Ekspressionismen er en bevægelse inden for billedkunst og arkitektur, der opstod
i Tyskland omkring 1905 samtidig med den parallelle franske retning fauvismen. Til betegnelsen ekspressionisme kan indregnes kunst, der vægter stærk
udtrykskraft og tilsidesætter den naturalistiske fremstilling.
Ekspressionismen var en
reaktion mod impressionismen og realismen. Kunstnerne ville give udtryk for subjektive
virkelighedsoplevelser,
for oplevelser og følelser
og ikke en ydre virkelighed, som de havde sanset eller registreret, og de
forenklede billederne for at udtrykke sig stærkere. Ekspressionisterne er
inspireret af primitiv kunst og gotikken. Billederne er kendetegnet ved
stærke farver,
kraftige konturer, kantede forme, abrupte bevægelser, storbyliv,
landskaber, portrætter, religiøse motiver.
Tidsskriftet "Der Sturm"
(Stormen) redigeret af Herbert Walden, oplyste om retningen og udkom første gang i 1910.
|
|
The
Expressionism movement was associated with Germany in
particular, contemporary and parallel to the French movement
Fauvism. The traditional adherence to realism and proportion
were replaced by the artists emotional connection to the
subject, the inner state of the artists were expressed in
powerful brushwork, colors, contours and angular shapes. The
motifs were city life, landscapes, portraits and religious
paintings.
The expressionists were influenced by primitive and gothic
art.
The expressionist art journal, "Der Sturm" (The
Storm) was published in 1910.
|
|
|
Oskar
Kokoschka,
Budapest Museum of Fine Arts. |
|
|
|
|
|
|
|
"Entartete
Kunst" (vanskabt, degenereret kunst)
var nazisternes betegnelse for den kunst, som ikke passede
ind i deres kunstforståelse (eller mangel på samme).
I 1933 efter at NSDAP (Nationalsozialistische
Deutsche Arbeiterpartei) havde fået relativt flertal i de to valg
i 1932, udnævnte præsident Hindenburg Adolf Hitler til
rigskansler i 1933. Efter Rigsdagsbranden i februar 1933
blev kommunisterne forbudt og Hitlers fløj fik flertal i
rigsdagen. Da Hindenburg døde i 1934 begik Hitler
statskup og indsatte sig selv som statsoverhoved og
fører, og landet blev en nationalsocialistisk totalitær
stat "Det Tredje Rige" (1933-45). Forud for
Hitlers diktaturstat havde været Weimar Republikken,
1919-33, der afløste kejserdømmet, og som var det
første parlamentariske demokrati i Tysklands historie,
Weimar var hovedstaden (Goethes og Schillers by).
Mere end 40 millioner mennesker mistede livet i krigen mod
nazisterne, 6 millioner jøder blev dræbt under Holocaust
- nazisternes forsøg på systematisk at udrydde jøderne.
Hitlers diktatoriske magt fik
indflydelse overalt, også den kunstneriske frihed skulle
ensrettes og indskrænkes. Nazisternes magtovertagelse og den
deraf følgende kunstpolitik eller kunstkontrol medførte,
at de forbød, inden for billedkunsten, den modernistiske kunst især abstrakt
kunst, kubisme, ekspressionisme og surrealisme. Flere
kunstnere
fik maleforbud f.eks. Emil Nolde, der under maleforbudet malede sine "Ungemalte
Bilder", som bestod af akvareller, fordi de let kunne gemmes for nazisternes
kunstcensorer - Nolde gemte sine akvareller under gulvtæpperne i sit hjem.
I
1937 konfiskerede nazisterne over 15.000 kunstværker fra de tyske museer, et udvalg af disse
værker blev vist i München på Den officielle
Nazi udstilling "Entartete Kunst", der var iscenesat således at den opmuntrede publikum til at
håne kunstværkerne på den meget besøgte udstilling. |
|
|
|
|
|
På kataloget til
venstre ses en afrikansk inspireret abstrakt skulptur, og på
kataloget til højre ses Nazi-Tysklands symboler, den
romerske ørn, symbol på styrke, hagekorset, faklen og
krigeren. Billederne af katalogerne, udgivet 19. juli 1937,
og er anvendt med tilladelse
fra Akademisk
Antikvariat v/lektor, cand.mag. Klavs Verholt.
|
|
The
front page of "Ausstellungsfürer,
Entartete Kunst" shows an abstract
sculpture influenced by African Art. The
front page of "Grosse Deutsche
Kunstausstellung" shows the Nazi's
symbols, the Roman eagle, a symbol of
strength, the swastika, the torch and the
warrior.
