THE_ART_PAGES_Tidstavle_Timeline

Nyklassicisme/Neoclassicism 1750-1830

Som vanligt er en ny stil en reaktion på den foregående, klassicismen er ingen undtagelse. Omkring 1750 begyndte reaktionen mod rokokoen, der ansås for krukket og løssluppen og var et symbol på et degenereret samfund, på det ikke reelle og det ikke solide, men i nyklassicismen står tingene på deres fødder, solidt og velfunderet svarende til borgeren. Rokokoens svungne linjer erstattes med lige linjer, kubiske former og en ornamentik svarende til de klassiske forbilleder.

Som det var med renæssancestilen vendte man sig mod den romerske og græske oldtid og skabte en borgerlig romantisk stil, der efterligner antikken i arkitektur, møbler, skulpturer og malerier.
Arkæologerne havde i 1747 begyndt udgravningerne af de italienske oldtidsbyer Herculaneum og Pompeji, der i år 79 begravedes under Vesuvs udbrud, og her kunne kunstnerne få et præcist billede af dagligliv og kunst, og man kunne nu skabe en ren klassisk kunst.

Apollontemplet med de doriske søjler var en af de vigtigste religiøse bygninger i Pompeji. På soklen Apollon, græsk gud og den første romerske kejser, Augustus' beskytter. Den originale bronzestatue står på museet i Napoli

Skulpturen er markant præget af antik efterligning, formernes glathed og konturernes klarhed som fx hos A. Canova og Bertel Thorvaldsen. Ingen af tidens malere kunne i berømmelse måle sig med Thorvaldsen, han boede det meste af tiden i Rom, hvor han skabte sine store værker, som han sammen med andres kunst fik med hjem til Danmark, og det dannede grundlaget for Thorvaldsens Museum.

	Jacques Louis David,"Horatiernes ed", 1784, Louvre, Paris
	Jacques Louis David, "The Oath of the Horatii", 1784, Musée du Louvre, Paris.

Stilens teoretiker var den tyske videnskabsmand J. J. Winckelmann, han deltog i arkæologiske udgravninger, skrev om den græske kunst og mente, at god kunst var "ædel enfold og stille storhed".

Nyklassicismen er også den franske revolutions kunst, den er intellektuel og filosofisk med politiske tendenser. I 1785, fire år før den franske revolution, blev der på den årlige officielle kunstudstilling "Salonen" i Paris udstillet et værk som kunstnerisk set var revolutionært, nemlig "Horatiernes ed" af David, en lovprisning af den moralske kraft i det gamle Rom på republikkens tid, Horatierne var romerske trillingebrødre, der sejrede i kampen mod Curatierne, tvillingebrødre, fra Alba Longa. Dette billede indeholder de egenskaber, som vi i dag forbinder med nyklassicismen. David brugte antikkens motiver til at belyse tilstande i Frankrig. Han deltog i revolutionsbevægelsen på folkets side, og han fulgte mange revolutionæres eksempel ved at gå i Napoleons tjeneste. David måtte efter kejserens fald forlade Paris og flytte til Bruxelles.

C.W. Eckersberg var elev hos David 1811-13 og lærte nyklassicismens billedopbygning, det klare og afbalancerede og den enkle lyse kolorit. Eckersberg, uddannet i klassicismen, blev en overgangsskikkelse til realismen, og han kom via sine billeder, undervisning og perspektivlære til at præge den danske kunst i resten af 1800-tallet. (se under Realisme/naturalisme)

Efter storbranden i København i 1795 og englændernes bombardement i 1807 var der brug for offentlige bygninger og borgerhuse. Især C.F. Hansen, der var elev af C.F. Harsdorff kendte klassicismens træk.

I Arkitekturen bliver linjerne faste og forædlede, rummet spartansk og storladent. I Frankrig præges arkitekturen af elegance fx A.J. Gabriel, men bliver enklere og mere monumental fx J. G. Soufflot, og C.N. Ledoux. I England er man mere direkte inspireret af antikken fx R. Adam, eller blander den med elementer fra italiensk renæssance fx W. Chambers. I Frankrig og England sker de afgørende fornyelser mod den klassicistiske stil, og Frankrig og England inspirerer de andre europæiske lande og USA. Danmark var tidligt med i udviklingen da franskmændene Saly og Jardin kom til landet omkring 1750 og udførte nogle opgaver i nyklassicistisk stil fx Saly's rytterstatue af kong Frederik d. 5. på Amalienborg Slotsplads. Jardin stod for spisesalen i Christian d. 8. palæ (Moltkes palæ).

Interiør og møbelkunst får enkle former. Vægge inddeles af pilastre, møblerne får lige ben.

Den engelske have med slyngede stier, vildtvoksende træer og klynger af busketter asymmetrisk spredt over hele arealet blev forbilledet for de danske haver.

I malerkunsten ses et køligt, nøgternt, overskueligt, lidt tørt maleri i enkle kompositioner og med et moralsk indhold med motiver fra den antikke historie, fx J. L. David.
Omkring 1800-tallet blev det heroiske landskab (fra barokken) genoptaget af J. A. Koch, et aspekt af den almene interesse for antikken og dens spor i en natur, ofte i Italien, med klassiske minder. N. A. Abildgaard fik i 1772 et rejsestipendium til Rom, hvor han blev i 4 år, og her studerede han antikken, hvis resultat ses i blandt andet "Den sårede Filoktet" fra 1775, der kan ses på Statens Museum for Kunst.

Nyklassicismen omfatter:
Louis d. 16. 1774-1792/Louis Seize stil, tidlig klassicisme, en reaktion på den løsslupne rokoko. Se Det Gule Palæ af den franske arkitekt Nicolas Henri Jardin.
Directoire 1795-1800 - fransk stil i revolutionstiden, en forløber for empire. Blandt andet møbler, der er kopier af græske antikke møbler.
Empire 1800-1815 varer i Danmark til ca. 1840. Søjler er vigtigste element, private huse kan være i enkel udekoreret stil. Er først og fremmest en interiør- og møbelstil.
Regency 1800-1830 - engelsk nyklassicisme, særligt ved stilen er efterligning af orientalsk-indisk arkitektur og interiør, fx Royal Pavillon i Brighton, der fik betydning for udformningen af forlystelsesparker, fx Københavns Tivoli og dets orientalske bygninger.

	Pantomimeteatret, 1874, af arkitekten Jens Vilhelm Dahlerup.
	Det kinesiske tårn. Opført 1900 af arkitekten Knud Arne Petersen. I Tivoli kan ses adskillige kineserier.

