Walter Gropius' Bauhaus- bygning i Dessau fra 1926. Bauhaus Dessau, designed 1926 by Walter Gropius.

Bauhaus i Tyskland, 1919-33, var den væsentligste skole for arkitektur og kunsthåndværk i 1900-tallet. 
Bauhaus blev grundlagt i 1919 i Weimar af arkitekten Walter Gropius og lærerstaben bestod af Paul Klee, Lyonel Feininger, Wassily Kandinsky, László Moholy-Nagy og Marcel Breuer. I 1925 flyttede skolen til Dessau i bygninger tegnet af Gropius. Gropius trak sig tilbage i 1928, og den nye leder blev den schweiziske arkitekt og kommunist Hannes Meyer, der gav skolen en skarpere politisk profil og provokerede borgerskabet og de højreorienterede politikere. Meyer blev afskediget i 1930, skolen sat under administration og den nye leder blev arkitekten Ludwig Mies van der Rohe, der politisk var langt mere acceptabel. Skolens koncept mødte større og større modstand og i sommeren 1932 var modstanden blevet så stor, at det i Dessau politisk blev besluttet at stoppe den økonomiske støtte til skolen, der fortsatte i Berlin og året efter, i 1933, blev Bauhaus lukket af nazisterne. 
I 1937 blev Bauhaus genskabt som New Bauhaus in Chicago, (nu Chicago Institute of Design) ledet af László Moholy-Nagy.

Ideen med Bauhaus var et samarbejde mellem arkitekter, malere, billedhuggere, designere og håndværkere, de skulle få kunst og teknik til spille sammen og skabe en harmonisk enhed og alle former for kunstindustrielle og kunstneriske produkter skulle sammenfattes i et fælles program. De produkter som Bauhaus fremstillede skulle være med til at forbedre samfundet. 
Bauhaus fik stor betydning for industriel formgivning, og skolens ideer om en kunstnerisk formgivning af industrielle produkter/dagligdags ting spredtes over hele Europa og til USA  
Med Bauhaus skolen blev der skabt et grundlag for funktionalismen, der samtidig begyndte at gøre sig gældende i Frankrig med Le Corbusier.

Funktionalisterne ville skabe enkle menneskevenlige boliger, hvor det funktionelle skulle være herskende på bekostning af dekorative elementer, som så længe havde præget arkitektur på overfladen. Der skulle anvendes få materialer og farver, gerne hvide mure med store vinduer. Stål og jernbeton var foretrukne materialer. Funktionalismen har nedskrevet arkitekturen til de basale elementer af masse og rum, der er tale om en indre og ydre oprydning. Lys, luft, bevægelsesfrihed og en smuk udsigt hørte med til den menneskevenlige bolig og det moderne menneskes behov.

Det menneskevenlige funktionelle enkle æstetiske forblev i arkitekturen nogle gange mere tanke end virkelighed, fx var Le Corbusiers arkitektur både skøn og grim, skønheden kan ses i fx enfamiliehuse, grimheden i nogle store betonklodser af beboelsesejendomme, og i Charles Jencks bog fra 1973 "Le Corbusier and the Tragic View of Architecture" gives eksempler på smukke ideer om beboelse og trivsel, som omsat til virkelighed ikke illustrerer de smukke bagvedliggende tanker.

Inden for møbelkunsten gøres stole og borde lave og hviler på forkromede stålkonstruktioner, fx Mies van der Rohe. Betræk kan være af læder og bordplader af glas.
Brugstingene præges af industriel formgivning, tingene skal være praktiske og enkle.