The photos showing the catalogues
are used with permission of Akademisk
Antikvariat v/lektor, cand.mag. Klavs
Verholt. |
|
|
Samtidig blev der afholdt
"Den store tyske kunstudstilling", en udstilling af traditionelle billeder og
skulpturer (genrebilleder,
stilleben, landskaber, mytologiske scener, arbejder- og
industribilleder),
der skulle vise det bedste af tysk kunst, og som priste nazismen og Hitlers syn på de tyske
dyder "Kinder, Küche, Kirche" (børn, køkken, kirke eller
familien, hjemmet og kirken).
Nogle billeder fra udstillingen "Entartete Kunst" blev solgt på en
auktion i Schweiz i 1939 f.eks. Edvard Munch's "Det syge barn" fra
1907, Tate Gallery, London.
Nazisterne kunstideal var den heroiske
kunst, inspireret af den romantiske realisme, en kunst der forherligede det
tyske rige og race - f.eks. overdimensionerede muskuløse mænd, trivelige kvinder
med røde kinder, stolte stærke heroiske krigere, den knyttede hånd og selvfølgelig
føreren selv.
Den nazistiske kunst/den nationalsocialistiske
kunst/den fascistiske kunst, den officielle kunst, var et spejlbillede af
kommunisternes socialrealistiske billeder.
Inden for musikken var blev f.eks. jazzmusikken ("negermusikken")
fordømt af nazisterne. |
|
|
|
|
|
|
Entartete
Kunst/Degenerate
Art
was the Nazi's name for work of art, which did not fit
into their art appreciation (or the lack of same).
In 1933 after the NSDAP (Nationalsozialistische
Deutsche Arbeiterpartei) had got relative majority in the
two elections in 1932, president Hindenburg appointed Adolf
Hitler as chancellor in 1933. After the German parliament
building, the Reichstag, was set on fire in 1933, the German
Communist Party were forbidden and Hitlers party got the
majority in the parliament. When Hindenburg died in 1934
Hitler comitted coup d'état and installed himself as head
of state and Führer, and German became a National Socialist
totalitarian state "the Third Reich", led by
Hitler from 1933 to 1945. Hitlers Nazi Germany replaced the
Weimar Republic, 1919-33, which had replaced the German
empire, the Weimar Republic was the first parliamentary
democracy in German history, Weimar was the capital (the
city of Goethe and Schiller).
More than 40 million people lost their life in the Nazi
War, 6 million Jews was killed during Holocaust - the
systematic murder of millions of European Jews and others
deemed undesirable by Nazi Germany. The Nazis got influence
everywhere - they suppressed artistic freedom - The Nazi
Germany regulated and controlled the art produced between
1933 and 1945, within visual art particularly Abstract Art,
Cubism, Expressionism and Surrealism were categorized as
degenerate, several artist were forbidden to paint e.g. the
German Expressionist
Emil
Nolde, who painted his "Ungemalte
Bilder" (unpainted paintings) - watercolours, which he
hide from the Nazi censors under the carpets in his home.
In 1937 the Nazi authorities confiscated more than 15000
works of art from German museums, many of the paintings were
shown in Munich at the official Nazi exhibition of
"Entartete Kunst", the show was produced to
encourage the audience to mock the works - at the same time "Grosse
Deutsche Kunstausstellung" (Great German Art
Exhibition) was held, the exhibition showed traditional
paintings and sculptures (e.g. genre paintings, still-lifes,
landscapes, mythological paintings, paintings of workers and
industry) - said to be the best of German art and glorifying
Nazism and the German virtues "Kinder, Küche,
Kirche" (children, kitchen, church or the family, the
home and the church).