Tivoli i København blev grundlagt af journalisten Georg Carstensen (1812-57), der ansøgte kong Christian d. 8. om tilladelse til at etablere og drive et Tivoli. Åbnet 15. august 1843. Har navn efter den italienske by Tivoli.
Pantomimeteatret blev opført i 1874 af arkitekt Jens Vilhelm Dahlerup (1836-1907). Påfugletæppet var Tivolidirektøren Bernhard Olsens ide, han havde set et lignende tæppe i Paris. Det er parkens ældste bygning, og den er fredet.
Pantomine er drama uden ord, som det kendtes fra Grækenlands oldtid og Roms kejsertid. Pantomime som det kendes i dag stammer fra commedia dell'arte (Italien), som kom til København i begyndelsen af 1800-tallet med Casorti og familien Price. De faste figurer er Harlekin og Columbine og Pjerrot. Harlekin har i dag form af den elegante og farvestrålende elsker. Columbine er Harlekins yndefulde elskede, hun bærer et struttende balletskørt og roser i håret. Pjerrot (egl. en komisk tjenerfigur), men har på Pantomimeteatret en fremtrædende plads, hans dragt er hvid, hans ansigt pudret hvidt og munden malet rød og overdimensioneret.

Kunstnere/Artists

	Madame Récamier c. 1800, Louvre, Paris. David har fremstillet Madame Récamier (Jeanne Françoise Julie Adélaïde Bernard 1777-1849) som republikkens heltinde, imidlertid var hun, modsat David, Napoleonsfjendtlig. Hun ligger i en klassisk position på en løjbænk/sofabænk, som blev opkaldt efter hende - en Récamier-bænk. Rummets sparsomme indretning, hendes klædedragt og frisure er inspireret af stilen i antikkens Pompeji, hun er barfodet (symboliserende en revolutionær holdning). Madame Récamier's parisersalon var velbesøgt, hendes gæster var forfattere, politikere, kunstnere og velansete udlændinge, der kom for at beundre hendes skønhed og blev beruset af den. Madame Récamier var berømt for sin takt og særlige evne til at lytte. Fra 1814 var hendes salon en lille enkel lejlighed i et kloster på venstre Seinebred, Abbaye-aux-Bois. Om salonen se rokoko. Magrittes Madame Récamier.
	Madame Récamier c. 1800, Musée du Louvre, Paris. David has depicted Madame Récamier (Jeanne Françoise Julie Adélaïde Bernard 1777-1849) as the Republic's heroine, however she was an opponent of Napoleon. She lies in a classical position on a couch turning her shoulder to the viewer, she has adopted the Spartan furnishing, hairstyle and dress of ancient Pompeii, she is barefooted (symbol of the Revolution). Madame Récamier's Salon was frequented by celebrated Frenchmen, writers, politicians, artists and foreign visitors - her guests came to view her beauty, she was valued for her tact and gift for listening. Magrittes Madame Récamier.

...

David, Jacques (1748-1825). Fransk kunstner, født i Paris og død i Bruxelles. David var neo-poussinist (Nicolas Poussin), inspireret af Caravaggios lys, men først og fremmest den førende nyklassicistiske kunstner og det revolutionære styres officielle maler, formentlig mest kendt for sine store dramatiske billeder af Napoleon og andre historiske personer.
I 1766 påbegyndte han sin kunstneriske uddannelse under rokokomaleren Joseph-Marie Vien (1716-1809), der havde en særlig interesse for antikken. Fra 1766-74 studerede David på "Det Kongelige Akademi for Maleri og Skulptur" i Paris. I 1774 vandt han, efter flere forgæves forsøg, det romerske akademis førstepris for billedet "Antiochus og Stratonice". Fra 1775-80 opholdt David sig i Rom, han fulgte sin lærer Vien, der var blevet leder af det franske Akademi i Rom - under sit ophold stiftede David bekendtskab med den romerske monumentalkunst fra Raffael til Domenichino og med den romerske antik, som fik afgørende betydning for hans kunst. I 1784 fik David til opgave, af kong Louis XVI, at udføre et stort billede efter eget mottivvalg, han valgte "Horatiernes ed" og tog igen til Rom for at male billedet der, det blev udstillet i 1785, først i Rom og efterfølgende på Salonen i Paris, hvor det blev en gigantisk succes, det blev opfattet som den nye tids ånds endelig sejr over det svindende århundrede stil - David var fra da af nyklassicismens ledende kunstner. "Horatierne ed" (se også ovenfor) indeholder de kendetegn, der blev karakteristiske for den nye retning - en klar monumental billedopbygning, enkle kølige farver, strenghed i motivet, en forherligelse af de gamle romerske republikaneres moral.
I begyndelsen af sin karriere var David leder af den nyklassicistiske bevægelse, senere blev hans emner mere moderne og politiske. På Davids malerskole i Paris var undervisningen præget af hans forståelse for de forskellige perioders kunst. Han indprentede sine elever at studere den uforanderlige natur, imidlertid var

eleverne først og fremmest inspireret af Davids klassicisme, hans optrin med romerske krigere og helte som fx Horatiusbrødrene, der gav deres liv for at frelse deres land fra de indtrængende naboer - Eckersberg var elev hos David. David var aktiv under den franske revolution 1789-99, han tog parti for de revolutionære mod kongedømmet - han støttede Robespierre (1758-1794), Jakobiner og den reelle leder under Terrorregimet - den franske læge og politiker Jean-Paul Marat (1743-1793) var formand for Jakobinerne - David's "Den dræbte Marat", malet efter politirapporten, viser revolutionslederen, der ligger død i sit badekar, hvor han opholdt sig på grund af sin smertende hudsygdom, der kun kunne lindres ved at han lå i blød i koldt vand, han blev stukket ihjel med en dolk af en ung idealistisk adelsdame, Charlotte Corday. Teksten på det brev, som Marat holder i hånden lyder: "Du 13 juillet 1793, Marie Anne Charlotte Corday au citoyen Marat, il suffit que je sois bien malheureuse pour avoir droit à votre bienveillance" (... At jeg er ulykkelig er nok til at have krav på Deres velvilje). David var kortvarigt i fængsel for sine politiske handlinger. Da revolutionen endte med Napoleons statskup og magtovertagelse (og igen i 1804 et nyt absolut monarki), opgav David sin revolutionsforherligelse og sluttede sig til Napoleon, antagelig ud fra en oprigtig begejstring for denne, i hvis udseende han så det romerske helteideal levendegjort. Som hofmaler for Napoleon udførte David det monumentale historiebillede (6 x 11 m) af kroningsceremonien i Notre Dame i Paris. Da Napoleons imperium brød sammen i 1814 og bourbonerne vendte tilbage til den franske trone, rejste David i frivillig eksil i Bruxelles og fortsatte sin kunstneriske virksomhed der, fx udførte han portrættet af grev de Turenne, 1816.

