis",
1893-1894, National
Gallery of Denmark, Copenhagen. |
|
| 2 |
| "Nøgen
kvindelig model i interiør",
1909-10, Statens Museum for Kunst. |
| "Nude
Female in Interior",
1909-10, National Gallery of Denmark,
Copenhagen. |
|
| 3 |
| "Portræt
af en ung pige",
1890, Statens Museum for Kunst. Den
portrætterede er Ida Ilsted, søster
til maleren Peter Ilsted og
Hammershøis forlovede. Billedet er
malet efter et fotografi og
baggrundsdetaljerne er udeladt. |
| "Portrait
of a Yong Girl",
1890, National Gallery of Denmark,
Copenhagen. |
|
| 4 |
| "Solskin
i dagligstuen III",
1903/"Sunshine
in the Drawing Room III",
1903. |
|
| 5 |
| "Åbne
døre. Strandgade 30",
1905, Davids Samling, København. |
| "Open
Doors. Strandgade 30",
1905, The David Collection,
Copenhagen. |
|
| 7 |
|
| "Støvkornenes dans i solstrålerne",
1900. Ordrupgård. |
| "Dust
Motes Dancing in the
Sunbeams",
1900, Ordrupgaard
Collection, Copenhagen. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Friis,
Achton
(1871-1939).
Dansk
maler, grafiker og forfatter. Uddannet på Akademiet
i 1895-99. 1906-08 deltog han i Grønland i
Danmarksekspeditionen og udgav 1909
rejsebeskrivelser fra Grønland. "De danskes
øer (1926), "De jyders land" (1932) var
et samarbejde med Johannes Larsen. I samarbejde med
sin bror Andreas Friis og Knud Kyhn, udgav han
"Danmarks store øer" (1936). Achton Friis
har til bøgerne tegnet portrætter af danskerne.
|
|
|
|
|
|
|
|
Eriksen,
Edvard (1876-1959). Dansk
naturalistisk billedhugger. Født i København. Eriksen stod
fire år i lære hos billedskærer Sophus Petersen, herefter
uddannede han sig på teknisk skole og på Akademiet fra
1894-99. I 1904 modtog han Eckersbergs Medalje. Fra 1906
rejste han rundt i Europa og opholdt sig i længere tid i
Firenze og Carrara. Fra 1908-19 var han lærer ved
Kunstakademiet i København. I 1916 blev han udnævnt til
professore onorario (æresprofessor) ved akademiet i Carrara
i Italien. Han arbejdede som konservator ved Thorvaldsens Museum
fra 1930-53.
Edvard Eriksens mest kendte og verdensberømte arbejde blev
bronzeskulpturen "Den lille havfrue", 1913,
doneret at kunstmæcenen brygger Carl Jacobsen, støbt hos
hofbronzestøber Lauritz Rasmussen, opstillet på Langelinie
i København. Skulpturen er inspireret af H.C. Andersens
eventyr "Den lille havfrue", 1837, og den franske
billedhugger Henri Chapus skulptur Jeanne d'Arc (tilhører
Ny Carlsberg Glyptotek). Skulpturen blev udført som en
hyldest til solodanseren Ellen Price (1878-1968). I 1909
havde brygger Jacobsen set og var blevet fascineret af Ellen
Price i balletten "Den lille havfrue" og hun stod
model til Edvard Eriksens statue, imidlertid var det Eline
Eriksen, kunstnerens hustru, der stod model til
nøgenstudierne. I 2010 er "Den lille
havfrue" udstillet i den danske pavillon
på Verdensudstillingen Expo 2010 i Shanghai i
Kina.
.
Udvalgte arbejder af Edvard Eriksen:
- "Håbet", 1904, marmor, Statens Museum for
Kunst, København.
- "Dommen, Adam og Eva efter uddrivelsen af
Paradiset" (romantisk naturalisme), 1905, marmor,
Statens Museum for Kunst, København.
- "Andagt", 1906, gav ham den lille guldmedalje.
- Tre overdimensionerede statuer til Christian d. 9.'s og
dronning Louises sarkofager, 1910-18, marmor, Roskilde
Domkirke.
- "Den korsfæstede Kristus", 1925, Sankt
Markuskirken, Frederiksberg.