In 1939 some paintings exhibited at "Entartete
Kunst" were sold at auction in Switzerland, e.g. the
"The Sick Child", 1907 (Tate Gallery, London) by
the Norwegian Symbolist painter Edvard Munch.
The Nazi Art, influenced by the Romantic Realism, glorified
the the Third Reich and race - e.g. oversized muscular men,
plump women with red cheeks, proud strong heroic warriors,
the clenched fist and of course the Führer himself.
The Nazi art was a mirror image of the Socialist Realism in
Soviet Russia.
Within music jazz (the "negro music") was
forbidden under the Nazis.
|
|
|
|
De væsentligste tyske
ekspressionister hører til to kunstnergrupper, Die Brücke og Der
Blaue Reiter.
The most important German
expressionists belonged to the art movements Die
Brücke and Der Blaue Reiter.
|
|
|
|
|
|
|
Die
Brücke blev dannet i Dresden i 1905 af Ernst Ludwig Kirchner, Erich
Heckel, Karl
Schmidt-Rottluff og
Otto Mueller. Gruppens navn blev foreslået af Schmidt-Rottluff,
det stammer fra et citat i Filosoffen Friedrich
Nietzsches bog "Also sprach
Zarathustra" (Således talte Zarathustra), 1883-85.
Med Die Brücke
skabtes den tyske
ekspressionisme, hvis forbilleder var primitiv kunst samt symbolisterne van Gogh og
Edvard Munch, og
hvis ideal var at udtrykke sig på en så personlig og oplevet måde som muligt
i stærke farver. I grafikken arbejdede kunstnere omkring Die Brücke med skarpe
kontraster mellem sort og hvidt, som det f.eks. kan ses i Noldes træsnit. De tyske
kunstnere inddrog udenlandske kolleger i Die Brücke, og man opfordrede
beskuerne til at blive medlem af kunstnersammenslutningen, og disse
medlemmer fik hvert år en grafikmappe (Brücke-mappe).
|
|
Die Brücke was a group of German
expressionists formed in Dresden in 1905 and followed by the group Dresdner Sezession.
The
founders were Ernst Ludwig Kirchner, Erich
Heckel, Karl
Schmidt-Rottluff and Otto Mueller.
The name was
suggested by Karl
Schmidt-Rottluff and derived from a quotation in
"Also sprach Zarathustra" (Thus Spoke Zarathustra), a
book by the German philosopher Friedrich Nietzsche, 1883-85. Die Brücke wanted to show the connection (the bridge) between
different art styles. The artist felt that their work was
related to the work of symbolist painters such as the Dutch
painter Vincent van Gogh and the Norwegian painter
Edvard Munch. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Der
Blaue Reiter opstod i München i 1911. Bevægelsens navn
kommer af Franz Marcs interesse for heste og Kandinskys
kærlighed til den blå farve, der symboliserer det åndelige
- jo mørkere farven er jo mere vækker den menneskets
længsel efter det evige, Kandinsky malede i 1903 et billede
med titlen "Der Blaue Reiter". Gruppens kunst har
tendenser mod abstraktion, og dens medlemmer interesserede sig
for middelalderens kunst, folkekunst, primitiv kunst og det
nonfigurative udtryk, de anvendte symbolske farver som skulle
referere til en ny åndelighed.
Gruppen udgav tidsskriftet "Der
Blaue Reiter" 1912.
|
| The name "Der
Blaue Reiter" derived from Kandinsky's fascination
with the color blue that symbolizes the spiritual, and
Marc's enthusiasm for horses. In
1903 Kandinsky titled a painting "Der Blaue Reiter". Their work has tendencies
towards abstraction. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nolde,
Emil
(1867-1956).
Tysk maler. Født
Hansen i Nolde ved
Tønder. Nolde blev
uddannet som tegner og
træskærer i
Flensborg, fra 1892-97
var han lærer ved
kunsthåndværkerskolen
i St. Gallen. Studier
i Paris, München og
København fra
1892-98. I 1902
giftede han sig med
skuespilleren Ada
Vilstrup og tog navn
efter fødebyen Nolde.