David, Jacques Louis (1748-1825) French artist, he was born in Paris, and he died in Brussels. David was Neo-Poussinist (Nicolas Poussin), he was influenced by Caravaggio's light, however first and foremost the leading neo-classical artist in France and the revolutionary regime's official painter, perhaps best known for his huge dramatic canvasses of Napoleon and other historical persons.
In 1766 the young David studied under the Rococo-painter Joseph-Marie Vien (1716-1809), who had a special interest in classical antiquity that arose in the 18th century. From 1766-74 David studied at the Royal Academy of Painting and Sculpture in Paris. In 1774 he won, after several fruitless attempts, the Prix de Rome for "Antiochus and Stratonice". From 1775-80 David lived in Rome, he followed his teacher Vien, who had become director of the French Academy in Rome - during his stay he became acquainted with the great creations of Raphael and Domenichino and with the Roman antique monuments, which were of crucial importance to him. In 1784 David was commissioned, by King Louis XVI, to create a large painting on his own premises, he returned to Rome to paint "The Oath of the Horatii", which in 1785 was exhibited at the Paris Salon, where it became a gigantic success, it became the principal model for noble and heroic historical painting.
David was playing a active role during the French revolution 1789-99, he supported Robespierre (1758-1794), member of the Jacobin Club and the leader of the The Reign of Terror (1793-94) - the French physician and politician Jean-Paul Marat (1743-1793) was chairman of the Jacobin Club - David's painting "The Death of Marat", painted after the policeman's report, shows Marat in his bathtub, he was killed with a dagger by Charlotte Corday, a young idealistic noblewoman, her name can be seen on the note in Marat's left hand: "Du 13 juillet 1793, Marie Anne Charlotte Corday au citoyen Marat, il suffit que je sois bien malheureuse pour avoir droit à votre bienveillance" ("the 13th July 1793, Marie Anne Charlotte Corday to citizen Marat. Because I am very unhappy I have the Right of your attention"). The French Revolution of 1789 ended up with Napoleon's coup d'état (and again in 1804 a new absolute monarchy), David gave up his glorification of the revolution, he was a great admirer of Napoleon an joined him, presumably because of an sincere enthusiasm for him - whose appearance (according to David) was similar to that of a Roman hero. As court painter to Napoleon David executed the monumental history painting (6 x 11 metres) of the spectacular coronation ceremony at Notre Dame in Paris. When Napoleon's empire came to an end in 1814 the Bourbon Dynasty was restored to the French throne, David went into exile in Brussels in 1815, he continued painting, he executed e.g. the portrait of count de Turenne, 1816.

1-2

Skitser til "Boldhuseden, den 20 juni 1789" (Le serment du Jeu de Paume, le 20 juin 1789), 1791, Versailles.

Sketch for the "Tennis Court Oath" (Le serment du Jeu de Paume, le 20 juin 1789), 1791, Versailles.

"Horatiernes ed", 1784, Louvre, Paris.

"The Oath of the Horatii", 1784, Musée du Louvre, Paris.

"Napoleons kroning" 1805-1808, Louvre, Paris. Øjeblikket da Napoleon kroner Josephine,

"Napoleon's Coronation", 1805-1808, Musée du Louvre, Paris.

5-6

"Den dræbte Marat", 1793, Musées Royaux des Beaux-Arts de Belgique, Bruxelles.

"The Death of Marat", 1793, Musées Royaux des Beaux-Arts de Belgique, Brussels.

"Napoleon i sit arbejdsværelse", 1812, i den klassiske positur med højre hånd indenfor vesten. The National Gallery of Art, Washington, D.C.

"Napoleon in his study", 1812. The National Gallery of Art, Washington, D.C.

"Bonaparte krydser St. Bernhard Passet", 1800, Musée national du château de Malmaison, Rueil-Malmaison (udenfor Paris). Château de Malmaison var Napoleon Bonapartes og kejserinde Joséphines residens.

"Bonaparte Crossing the St. Bernard Pass", 1800, Musée national du château de Malmaison, Rueil-Malmaison, (near Paris), France.

"Sabinerinderne", 1796-99, Louvre, Paris.

"The Sabine Women", 1796-99, Louvre, Paris.

"Sokrates' død", 1787, Metropolitan Museum of Art, New York.

"The Death of Socrates", 1787, Metropolitan Museum of Art, New York.

"Mars afvæbnes af Venus og de tre gratier", 1824, Musées royaux des Beaux-Arts de Belgique.

"Mars Being Disarmed by Venus and the Three Graces", 1824, Musées royaux des Beaux-Arts de Belgique.

"Grev de Turenne", 1816, Ny Carlsberg Glyptotek, København.

"Count de Turenne", 1816, Ny Carlsberg Glyptotek, Copenhagen.

	"Kilden", 1856, Musee d'Orsay, Paris.
	"The Source", 1856, Musee d'Orsay, Paris.

Ingres, Jean Auguste Dominique (1780-1867). Fransk maler hovedsageligt af portrætter, men også af historiske og religiøse motiver samt badende - hans favorittema. Inspireret af Raphael. Han var elev af David og i opposition til Delacroix's romantik. Ingres var født i Montauban, som søn af en mindre kendt maler og skulptør. I 1791 modtog han undervisning på kunstakademiet i Toulouse. Han rejste til Paris i 1797 og blev elev i David's atelier. Han vandt Prix de Rome i 1801, og i 1806 rejste han til Italien, hvor han blev indtil 1824. I 1820 flyttede han fra Rom til Firenze, hvor han hovedsageligt arbejde på "Louis XIII's edsaflæggelse", bestilt til katedralen i Montauban. I 1824 vendte han tilbage til Frankring og boede i Paris resten af sit liv bortset fra en periode i Rom, hvor han var direktør for Det Franske Akademi fra 1834-41. Ingres havde testamenteret adskillige malerier og mere end 4000 tegninger til sin fødeby Montauban, og de er nu opbevaret i Ingres Museet i det gamle biskoppalads.
.

Ingres, Jean Auguste Dominique (1780-1867). French painter primarily of portraits, and also historical- and religious motifs and bathers, a theme which was one of his favorites. He was a pupil of Jacques Louis David, and opposed to the Romanticism of Eugène Delacroix.
He was born in Montauban as the son of a less known painter and sculptor. In 1791 he had academic training at the "Academy of art" in Toulouse. He went to Paris in 1797 and entered David's studio. He won the Prix de Rome in 1801 and went to Italy in 1806, where he remained until 1824. In 1820 he moved from Rome to Florence, working mainly on his "Vow of Louis XIII", commissioned for the cathedral of Montauban.
In 1824 he returned to France and remained in Paris for the rest of his life, aside from a period in Rome as director of the French Academy from 1834-41.
At his death he left a bequest of his work to his home town of Montauban, consisting of several paintings and more than 4000 drawings, now housed in The Ingres Museum in the old Episcopal palace.

"Selvportræt som firetyveårig", 1804, Le musée Condé, Château de Chantilly, Chantilly, Frankrig.

"Self-portrait at the Age of Twenty-four", 1804, Le musée Condé, Château de Chantilly, Chantilly, France.

"Den store odalisk", 1814en langlemmede odalisk minder om manierismens figurfremstillinger. En odalisk var en kvindelig slave eller medhustru i den tyrkiske sultans harem.

"The Grand Odalisque", 1814The elongated limbs were reminiscent of the mannerist painters.

"Odalisk med en slave", 1842, The Walters Art Museum, Baltimore.

"Odalisque with a Slave", 1842, The Walters Art Museum, Baltimore.

"Roger og Angelica"/"Ruggiero frelser Angelica", 1819, Louvre, Paris.

"Roger and Angelica"/"Angelica saved by Ruggiero", 1819, Musée du Louvre, Paris.