- Maler- og Billedhuggerkunstens genier, 1929, relieffer i
marmor, Ny Carlsberg Glyptotek, København.
- 10 genie-relieffer, 1930-31, nord- og sydfacaden, Ny
Carlsberg Glyptotek, København.
- Udsmykning af loftshvælvingen i Håndværkerforeningens
store festsal, 1932, Moltkes Palæ, København.
- "Klods-Hans", 1942, bronze, opstillet 1966
udenfor Risingskolen i
Odense. |
|
 |
|
"Den lille
havfrue", 1913, Langelinie,
København. |
|
"The
Little Mermaid", 1913, Langelinie,
Copenhagen. |
|
|
|
|
Eriksen,
Edvard (1876-1959).
Danish sculptor. He was born in Copenhagen, and he died in
Copenhagen. He served his four years apprenticeship under
the sculptor Sophus Petersen, after this he was educated at
Technical School and at the Royal Danish Academy of Fine
Arts in Copenhagen. In 1904 he received the
Eckersberg
Medal. From 1906 he traveled throughout Europe, he stayed in
Florence and Carrara for a time. From 1908-19 he taught at
the Copenhagen Academy. In 1916 he was appointed Professore
Onorario (Honorary Professor) of the Fine Art Academy in
Carrara, Italy. In 1930 he took the position of museum
conservator at Thorvaldsens
Museum.
Eriksen's sculptor "The
Little Mermaid", 1913,
became world famous. "The Little Mermaid",
was donated by the patron of art brewer Carl Jacobsen,
casted in bronze by the court bronze caster Lauritz
Rasmussen, placed at Langelinie in Copenhagen. The sculptor
was influenced by H.C. Andersen's fairytale "The Little
Mermaid", 1837, and was created as a tribute to the
prima ballerina Ellen Price (1878-1968). In 1909 the brewer
Jacobsen attended the ballet, and became fascinated by Ellen
Price as "The Little Mermaid", and she posed for
the sculptor, however it was Eline Eriksen, the artists
wife, who posed for his nude studies. The sculptor is a
national symbol and a famous tourist attraction.
I 2010 "The Little Mermaid" is exhibited at the
Danish Pavilion at Expo 2010 in Shanghai, China.
|
|
Selected
works:
- "The Hope", 1904, marble,
Danish National Gallery, Copenhagen.
- "The
Fall and Expulsion from Paradise", (Romantic
Naturalism), 1905, marble,
National Gallery of Denmark,
Copenhagen.
- "Silent Prayer", 1906, he
received the little gold medal from the Academy for the
painting.
- Three oversized statues for King
Christian 9.'s and Queen Louise's sarcophagi, 1910-18, Roskilde
Cathedral.
- "The
Crucified Christ", 1925,
St Markus Church, Frederiksberg, Copenhagen.
- The patron saints of painting
and sculpture, 1929, marble
reliefs, Ny Carlsberg Glyptotek, Copenhagen (Glyptotek:
collection of sculptures, founded by the brewer Carl
Jacobsen, named after his brewery Ny Carlsberg).
- Ten reliefs of patron saints, 1930-31,
the façade of Ny Carlsberg Glyptotek of the north and
south.
- Decorations of the vault in the Craftsman Society's
ceremonial hall, 1932, Copenhagen.
- "Clumsy Hans or Numskull
Jack", 1942, placed outside the
Rising School in Odense
(H.C. Andersen's native town), 1966.
|
|
|
|
H.C.
Andersens eventyr "Den
lille havfrue" 1837. "...hendes
Hud var saa klar og skjær som et Rosenblad, hendes Øine
saa blaa, som den dybeste Sø, men ligesom alle de
andre havde hun ingen Fødder, Kroppen endte i en
Fiskehale."
"Jeg skal lave dig en Drik, med den skal du, før
Sol staar op, svømme til Landet, sætte dig paa
Bredden der og drikke den, da skilles din Hale ad og
snerper ind til hvad Menneskene kalde nydelige Been,
men det gjør ondt, det er som et skarpt Sværd gik
igjennem dig. Alle, som see dig, ville sige, du er det
deiligste Menneskebarn de have seet! du beholder din
svævende Gang, ingen Dandserinde kan svæve som du,
men hvert Skridt du gjør, er som du traadte paa en
skarp Kniv, saa dit Blod maatte flyde. Vil du lide alt
dette, saa skal jeg hjælpe dig?" (Havhexen til
den lille havfrue).