Nolde var medlem af
Die Brücke til
1907. Fra 1913-14,
som
medlem af den tyske Ny-Guinea Ekspedition, var han med
på rejse til de tyske kolonier i Stillehavet som etnologisk
tegner, han hadede imperialisterne og deres undertrykkelse af folk -
rejsen til Sydhavet gik over Moskva, Sibirien, Japan og Kina -
senere fortog han rejser i Europa - Frankrig, Spanien, Italien og
England. I 1934 konfiskerede nazisterne over 1000 arbejder af Nolde. 39
af hans malerier var med på udstillingen "Entartete
Kunst" i
München 1937. I
1941 fik han maleforbud, han malede sine "Ungemalte
Bilder",
som bestod af akvareller, fordi de let kunne gemmes for nazisternes
kunstcensorer - Nolde gemte sine akvareller under gulvtæpperne i sit hjem.
I 1946, året hvor Ada døde, blev han udnævnt til professor af den
slesvig-holstenske regering.
Noldes tidlige arbejder var inspireret af neoimpressionismens rene
farver, hans ekspressionistiske billeder har slægtskab med Jens
Søndergaards
og Olivia Holm
Møllers billeder.
Nolde er mest kendt
for sine
ukonventionelle
religiøse malerier og
akvareller, han
inddrog indiansk kunst
i sine kompositioner
fra 1911.
Ved Genforeningen i
1920 fik Nolde dansk
statsborgerskab. Det
satiriske årsskrift
"Blæksprutten"
skrev: "Ved
Genforeningen fik vi
Nolde, ham kunde
Tyskerne godt ha'
beholdte".
|
|
| Nolde,
Emil
(1867-1956). German Painter (née Hansen) born
in Nolde in the Toender Marsh in the Danish
Wadden Sea Region. Nolde was educated as a
draughtsman and in the art of woodcarving in
Flensborg, Germany, and from 1892-97 he taught
at the School of Arts and Crafts in St. Gallen.
From 1892-98 he studied in Paris, Munich and
Copenhagen. In 1902 he married the actress Ada
Vilstrup and changed his last name to that of
his native town. He was a member of the German
art movement Die
Brücke (The Bridge) until 1907. From
1913-14, as a member of the German New Guinea
Expedition, he visited, as ethnological
draughtsman, the German colonies in the Pacific,
he hated the imperialists and their suppression
of people's freedom and democracy - the journey
to the South Seas was via Moscow, Siberia, Japan
and China - later he traveled in Europe (France,
Spain, Italy and England). In 1934 the Nazis
confiscated more than 1000 of his works, 39 of
his paintings were exhibited at "Entartete
Kunst" in Munich in 1937. In 1941 Nolde
was forbidden to paint,
and he painted his watercolours the
so-called "Ungemalte Bilder"
(Unpainted Pictures),
which he hide from the Nazi censors under the carpets in his
home. I 1946, the year Ada died, he was appointed professor
by the Schleswig Holstein Government. Nolde's early works
were influenced by the pure colors of the
Neo-Impressionists, his expressionistic paintings have
relationship to the works of Jens
Søndergaard
and Olivia Holm Moeller. Nolde is best
known for his unconventional religious paintings and
watercolors, from 1911 he involved Indian art in his
compositions. A plebiscite in 1920 led to the reunion
of North Schleswig with Denmark, and Nolde became Danish
citizen.
|
|
 |
|
"Dansende
par" akvarel,
1910, Stiftung Seebüll Ada und
Emil Nolde, Seebüll i Neukirchen kommune, Tyskland.
|
|
"Dancing
Couple" watercolour, 1910, Emil
Nolde museum in Seebuell, near the Danish
border. |
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1-6 |
| Statens
Museum for Kunst/The
Danish National Gallery, Copenhagen. |
|
|
|
|
|
| Kokoschka,
Oskar
(1886-1980).