"Badet", 1807, Musée Bonnat, Bayonne, Frankrig.

"Half-figure of a Bather", 1807, Musée Bonnat, Bayonne, France.

"Det Tyrkiske Bad", 1859-63, Louvre, Paris.

"The Turkish Bath", 1859-63, Musée du Louvre, Paris.

"Napoleon I på hans kejsertrone", 1806, Musée de l'Armée, Paris.

"Napoleon I on his Imperial Throne", 1806, Musée de l'Armée, Paris.

"Louis-François Bertin", 1832, Louvre, Paris.

"Louis-François Bertin", 1832, Musée du Louvre, Paris.

"Mademoiselle Rivière", 1805, Museé du louvre, Paris.

"Mademoiselle Rivière", 1805, Louvre, Paris..

"Louise de Broglie, Countess d'Haussonville", 1845, The Frick Collection, New York.

Rafaels "Skolen i Athen" i Vatikanets Stanza della Segnatura. "Homers apoteose" (se nedenfor) er en variation over Rafaels billede.

"The School of Athens" by Raphael, Stanza della Segnatura in the Vatican. "The Apotheosis of Homer" (see below) is a variation of this painting.

"Homers apoteose", 1827, Musée du Louvre, Paris/"The Apotheosis of Homer", 1827, Musée du Louvre, Paris.

Homer antik græsk episk digter (ca. 700 f.Kr.) formodes at have skrevet Iliaden og Odysseen.

Homer ancient Greek epic poet (c. 700 BC), said to be the author of the Iliad and the Odyssey.

Engel der laurbærkranser Homer.

An angle crowning Homer with a laurel wreath.

Æsop (620-560 f.Kr.) græsk digter af dyrefabler ("Haren og skildpadden").

Aesop, Greek fabulist (The Tortoise and the Hare).

Iliaden.

The Iliad.

Odysseen.

The Odyssey.

Pindar (ca. 520 f.Kr.) græsk lyrisk digter.

Pindar (ca. 520 BC), lyric poet of ancient Greece.

Hesiod, Platon og Sokrates.

Hesiod, Plato and Socrates.

Fidias (virksom i år 400 f.Kr.) græsk billedhugger.

Pheidias (active 400 BC), Greek sculptor.

Michelangelo, Aristotle,(da. Aristoteles), Aristarchus of Samotrace and Alexander the Great (da. Alexander den store)

Longinus, Fenelon, Christoph Willibald von Gluck, Luís Vaz de Camões.

Nicolas Boileau-Despréaux.

Jean Racine, Moliere.

William Shakespeare, Torquato Tasso, Mozart, Corneille, Nicolas Poussin (forrest pegende, pointing with his index finger).

Dante Alighieri holdende "Den guddommelige komedie".

Dante Alighieri holding his poem "the Divine Comedia".

Lycurgus, Virgil, Raphael, Sappho, Alcibiades.

Apelles, Euripides, Menander, Demosthenes.

Sofokles, Aeschylus og Herodot.

Sophocles, Aeschylus and Herodotus.

Orfeus og Linos.

Orpheus and Linos.

Abildgaard, Nicolai Abraham (1743-1809). Dansk nyklassicistisk maler og arkitekt. Han blev født i København og døde i sit hus Spurveskjul i Virum. Genrebilleder fra antikkens historie. Professor ved Kunstakademiet 1778 og direktør 1779-91 og 1801-09. 1760-70 Johan Edward Mandelbergs medarbejder på billedserien fra Iliaden til kuppelsalen på Fredensborg Slot. Studierejser i Italien, hvor han kopierede bl.a. Rafael, Tizian og Michelangelo. Udsmykning af Christiansborg riddersal om de oldenborgske kongers historie, han arbejde på disse billeder til kort før slottets brand, tre billeder samt nogle skitser er bevaret. Bygninger og monumenter blev udført efter Abildgaards tegninger fx hovedbygningen på Spurveskjul. Apistemplet og Schweizerhuset i Frederiksberg Have udførte han sammen med A. Kirkerup. Interiøret i Levetzaus Palæ på Amalienborg sammen med Thorvaldsen. Han tegnede møbler og illustrerede bøger. Frihedsstøtten ved Vesterport i København (1792-97) blev rejst til minde om stavnsbåndets ophævelse. Den er en 15 m høj obelisk af bornholmsk sandsten med et fodstykke af norsk marmor. Et jerngitter omgiver obelisken. Abildgaard tegnede støtten. Ved foden af obelisken er 4 allegoriske statuer, "Troskaben", "Bondefliden", "Tapperhed" og "Borgerdyd". Statuerne er udført af Wiedewelt, Weidenhaupt, Dajon. På fodstykket er to relieffer "Retfærdigheden" og "Frigørelsen", der er udført af Wiedewelt og Weidenhaupt. "Stavnsbaandet skal ophøre, Landboe Lovene gives Orden og Kraft, at den frie Bonde kan vorde kiek og oplyst, flittig og god, hæderlig Borger, lykkelig." indskrift skrevet af Thomas Thaarup. Frihedsstøtten blev renoveret og genindviet i 1999 af kronprins Frederik.

Abildgaard, Nicolai Abraham (1743-1809) Danish leading neo-classicist painter and architect. He was born in Copenhagen, and he died in his house Spurveskjul. His paintings revealed both Neoclassical and Romantic interests and include history paintings as well as literary and mythological works. In addition to painting, he produced decorative works, sculptures and furniture. Abildgaard was commissioned the

Portræt af Abildgaard, 1772, udført af Jens Juel.

Portrait of Abildgaard, 1772, executed by Jens Juel.

responsibility for modernizations in French Empire style in King Christian VIII's Palace (one of the four royal palaces in the Amalienborg complex in Copenhagen). The Liberty Memorial in Copenhagen (1792-97) was erected in memory of the abolition of the adscription in 1788, and Abildgaard was the artistic leader and designer. The Liberty Memorial is an obelisk made of sandstone from the Danish island Bornholm, and its base is made of Norwegian marble. The four allegorical statues ("Loyalty", "Hard Work", "Bravery" and "Civic Virtue") were executed by Wiedewelt, Weidenhaupt and Dajon and two relief's "Justice" and "Liberation" by Wiedewelt and Weidenhaupt. The Liberty Memorial was renovated in 1999.
.

Spurveskjul var en beskedent landsted da Abildgaard købte det i 1805. Fra rejser til Italien var han blevet inspireret af arkitekturen i Norditalien, han tegnede det nuværende toetages hus i nyklassicistisk stil.

Spurveskjul (Sparrow-shelter) in Virum north of Copenhagen. Spurveskjul was a modest country house when Abildgaard bought it in 1805. During his journeys to Italy Abildgaard got influenced by the architecture of the houses in Northern Italy, he designed the present two-storeyed house, which was build next to the elder buildings, in Neoclassical style. Today Spurveskjul is still a private house.