Se H.C. Andersens papirklip, klik her.
|
|
| fra
Eventyr fortalte for Børn,
3. hæfte, 1837 |
|
|
|
Hans Christian Andersen's fairytale "The
Little Mermaid", 1837.
"Her
skin was as soft and tender as a rose petal, and her eyes
were as blue as the deep sea, but like all the others she
had no feet. Her body ended in a fish tail."
"I
shall compound you a draught, and before sunrise you must
swim to the shore with it, seat yourself on dry land, and
drink the draught down. Then your tail will divide and
shrink until it becomes what the people on earth call a pair
of shapely legs. But it will hurt, it will feel as if a
sharp sword slashed through you. Everyone who sees you will
say that you are the most graceful human being they have
ever laid eyes on, for you will keep your gliding movement
and no dancer will be able to tread as lightly as you. But
every step you take will feel as if you were treading upon
knife blades so sharp that blood must flow. I am willing to
help you, but are you willing to suffer all this?" (the
witch to the Little Mermaid).
See H.C.
Andersen's paper-cuttings, click
here.
|
|
|
|
|
|
|
| 1 |
|
Frimærket med
"Den lille havfrue" er udgivet i Monaco i 1980.
Den lille havfrue og prinsen. Den franske titel "La
Petite Sirene" (Den lille sirene) hentyder til den
lille havfrues smukke sangstemme, som hun giver til
havhexen, for at få menneskets egenskaber og i håbet om at
få den smukke prins. |
|
"The
little Mermaid", stamp issued by Monaco in 1980. The
Little Mermaid and the Prince. The French title "La
Petite Sirene" (The little Siren) refers to The Little
Mermaids beautiful singing voice, which she gave to the
witch in the hope, that she will be given human
qualities and married the handsome Prince. |
|
| 2 |
| "Den genmodificerede havfrue",
2000, udført af Bjørn
Nørgaard, placeret på Langelinie,
15.09.2006. |
| "The
genetically altered Mermaid",
2000, by the Danish artist Bjoern
Noergaard - in 2006 placed on
Langelinie in Copenhagen. |
|
|
|
|
|
|
Nash, Jørgen (1920-2004). Dansk forfatter, maler, professor, bror til
Asger Jorn og kendt som "Havfruemorderen". Den
lille havfrue har været udsat for adskillige hærværk,
det første var i 1964, hvor hovedet blev savet af.
Jørgen Nash blev afhørt i sagen, men undgik tiltale. I
1997 udkom Nashs erindringer "Havfruemorderen
krydser sine spor", og i bogen tilstod han, at det
var ham, der med en nedstryger havde savet hovedet af
"Den lille havfrue" og kastet det i Utterslev
Mose.
Nash,
Jørgen
(1920-2004). Danish writer, painter, professor and the
brother of Asger
Jorn. Nash was known as the murder
of the Little Mermaid (an anti-happening). Vandalism against
the Little Mermaid had
|
|
|
|
| happened several times. In 1964 the
Mermaids head has been sawed off - a trial for homicide, the
Danish Police search for murder suspects, and Nash had been
questioned by the police, and the case was dropped. In 1997
Nash's memories "The Mermaid-murderer returned to the
scene of his crime" was published, and in the book he
confessed having done it - with a hacksaw he sawed the head
of and threw it into Utterslev bog north of Copenhagen.
|
|
|
|
|
Audubon,
John James, døbt Jean
Jaques, (1785-1851).
Amerikansk autodidakt naturmaler og ornitolog,
han viede sit liv til at tegne/male alle
Amerikas fugle og andre dyr.
Audubon var født i den franske Santo Domingo
koloni (i dag Haiti) som søn af en fransk
søofficer og hans elskerinde, som døde da
Audubon var seks måneder gammel. Han voksede
op i Nantes i Frankrig og lærte tidligt at
elske naturen og begyndte at tegne den. I
1803, da han var 18 år gammel, immigrerede
han til USA til Mill Grove, Audubon-familiens
ejendom, nordvest for Philadelphia, for at
undgå militærtjeneste i Napoleons hær. I
Mill Grove levede han et sorgløst liv, han
giftede sig med Lucy Bakewell og de fik sammen
fire børn, to sønner og to døtre, som begge
døde.