Tjekkisk-østrigsk maler, grafiker og dramatiker. Psykologiske
portrætter, landskaber og figurkompositioner. Medarbejder ved "Der
Sturm". Professor i Dresden 1918-24. Nazisterne fordømte hans
kunst som "Entartete Kunst"
(vanskabt kunst). Flygtede til England
i 1939.
|
|
|
|
|
|
|
|
| Schmidt-Rottluff,
Karl
(1884-1976). Tysk maler,
grafiker og billedhugger. Født i Rottluff
ved Chemnitz, død i Berlin. Medstifter
af "Die Brücke" i 1905 sammen med Kirchner
og Heckel. Hans kunstneriske uddannelse begyndte med arkitektstudiet ved
Technische Hochschule i Dresden, men senere valgte
han maleriet. Hans tidlige billeder var inspireret
af impressionisterne, men omkring 1909 ændrede
han sin malemåde, begyndte at male figur- og
landskabsbilleder i ekspressiv stil. Efter 1933
får han maleforbud, og over 600 at hans arbejder
blev konfiskeret af nazisterne, de 51 kom på
udstillingen "Entartete
Kunst", München,
1937. Under
2. verdenskrig gjorde han i tre år tjeneste i
Rusland og lavede herefter hovedsageligt religiøse
træsnit og i maleriet blev farveholdningen mere
dæmpet. Schmidt-Rottluff blev professor ved akademiet i Berlin
i 1946. |
|
Schmidt-Rottluff, Karl
(1884-1976).
German painter, graphics artist and sculptor.
Born in Rottluff near Chemnitz, died in Berlin.
Co-founder of the group "Die
Brücke" (The Bridge) together with
Kirchner
and Heckel.
At the Technical University in Dresden he
began to study architecture, later he
studied painting. His early paintings were
influenced by the impressionist, about 1909 he
changed his style, he began to paint expressive
figure-paintings and landscapes. After 1933 he
was forbidden by the Nazis to paint, and more
than 600 of his works had been confiscated, 51
of his paintings were shown in Munich in 1937 at
the exhibition "Entartete
Kunst"
(Degenerate Art). During World War II, he was
called up for military service in Russia. After
the war he mainly was engaged in religious
woodcuts, and in his paintings the colour scheme
became more subdued. He became a professor at
the Academy in Berlin in 1946. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Kirchner,
Ernst
Ludwig
(1880-1938).
Tysk maler. Medstifter af "Die
Brücke".
Hovedtemaet i hans kunst var storbyliv et. Fra
1918 malede han især landskaber og i sine
sidste år abstrakte billeder. Kirchner var inspireret
af van
Gogh, Matisse, Gauguin, Munch. |
|
Kirchner,
Ernst Ludwig
(1880-1938).
German painter and co-founder of the
Expressionist group "Die
Brücke"
(The Bridge).
Kirchner's main subject was urban
life. From 1918 he first and foremost executed
landscapes, and in his latest years abstract
paintings. Kirchner was influenced by van Gogh,
Matisse, Gauguin and Edvard Munch.
|
|
|
 |
 |
 |
|
"Street
Dresden",
1907, Museum of Modern Art,
New York |
|
|
|
|
|
|
| Heckel,
Erich
(1883-1970). Tysk maler og
grafiker. Født i Döbeln i Sachsen. Grundlagde i 1905 i Dresden "Die
Brücke" sammen med Kirchner og Schmidt-Rottluff. I sine tidligste
arbejder var han inspireret af impressionisterne, men inspirationen fra Munch
og van
Gogh
blev den, der kom til at kendetegne hans kunst. Heckel
skabte et ekspressionistisk maleri som i sin lineære opbygning og
gennem anvendelse af kraftige brede penselstrøg lånte en del af sin
virkning fra træsnittet. Heckels maleri var ofte af dunkel sørgmodig romantisk karakter.
|
|
|
|
|
|
|
|
Kandinsky,
Wassily/Vasily/Vasilyevich
(1866-1944).
Russisk-fransk maler og
teoretiker, født i Moskva, død i Neuilly-sur-Seine.
Fra 1871-85 boede han i Odessa i Ukraine. I 1886 begyndte han at
studere jura og
økonomi på
universitet i Moskva
og arbejdede som
undervisningsassistent
i jura efter sin
eksamen i 1893.
Kandinsky
var en af pionererne
inden for den
abstrakte kunst, han
udviklede en abstrakt
stil baseret på
linjer, former og
farver. Han var
inspireret af mange
stilarter gennem sin
karriere f.eks jugendstil, symbolisme
og surrealisme.