	Frihedsstøtten i København, 1797. Klik her for forstørrelse.
	The Liberty Memorial in Copenhagen, 1797. Click here for full size images

5-Frihedsstoetten-Relief.jpg (30617 byte)

5-Frihedsstoetten-Relief2.jpg (32327 byte)

5-Frihedsstoetten-Skulptur3.jpg (24271 byte)

Det ene af fodstykkets to relieffer, "Retfærdigheden" af Johannes Wiedewelt. Reliefferne er udført efter Abildgaards tegninger.

The Relief "Justice" executed by Johannes Wiedewelt, based on Abildgaard's drawings

Det andet af fodstykkets to relieffer, "Frigørelsen" af Andreas Weidenhaupt.

The Relief "Liberation" executed by Andreas Weidenhaupt

Ved foden af obelisken er 4 allegoriske statuer, her "Borgerdyd" med en krans af egeblade, der er religiøse symboler på tro og udholdenhed. Statuerne er udført af Johannes Wiedewelt, Andreas Weidenhaupt og Nikolaj Dajon ("Borgerdyd").

The allegorical statue "Civic Virtue", executed by Nikolaj Dajon.

Allegori på "Tapperhed" af Nikolaj Dajon. Løveskindet, som figuren bærer på hovedet symboliserer styrke. Om staven er et flag, der symboliserer nationens dyder som frihed og enhed.

The allegorical statue "Bravery" by Nikolaj Dajon. The lion symbolizes strength, the flag wrapped around the stick symbolize the virtues of the nation, liberty and unity.

Allegori på "Troskaben" udført af Johannes Wiedewelt. Der ligger en hund ved figurens fod, et symbol på troskab.

The allegorical statue "Loyalty", by Johannes Wiedewelt. The dog is a symbol of loyalty.

Allegori på "Bondefliden" af Andreas Weidenhaupt. I højre hånd holdes en plov (ses på billede 4) og i venstre et overflødighedshorn, som symboliserer velstand.

The allegorical statue by Andreas Weidenhaupt "Hard Work" symbolized with a plough and a cornucopia.

"Den sårede Filoktet", 1775, Statens Museum for Kunst. Billedet viser fysisk smerte. Filoktet, se nedenfor.
Der er lighedspunkter mellem Filoktet og Michelangelos højrenæssancefigurer på loftet i Det Sixtinske Kapel.
"Philoctetes Wounded And Other Plays" af Elsa Gress, 1969, Decenter, Åsø Gl. Skole (Glumsø).
.

"The wounded Philoctetes", 1775, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
The painting shows physical pain. The archer Philoctetes was bitten on his foot by a snake on his way to the siege of Troy. His life became an endless round of shrieking agonies. His comrades abandoned him alone on an island, and sailed on.
There are some similarities between Philoctetes and Michelangelo's High Renaissance figures on the Sistine Chapel ceiling.
"Philoctetes Wounded And Other Plays" by Elsa Gress, published 1969, Decenter, Åsø Gl. Skole (Glumsø).

Filoktet var søn af kong Poias og frier til Den skønne Helena, men blev vraget til fordel for Menelaos. Sin første berømmelse skylder han Herakles' bue, som denne skænkede ham, da han på Herakles' egen bøn havde sat ild til det bål Herakles havde besteget. Med syv skibe deltog han i togtet til Troja, men undervejs på øen Chryse blev han bidt af en slange. Bidsåret ville ikke læges, det stank og smertede, og hans hans smertensskrig kunne høres over hele den græske flåde. Agamemnon befalede derfor, at han skulle efterlades på øen Lemnos. Da han var faldet i søvn her, sejlede hans kammerater videre uden at han vidste noget herom. I de følgende ti år levede han ensom på øen og fik kun det at leve af, som han kunne skaffe sig med sin bue, og samtdig var han forpint af slangegiften. I krigens sidst år spåede Helones, at Troja først kunne erobres, når Herakles' bue var på grækernes hænder. Grækerne sendte Odysseus sammen med Diomedes eller Neoptolomos, Akilleus' søn, til Lemnos for at overtale Filoktet til at komme til Troja. Odysseus som havde rådet Agamemnon til at lade Fikoktet i stikken på Lemnos, havde ikke meget udsigt til at han få sin vilje med Filoktet, han brugte derfor den unge Neoptolemos til at fralokke Filoktet buen under det påskud, at han ville tage Filoktet med tilbage til Grækenland. Men som den hædersmand Neoptolemos var angrede han, at han havde ført Filoktet bag lyset og erklærede til Odysseus' forbitrelse, at han agtede at holde sit løfte over for Filoktet. Odysseus truede med at anvende magt, men før det kom så vidt, åbenbarede Herakles sig som buens oprindelige ejermand og befalede Filoktet at drage til Troja med buen og hjælpe grækerne. Han forudsagde, at Filoktet ville blive helbredt og med sin bue give Paris (Helenas bortfører) banesår (dødeligt sår). Det gik som Herakles havde sagt. Filoktet blev helbredt af en søn af Asklepios.

"Elskeren Pamfilius i samtale med sin forslagne tjener Davus", 1802, Statens Museum for Kunst. Motivet er fra den romerske digter Terents komedie "Pigen fra Andros" (166 f.Kr.), 2. akt, 3. scene. Til højre ses Abildgaards hund Iordano.

"Pamphilus in conversation with Davus", 1802, National Gallery of Denmark, Copenhagen. The motif is from the Roman playwright Terence's comedy "The Girl from Andros" (166 BC). To the right Abildgaard's dog Iordano.

"Teologi. Allegorisk figur", 1800, Statens Museum for Kunst.

"Theology. Allegorical Figure". 1800. National Gallery of Denmark, Copenhagen.

"Ymer dier koen Ødhumble", 1775, Statens Museum for Kunst. Jætten Ymer i den nordiske mytologi - fra sveden i hans armhuler fødtes koen Ødhumble, og Ymer levede af dens mælk. Guderne skabte jorden af Ymers døde krop.

"Ymer Sucks at the Cow Audumbla's Udder", 1775. National Gallery of Denmark, Copenhagen. Ymer was the giant in The Nordic Mythology, from whose single parts of the body the world was created. Ymer lived of the milk from the cow Audumbla.

Ymerbrønden i Fåborg, kopi af Kai Nielsens skulptur fra 1913, originalen er på Fåborg Museum.

Ymer's Well, Faaborg's main street, the original by Kai Nielsen, 1913, is placed in Faaborg Museum, Funen, Denmark.

5-6

Malerier, Statens Museum for Kunst.

Paintings, National Gallery of Denmark.

"Lykkens tempel", 1785, malet som kaminskærm til hofmarskal Johan Bülows forgemak på Christiansborg Slot.

"Temple of Fortune", 1785, painted on a fire screen.

Abildgaards illustration til Johannes Ewalds novelle "Lykkens tempel", 1764.

Abildgaard's illustration to the Danish poet Johannes Ewald's short story "Temple of Fortune", 1764.

"Mareridt", 1800

"Nightmare", 1800

Motiv fra Sonnes frise, Thorvaldsen modtages i København.

Thorvaldsen's homecoming to Copenhagen, detail from Sonne's frieze.