Audubon samlede på bl.a. døde fugle, som han
brugte som modeller, han stivede dem af med
ståltråd, så de indtog en naturlig
position. I 1810 mødte han den ornitologiske
illustrator Alexander Wilson, et møde som
overbeviste Audubon om, at han skulle
fortsætte med at tegne fugle.
I USA lykkedes det ikke for ham at finde
økonomisk støtte til sit projekt
"Amerikas fugle", han rejste til
England og Frankrig, hvor hans billeder gjorde
indtryk. I Liverpool i England udstillede han
akvareller for at skabe interesse for sit
projekt.
|
|
 |
|
"Trompetersvane",
1838, The Birds of America/"Trumpeter
Swan",
1838, The Birds of America. |
|
|
|
|
Han fik en aftale i stand med
William Lizars
i Edinburgh om gravering og trykning af sine
arbejder, men efter kun ti plancher var
færdige trak Lizars sig fra aftalen. Audubon
rejste til London, hvor han blev ansat i
firmaet R. Havell and Son. Fremstillingen af "Amerikas fugle"
begyndte for alvor. I 1829 rejste han tilbage
til USA.
Audubon var involveret i mindre heldige
finanseventyr og fejlinvesteringer førte til,
at han gik bankerot, og for at forsørge familien
udførte han trækul-portrætter på
bestilling. Han fik arbejde som konservator og
besluttede at fortsætte sine
"naturprojekter", hvilket blev
virkelighed i "Birds of America" og "The
Viviparous Quadrupeds of North America" (Amerikas pattedyr).
|
|
Audubon,
John James (1785-1851)
(he was christened Jean Jaques). American self-taught nature
painter and ornithologist, he devoted his life to painting
all the American birds and other animals.
Audubon was born in the French colony
of Santo Domingo (today Haiti) as the son of a French sailor
and his mistress, who died when he was six months old, and
he got a stepmother. Audubon was brought up in Nantes in
France, and he learned to love nature at an early age and
began to draw. In 1803, at the age of 18, he immigrated to
the USA to Mill Grove, the Audubon estate northwest of
Philadelphia, to escape conscription into Napoleon's army.
In Mill Grove he lived a carefree life,
later he married Lucy Bakewell, they became parents to four
children, two sons and two daughters, the two daughters
died.
Audubon collected all kinds of wildlife
specimens, which he both preserved
and sketched. He taught himself to wire the dead birds
in lifelike positions to enable accurate sketching and
drawing. In
1810 he met the ornithological illustrator Alexander Wilson,
a meeting which convinced Audubon that he should continue
with his bird drawings. Unable to find support in the
US, he went to England and France where his paintings made
an impression. In Liverpool, England, he exhibited his
watercolors in an effort to raise interest in his
"Birds of America-project". He had secured an
agreement with William Lizars in Edinburgh for the engraving
and printing of his work. After only ten plates were
finished Lizars resigned.
Audubon traveled to London where he employed the firm of R.
Havell and Son. Production of "Birds of America"
began in earnest.
In 1829 he returned to the USA. Audubon was involved in
some less successful financial affairs, he had failed as a
businessman - unlucky investments, sent him into
bankruptcy. To provide for his family he was doing charcoal
portraits on commission. He took
a job as a taxidermist and he decided to pursue his dream of
painting all the American birds, which became reality in "Birds
of America" with its 435 life-size, elephant folio
engravings, done by a the craftsman, Robert Havell and
"The Viviparous Quadrupeds of North America".
|
|
|
|
|
|
| 1 |
| "Hvid
jagtfalk"/"White
Gerfalcons". |
|
| 2 |
| "Gylden
ørn", 1833-1834/"Golden
Eagle", 1833-1834. |
|
| 3 |
| "Canadisk
gås",
The Birds of America/"Canadian
Goose",
The Birds of America. |
|
| 4 |
| "Amerikansk
Fregatfugl"/"Magnificent
Frigatebird". | | | | |