I
1895 så Kandinsky i
Moskva en udstilling
med de franske
impressionister, og
han blev stærkt
optaget af Monet's høstakbilleder
(en serie af billeder, der viste høstakke
malet på forskellige
tidspunkter og årstider) - samme
år blev han
fascineret af en
opførelse på
hofteatret af Richard
Wagners romantiske
opera Lohrengrin. I 1896 flyttede han
til München for at
påbegynde
kunststudier på Anton
Azbes malerskole,
hvor han studerede fra
1897-99. I 1901
grundlagde han i
München avantgarde
bevægelsen "Phalanx",
(1901-04), og
underviste på
gruppens private
kunstskole. I 1902
mødte han kunstneren
Gabriele Münter, som
han levede sammen med
til 1916. I 1902
udstillede han for
første gang på
Berliner Secession. I
1903 rejste han i
Italien, Holland,
Nordafrika, og han
besøgte Rusland. Han
udstillede på Salon
d'Automne i Paris fra
1904. I
1910 malede han sine første nonfigurative
billeder. Kandinsky
|
|
 |
| |
"Composition
8",
1923,Solomon R. Guggenheim Museum, New York. |
|
|
|
|
var i 1911 en af
grundlæggerne af Der
Blaue Reiter (den blå
rytter). Kandinskys
første soloudstilling blev holdt
på galleri "Der
Strum" i Berlin i
1912. Han boede i
Rusland fra 1914-21,
hovedsageligt i
Moskva, hvor han
underviste - han
vendte tilbage til
Tyskland i 1921, da
han ikke kunne
tilpasse sig det
officielle kunstsyn. Fra 1922-32 var han
ansat som professor
ved Bauhaus i Weimar
og Dessau, da
nazisterne lukkede
Bauhaus i 1933
flyttede Kandinsky til
Neuilly-sur-Seine
nær
Paris.
Fra det øjeblik
nazisterne overtog
magten, satte de en
kampagne
i gang mod kunst
som skulle
forbydes, som de
opfattede som
vanskabt eller degenereret,
"Entartete
Kunst"
(modernistisk
kunst, især
abstrakt kunst,
kubisme,
ekspressionisme
og surrealisme)
- 57 af
Kandinskys
arbejder blev
konfiskeret af
nazisterne. I
1939 fik
Kandinsky fransk
statsborgerskab.
Kandinsky udgav
bøger om
kunstteori bl.a. i
1911 "Über
das Geistige in
der Kunst"
(om det
åndelige i
kunsten),
"Punkt und
Linie zur
Fläche"
(punkt, linje og
flade) fra 1926
- i 1912 udgav
han
digtsamlingen
"Klänge"
(klange).
|
Kandinsky,
Wassily/Vasily/Vasilyevich
(1866-1944). Russian-French painter and
theorist, born in Moscow. From 1871-85 he lived
in Odessa, the Ukraine/Russia. In 1886 he begun
studying law and economics at the University of
Moscow and worked as a law instructor after
graduating in 1893. In 1895 an exhibition of French Impressionist
masterpieces was held in Moscow, Kandinsky was
fascinated by Monet's Haystack paintings (series
of paintings showing haystacks
painted at different hours and seasons). The
same year a performance of Richard Wagner's
romantic opera Lohengrin at the Court theater
fascinated him. In
1896 he moved to Munich to start art studies at
Anton Azbe's painting school, 1897-99.
In 1901 Kandinsky founded the avant-garde
movement, the Munich Phalanx group (1901-04),
and taught at their private art school. In 1902
he met the painter Gabriele Münter, they lived
together until 1916. In 1902 he exhibited for
the first time with the Berlin Secession, the following
years he traveled in Italy, the Netherlands
and North Africa and visited Russia. He exhibited at
the Salon d'Automne in Paris from 1904. He was
co-founder of the art movement "Der Blaue Reiter"
(The Blue Rider) - a group of expressionists artists,
established in 1911 in Munich, engaged in primitivism,
medieval and non-figurative art. Kandinsky
published books about art theory e.g. "On the
Spiritual in Art",
1911. Kandinsky's first solo exhibition was held at
"Der Sturm" gallery in Berlin, 1912. Kandinsky
lived in Russia from 1914-21, mainly in Moscow, where he
worked at the Fine Arts Department of the People's
Commissariat of Education. Being in conflict with official
theories on art, he returned to Germany in 1921. In the
period 1922-32
Kandinsky was employed as Professor at Bauhaus in Weimar and Dessau. The Nazi government closed the
Bauhaus in 1933 and later that year Kandinsky settled in Neuilly-sur-Seine,
near Paris.