Thorvaldsen, Bertel (Albert/Alberto) (1770-1844). Dansk international billedhugger. Født i København, søn af den islandske billedskærer Gotskalk Thorvaldsen og Karen Dagnes. Fra 1781-83 var Thorvaldsen elev på Akademiet i København, hans lærere var Johannes Wiedewelt og N.A. Abildgaard. I 1978 vandt han den Store Sølvmedalje og i 1793 den Store Guldmedalje. I 1796 blev han tildelt Akademiets store rejselegat til Italien. Den 8. marts 1797 ankom Thorvaldsen til Rom, han fejrede denne dato som sin romerske fødselsdag. Han boede i Rom fra 1797-1838 - i denne periode foretog han rejser til Danmark og München. Under hans ophold i Rom fødte hans elskerinde Anna Maria Magnani ham to børn Carlo Alberto og Elisa. I 1805 blev han udnævnt til professor på Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, fra 1822-33 var han akademiets direktør, i 1808 blev han udnævnt professor til ved Accademia di San Luca i Rom, og var akademiets præsident fra 1825-28. I Rom udførte Thorvaldsen en række statuer og relieffer fx "Jason", "Venus", "Ganymedes med Jupiters Ørn", "Amor og Psyche" samt reliefferne "Natten og Dagen" og statuen "Jason med det gyldne skind", 1803, bestilt af den engelske kunstsamler Thomas Hope og i 1917 købt af Thorvaldsens Museum.

Jason-statuen var inspireret af den antikke Apollo Belvedere (der i 1511 placeredes i Palazzo Belvedere's gårdsplads i Vatikanet, nu i Museo Pio-Clementino/ Musei di Scultura i Vatikanet, det første af Vatikanets museer). Jason-statuen gav Thorvaldsen international berømmelse, og sammen med Antonio Canova, betragtes han som den største nyklassicistiske billedhugger. Thorvaldsens atelier blev mødested for italienske og danske kunstnere fx H.E. Freund og H.V. Bissen. I 1812 udførte Thorvaldsen relieffet "Alexander den Stores triumftog i Babylon" til et rum i Palazzo del Quirinale, som blev dekoreret i anledning af Napoleons I's besøg til Rom. Fra 1820-21 udarbejdede han skitserne til Kristus og de 12 apostle til Vor Frue Kirke i København og vendte tilbage til Rom, hvor han indtil 1838 udviklede en stor produktion, fx rytterstatuerne af Poniatowski og Maximilian d. 1., gravmonument over Pius 7. og figurerne til Vor Frue Kirke i København.

1839 vendte Thorvaldsen tilbage til København, han donerede sine arbejder og kunstsamling til byen København. Den danske maler Jørgen Sonne har skildret Thorvaldsens hjemkomst den 17. september 1838 med fregatten Rota i frisen på Thorvaldsens Museum. Sine sidste år tilbragte han i sin bolig på Kunstakademiet, hvor han var professor fra 1805, og han boede også på Nysø, hvor der 1925 blev indrettet et museum over de arbejder, han udførte der. Thorvaldsen døde under en teaterforestilling på Det Kongelige Teater og blev begravet i gården til Thorvaldsens Museum.
.

Jason var en græsk kongesøn og sagnhelt, der voksede op i landflygtighed, da hans far kongen var blevet fordrevet at sin bror Pelias. Pelias og Jason spurgte Oraklet i Delfi til råds om deres liv, og Pelias fik det svar, at han skulle frygte den, der kom med en sandal. Til Jason sagde Oraklet at han var født til konge. Jason var ikke i tvivl om oraklets svar og drog mod kongeborgen og tabte undervejs sine ene sandal. Overfor Pelias gjorde han krav på tronen. Pelias huskede Oraklets svar og forlangte af Jason, at han ved en dåd skulle bevise, at han havde ret til tronen. Han skulle hente det gyldne vædderskind fra Kolchis ved Sorte Havet (verdens ende). Jason gik om bord på skibet Argo sammen med 50 mand, argonauter, og de begav sig ud på argonautertogtet, der bestod af mange prøvelser. Jason fik hjælp til sine prøvelser af kongedatteren Medea, der havde trolddomskraft, og han fik fat i det gyldne skind, og som tak herfor giftede Jason sig med Medea, og de fik to børn. Senere forlod Jason Medea til fordel for en ung kongedatter i Korinth. Medea planlagde en hævn til Jasons bryllup og sendte sine børn med forheksede gaver til hans brud, som sammen med sin far brændte ihjel, da de hjalp hinanden med at åbne gaverne. Medea dræbte også sine børn for at hævnen kunne blive fuldkommen og rejste herefter på sin vingede dragevogn til sit fædreland. Jasons brud og børn var borte, og Jason selv døde på sit skib Argo, da roret brækkede af og ramte ham.-
.

Jason med det gyldne skind

Thorvaldsen, Bertel (Albert/Alberto) (1770-1844). Danish international sculptor. Born in Copenhagen as the son of the Icelandic woodcarver Gotskalk Thorvaldsen and Karen Dagnes.
From 1781-83 he was apprenticed under Johannes Wiedewelt and N. A. Abildgaard at The Royal Danish Academy of Fine Art in Copenhagen. In 1789 he won the Major Silver Medal and in 1793 the Major Gold Medal. In 1796 he was awarded the Academy's major traveling scholarship to Italy. On the 8th March 1797 he arrived in Rome, a date that he celebrated as his Roman birthday. He resided in Rome from 1797-1838 - in this period he went on trips to Denmark and Munich. During his stay in Rome his mistress Anna Maria Magnani gave birth to two children Carlo Alberto and Elisa. In 1805 he was appointed professor at the Royal Danish Academy, in the period 1822-33 he was director at The Academy, and in 1808 he was appointed professor at the Accademia di San Luca in Rome, and its president from 1825-28. In Rome he executed statues e.g. "Venus", "Ganymedes with Jupiter's Eagle", "Amor and Psyche", the reliefs "Day" and "Night" and the statue "Jason with the Golden Fleece", 1803, commissioned by the English art collector Thomas Hope - in 1917 bought by Thorvaldsens Museum in Copenhagen. The Jason-statue was influenced by the antique Apollo Belvedere (Museo Pio-Clementino/ Musei di Scultura, the first of the Vatican Museums), the statue gave Thorvaldsen an international reputation and together with Antonio Canova, he was considered the greatest sculptor of Neo Classicism. Thorvaldsen's workshop became a rendezvous for the Italian and Danish artists e.g. H. E. Freund and H.V. Bissen.
In 1812 he made a relief of Alexander the Great’s Triumphal Entry into Babylon for a room in the Palazzo del Quirinale, that was being decorated for Napoleon I's arrival in Rome. From 1820-21 he did series of sketches for the Christ figure and the Twelve Apostles to Our Lady's Church in Copenhagen. In Rome he developed a great production e.g. the equestrian statues of Poniatowski and Maximilian I, sepulchral monument to Pope Pius 7, and the figures for Our Lady's Church in Copenhagen. In 1839 Thorvaldsen returned to Copenhagen, he donated his works and art collection to his the city of Copenhagen. The Danish painter Joergen Sonne had depicted the return of Thorvaldsen in the frieze on the wall of Thorvaldsens Museum. Thorvaldsen died during a theatrical performance at The Royal Danish Theatre and was buried in the courtyard of his Museum.