From the moment the Nazis came to power, they launched a
campaign against art they designated "Entartete
Kunst"/"Degenerate Art"
(modernist art, especially abstract, Cubist, Expressionist
and Surrealist art) - 57 of Kandinsky's works were
confiscated by the Nazis. In 1939 he acquired French
citizenship. He died at Neuilly-sur-Seine in 1944.
Kandinsky was one of the pioneers of the abstract art, he
developed an abstract style based on lines, colors and
forms. He was influenced by many styles throughout
his career such as Art Nouveau, Symbolism and Surrealism.
|
|
|
|
| Marc,
Franz
(1880-1914).
Tysk kunstner. Født i München, død ved Verdun. Studerede ved akademiet i
München, hvor han blev inspireret af impressionismen og de japanske træsnit -
senere blev han optaget af ekspressionisternes formsprog. I 1911 udgav han
sammen med Kandinsky kunstalmanakken "Der Blaue Reiter", og deltog
samme år i gruppens første udstilling i München. Marc malede i 1914
abstrakte malerier inspireret af Kandinsky. Han meldte sig frivilligt til den
tyske hær og faldt ved Verdun. |
|
|
|
|
|
|
|
| Macke,
August
(1887-1914).
Tysk maler. Født i Meschede
i Nord Rhin Westfalen. I sin barndom besøgte han flere gange
Basel, hvor han så arbejder af den schweiziske symbolistiske
maler Arnold Böcklin. Fra 1904-1905 studerede han ved
kunstakademiet i Düsseldorf og senere ved skolen for kunst og
kunsthåndværk i Düsseldorf. Fra 1907-08 var han elev ved Lovis
Corinths skole i Berlin (Corinth var kendt for sine dramatiske
figurative malerier og landskabsbilleder). I 1907 besøgte Macke
Paris for første gang. I 1909 giftede han sig med Elisabeth
Gerhardt, som han portrætterede flere gange. I 1910 mødte han
Franz Marc i München, og året efter var han en af grundlæggerne
af den tyske ekspressionist-bevægelse "Der Blaue Reiter".
I 1911 blev den første "Blau Reiter"-udstilling holdt
på Thannhauser-galleriet i München, Macke var repræsenteret med
tre arbejder. I 1912 besøgte han Paris sammen med Marc, her
opdagede de Robert Delaunays arbejder - under sine Parisrejser
mødte Macke flere af de impressionistiske, fauvistiske og
kubistiske malere. Mackes foretrukne emne forblev bylivet. I 1914
besøgte han Tunesien sammen med Paul Klee og Louis Renë Moilliet,
og samme år blev han dræbt i 1. verdenskrig. |
|
Macke,
August
(1887-1914).
German Painter. Born as a son of an
engineer in Meschede, North Rhine-Westphalia.
During his childhood he spent time in Basle
where he came into contact with the work of
Arnold Böcklin (Swiss Symbolist Painter).
1904-1905 he studied at the Düsseldorf Academy
of Fine Arts and |
|
|
 |
|
"Das
Modegeschäft"
(Modeforret-
ningen), 1913, Westfälisches Landesmuseum für Kunst
und Kulturgeschichte, Münster, Tyskland |
|
|
|
|
|
later at the
School for Arts and Crafts in Düsseldorf. From 1907-08 he
studied at Lovis Corinth's school in Berlin, (Corinth was
known for his dramatic figurative and landscape paintings).