Thorvaldsens Museum, København, 1839-48, tegnet af arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll.

Thorvaldsens Museum, Copenhagen, 1839-48, designed by the architect Michael Gottlieb Bindesboell.

Thorvaldsen-Janson-newclassicism.jpg (20740 byte)

Thorvaldsen-Portrait-newclassicism.jpg (78801 byte)

1-4

"Jason med det gyldne skind", 1803/"Jason with the Golden Fleece", 1803, Thorvaldsens Museum, Copenhagen.

Eckersbergs portræt af Thorvaldsen, 1814/Eckersberg's portrait of Thorvaldsen, 1814.

Bertel Thorvaldsen, Thorvaldsens Museum, Copenhagen.

5-Thorvaldsen-Portraet2.jpg (38817 byte)

5-Thorvaldsen-Eckersberg.jpg (20728 byte)

5-Thorvaldsen-Ganymedes3.jpg (36659 byte)

5-Thorvaldsen-Ganymedes4.jpg (28328 byte)

5-Thorvaldsen-Ganymedes2.jpg (20347 byte)

Bertel Thorvaldsen udført af den tyske billedhugger Christian Daniel Rauch/Bertel Thorvaldsen by the German sculptor Christian Daniel Rauch, Thorvaldsens Museum, Copenhagen.

"Rafael"/"Raphael", Thorvaldsens Museum, Copenhagen.

"C.W. Eckersberg", Thorvaldsens Museum, Copenhagen.

4-5

"Ganymedes med Jupiters ørn"/"Ganymedes with Jupiter's Eagle", Thorvaldsens Museum, Copenhagen.

"Amor på løvens ryg", relief på soklen til Ganymedes med Jupiters ørn/Ganymedes with Jupiter's Eagle, on the plinth the relief "Cupid sitting on the lion's back", Thorvaldsens Museum, Copenhagen.

5-Thorvaldsen-Ganymedes.jpg (17917 byte)

5-Thorvaldsen-Kristus-Daabs.jpg (45044 byte)

5-Thorvaldsen-Daabsenglen.jpg (51986 byte)

5-Thorvaldsen-Daabens-Engel.jpg (33638 byte)

"Ganymedes" , Thorvaldsens Museum, Copenhagen.

2-3

Vor Frue Kirke, København/Our Lady's Church, Copenhagen.

Kristusfigur, 1821, Vor Frue Kirke, København/Figure of Christ, 1821, Our Lady's Church Copenhagen.

5-6

Dåbens Engel, Vor Frue Kirke og Thorvaldsens Museum/Angel of Baptism, Our Lady's Church Copenhagen and Thorvaldsens Museum, Copenhagen.

5-Thorvaldsen-Bartholomaeus.jpg (28738 byte)

Apostelstatue, Andreas, Vor Frue Kirke København/Apostle statue, Andrew, Our Lady's Church Copenhagen.

Apostelstatue, Bartholomæus, Vor Frue Kirke København/Apostle statue, Bartholomew, Our Lady's Church Copenhagen.

Apostelstatue, Petrus, Vor Frue Kirke København/Apostle statue, Petrus, Our Lady's Church Copenhagen.

Apostelstatue, Johannes, Vor Frue Kirke København/Apostle statue, John, Our Lady's Church Copenhagen.

"Johannes Døberen"/"Saint John the Baptist", Thorvaldsens Museum, Copenhagen.

"Vulkan", gud for ild og vulkaner/"Vulcan", god of fire and volcanoes, Thorvaldsens Museum, Copenhagen.

5-Thorvaldsen-Maximillian.jpg (31602 byte)

"Den triumferende Amor"/"The triumphant Cupid", Thorvaldsens Museum, Copenhagen.

"Mars og Amor"/"Mars and Cupid", Thorvaldsens Museum, Copenhagen.

"Venus", gudinden for kærlighed og kvindelig ynde/"Venus", the goddess of love and of feminine beauty, Thorvaldsens Museum, Copenhagen.

"Håbets gudinde"/"Goddess of Hope", Thorvaldsens Museum, Copenhagen.

"Thorvaldsen læner sig op ad Håbets gudinde"/"Bertel Thorvaldsen leaning on the statue of Hope", Thorvaldsens Museum, Copenhagen.

Rytterstatue af Kurfyrste Maximilian I til München, 1833-35/Equestrian statue of Elector Maximilian I for Munich, 1833-35, Thorvaldsens Museum, Copenhagen.

5-Thorvaldsen-Gratierne.jpg (28942 byte)

5-Thorvaldsen-Schweizer.jpg (32048 byte)

5-Thorvaldsen-Copernicus.jpg (31654 byte)

"Friedrich Schiller", 1836, Thorvaldsens Museum, Copenhagen.

De tre gratier og Amor, 1821/The Three Graces and Cupid, 1821, Thorvaldsens Museum, Copenhagen.

"Schweizerløven", 1819/"The Swiss Lion", 1819, Thorvaldsens Museum, Copenhagen.

Den Guddommelige Styrke, Pave Pius VII, Den Himmelske Visdom/The Divine Strength, Pope Pius VII, The Heavenly Wisdom, Thorvaldsens Museum, Copenhagen.

Astronomen Nicolaus Copernicus, (1473-1543), 1822/The astronomer Nicolaus Copernicus, 1822, Thorvaldsens Museum, Copenhagen.

Interiør Thorvaldsens Museum af Georg Seligman, 1903/Interior Thorvaldsens Museum by Georg Seligman, 1903, Thorvaldsens Museum, Copenhagen.

Medaljonen "Dag"/Medallion Representing "Day", Thorvaldsens Museum, Copenhagen.

Medaljonen "Nat"/Medallion Representing "Night", Thorvaldsens Museum, Copenhagen.

5-Thorvaldsen-Detalje-Loft.jpg (44382 byte)

5-Thorvaldsen-Detalje-Loft2.jpg (47877 byte)

1-6

Loftsmotiver, Thorvaldsens Museum/Motif from the ceiling, Thorvaldsens Museum, Copenhagen.

	S o n n e s f r i s e / f r i e z e
	Frisen på Thorvaldsens Museum viser Thorvaldsens hjemkomst til København den 17. september 1838 på fregatten Rota efter at have arbejdet 41 år i Rom. Om bord på Rota var hans samling af kunst og hovedparten af hans egne værker. Frisen er udført af Jørgen Sonne (1801-1890). Den blev restaureret af Axel Salto 1951-59
	Thorvaldsen's homecoming to Copenhagen, 1838, after working 41 years in Rome. The frieze was executed by Joergen Sonne (1801-1890).

Harsdorff, C.F. (1735-1799). Dansk arkitekt.

Harsdorff, C.F. (1735-1799). Danish architect.

	Harsdorffs Hus, 1780, Kongens Nytorv 3-5, København.
	Harsdorff’s House, Kongens Nytorv 3-5, Copenhagen.

1-3

Harsdorffs Hus, 1780, Kongens Nytorv 3-5, København/Harsdorff’s House, Kongens Nytorv 3-5, Copenhagen.

4-5

Vestindisk Pakhus, 1779-81, Toldbodgade, København. I dag den Den Kongelige Afstøbningssamling. Skulpturen foran pakhuset er Michelangelos "David".

West India Warehouse, 1779-81, Toldbodgade, Copenhagen. Today The Royal Cast Collection. The sculpture in front of the warehouse is Michelangelo's "David".

Erichsens Palæ (Danske Bank), 1797-1801, Holmens Kanal, København/Erichsen's Palace, 1797-1801, Holmens Kanal, Copenhagen.

Trondheim katedralskole, 1787, Trondheim, Norge/Troncheim Cathedral School, 1787, Trondheim, Norway.

Hansen, C.F. (Christian Frederik) (1756-1845) - dansk nyklassicistisk arkitekt. Elev af C.F. Harsdorff præget af klassicismen, men udviklede sin egen stilretning. 1784-1800 landbygmester i Holsten, hvor han opførte privatvillaer i Altona. Københavns førende arkitekt ved nyopførelser efter brandene 1795 og 1807. Opførte fx Råd- og Domhuset (1799-1816), Metropolitanskolen (1811-16), Christiansborg Slot (1800-16) med slotskirke, indviet 1829, herregården Pederstrup på Lolland (1827) og Vor Frue Kirke, indviet 1826. Overbygningsdirektør for Danmark 1808. Kunstakademiets direktør 1811-33.

Hansen, C.F. (Christian Frederik) (1756-1845) - Danish Neoclassical architect, apprentice to C.F. Harsdorff.

	Metropolitanskolen, Fiolstræde. Klik her for at se hele billedet.

1-12

Vor Fru Kirke, København, opført 1811-29/Our Lady's Church, Copenhagen, 1811-29.

11-Christiansborg-Slotskirk.jpg (40424 byte)

1-5

Christiansborg Slotskirke, 1826/Christiansborg Castle Church, 1826.

Det andet Christiansborg, 1803-28, nedbrændte i 1884, slotskirken blev reddet. (Det første Christiansborg brændte i 1794, ridebanen overlevede de to brande. Det tredje Christiansborg i nybarok stil er det nuværende).

The Second Christiansborg Palace, 1803-28, was ruined by fire in 1884. The castle church survived the fire.

Københavns Byret Nytorv, 1815/Copenhagen City Court, Nytorv, 1815.

Saly, Jacques-Francois-Joseph (1717-76). Fransk billedhugger. Udførte rytterstatuen af Frederik d. 5. på Amalienborg slotsplads, 1771. Elev af billedhuggeren G. Coustou (1677-1746). Han vandt 1738 Prix de Rome og boede i Rom fra 1740-48 og blev efter hjemkomsten til Frankrig 1751 medlem af Akademiet for Maleri og Skulptur i Paris, den adgangsgivende skulptur var "En ung faun med et gedekid". I 1753 kom Saly til Danmark, da han af Asiatisk Kompagni fået til opgave at udføre en rytterstatue af Frederik d. 5. I perioden 1754-71 var Saly professor ved Kunstakademiet i København. I 1774 rejste han til Paris, hvor han fik en bolig på Louvre, og der boede han de sidste år af sit liv. (se også under rokoko).

Inskriptionen på soklen
Den taknemmelige og lykkelige tid (vier denne statue) til Frederik V, den milde, fredsbringende og kunsternes beskytter
eller
(Viet til) Frederik V, den milde, fredsbringende og kunsternes beskytter, (af) en taknemmelig og lykkelig tidsalder.

Saly, Jacques-Francois-Joseph (1717-1776). French sculptor. He was apprenticed to the sculptor G. Coustou (1677-1746). In 1738 he won the Prix de Rome, he lived in Rome from 1740-48, and studied at the Académie de France in Rome. He returned to France in 1751, his marble version of "Faun Holding af Goat", 1751, gained him membership in the Académie Royale. In 1753 he left for Copenhagen to execute a bronze equestrian statue of King Frederik 5., unveiled in 1771. Saly stayed in Denmark for twenty years, became director of The Royal Danish Academy of Fine Arts in Copenhagen, and created numerous monumental works and busts of members of the Danish court.
In 1774 Saly returned to France and became the first sculptor to be honored with the Order of St. Michael by King Louis XV, he was given a residence at the Louvre Palace, where he lived the rest of his life.

Saly portrætteret af Jens Juel, 1772, Statens Museum for Kunst/Portrait of Saly, 1772, by Jens Juel, National Gallery of Denmark, Copenhagen.

2-4

Saly's rytterstatue af Frederik d. 5., Amalienborg Slotsplads. Indgår i den danske kulturkanon.

Saly's Equestrian Statue of King Frederik V. Represented in the Danish Cultural Canon.

Kong Christian X på sin daglige ridetur. I baggrunden ses Salys rytterstatue.

HM King Christian X on his daily horseback ride through the streets of Copenhagen. In the background Saly's equestrian statue.

Øvrige kunstnere
Karl Friedrich Schinkel (1781-1841) - tysk romantisk maler og nyklassicistisk arkitekt, se romantikken.
John Singleton Copley (1738-1815) - Amerika. Barokkens lyseffekter.
Jens Juel (1745-1802) - dansk klassicist, hofmaler og professor ved Akademiet. Portrætter, blomster, landskaber. Kom 1765 til København, hvor han blev uddannet på Kunstakademiet og udførte en række portrætter. Opholdene 1772-80 i Rom, Paris og Geneve fik stor betydning for hans udvikling. Blev sin tids førende danske portrætmaler.

Perioden i øvrigt
Slaget på Reden i 1801. Københavns bombardement i 1807, flåden udleveres til englænderne, Danmark slutter sig til Napoleon. Statsbankerot i 1813.
I 1700-tallet forfalder det franske monarki gradvis.
1789 kom den franske revolution. Louis d. 16. henrettes i 1793. Den 1. franske republik 1792-1804, fra 1799 militærdiktatur under Napoleon.
Napoleon d. 1 (1769-1821). Frankrigs kejser 1804-14. Nedkæmpede i 1795 et royalistisk oprør i Paris, giftede sig i 1796 med Josephine. Blev i 1802 valgt ved folkeafstemning til førstekonsul på livstid, blev kronet til kejser i 1804. Napoleons mislykkede felttog til Rusland i 1812 førte til dannelsen af en ny koalition mod Frankrig. Napoleon måtte abdicere i 1814 og forvistes til Elba, men i 1815 vendte han tilbage til Frankrig og fordrev Louis d. 18. og besteg kejsertronen igen. "De hundrede dage" afsluttedes med Napoleons nederlag ved Waterloo i 1815, han deporteredes til St. Helena hvor han døde. I 1840 overflyttedes hans jordiske rester til Invalidekirken i Paris.

Top