In 1907 he visit Paris for the first time. In 1909 he
married Elisabeth Gerhardt (he portrayed her e.g.:
"Elisabeth Gerhardt sewing", 1909, Galerie
Utermann, Dortmund, Germany). In 1910 he met Franz
Marc in Munich and the following year, he was one of the
founders of the German Expressionist group "Der
blaue Reiter" (The blue Rider). In 1911 the first
"blue Rider"-exhibition was held at Thannhauser
gallery in Munich, Macke was represented with three work. In
1912 he visit Paris together with Marc, where they
discovered the work of Robert
Delaunay - during his trips to
Paris, he met several impressionist, fauvist and cubist
painters. His preferred subject matter remained urban
scenes of shopping and leisure. In 1914 he visited Tunisia
with
Paul
Klee
and Louis René Moilliet, and the same year he
was killed in World War I.
|
|
|
|
| Klee,
Paul
(1879-1940).
Schweizisk maler og grafiker. Klees billeder kan ikke placeres
under én bestemt periode, hans malemåder er
ekspressionistisk, surrealistisk, kubistisk og primitiv. Han
studerede kunst ved Akademiet i München i 1900, hvor hans lærer
var symbolisten Franz von Stuck. Klee var i Italien fra 1901-02,
hvor han blev begejstret for den tidlige kristne og byzantinske
kunst. Hans første arbejder var hovedsageligt raderinger og
tegninger inspireret af Goya og Ensor. I 1906 bosatte han sig i München,
der var et væsentlig center for avantgardekunst, og her
udstillede han samme år sine raderinger første gang. Venskabet
med Wassily Kandinsky og Agust Macke tilskyndede ham til at slutte
sig til "Der Blaue Reiter". Et vendepunkt for Klee var
hans besøg i Tunesien med Macke og Louis Molliet i 1914, han blev
overvældet af det intense lys og farverne og bestemte sig for, at
nu var han maler. Klee underviste ved Bauhaus
efter 1. verdenskrig (1921-31), hvor Kandisky også var på det
tidspunkt.
1931-33
var
han professor ved akademiet i Düsseldorf,
men han blev forvist af nazisterne, der kaldte hans
arbejder degenereret kunst. 1933 rejste han til Schweiz.
|
|
|
|
|
|
|
|
| Jawlensky,
Alexey
Georgievich
(1864-1942).
Russisk maler. Født i Twer nær Moskva og død i
Wiesbaden. Han sluttede sig til Münchenergruppen
"Der Blaue Reiter". Højdepunktet i hans
kunstneriske arbejde var omkring 1910, hvor han skabte
en række portrætter og stilleben med en
bemærkelsesværdig kraftig og intens farveholdning. I
hans kunst ses inspiration fra de russiske ikoner. |
|
|
|
|
|
|
|
| Dix,
Otto (1891-1969). Tysk maler og grafiker. Fra
1910 uddannet i Dresden ved skolen for kunst og
kunsthåndværk. |
|
|
|
|
|
|
|
| Permeke,
Constant (1886-1952). Belgisk maler og
billedhugger. Skildringer af flamske bønder, arbejdere og landskaber. Overdimensionerede
kvindeskulpturer. |
|
|
|
|
|
|
|
Kutter,
Joseph (1894-1941). Født i Luxembourg, hans far var schweizer, moderen tysker. I
1908 begyndte han sine kunststudier ved "Ecole des Arts et Metiers"
(Skolen for kunst- og kunsthåndværk) i Luxembourg, og i 1911
fortsatte han sine studier ved
"Ecole des Arts Décoratifs" (Skolen for dekorativ kunst) i
Strasbourg.
Fra 1911-14 studerede han ved "Ecole des Arts Décoratifs"
i München, og efter 1. verdenskrig ved "Académie des Beaux Arts de
Munich" (Akademiet for de skønne kunstner i München). Kutter var
den mest kendte maler i Hertugdømmet og blandt de bedste
europæiske ekspressionister i perioden mellem de to
verdenskrige. |
|
Kutter,
Joseph (1894-1941).
Born in Luxembourg. His father was Swiss-born,
his mother German-born. In 1908 he attended the "Ecole des Arts et
Metiers" (Arts and Crafts School) in
Luxembourg before in 1911 continuing his studies
at "Ecole des Arts Décoratifs"
(School of Decorative Arts) in Strasbourg.
From 1911-14 he studied at "Ecole des Arts
Décoratifs" in Munich, and after World War
I, at "Académie des Beaux Arts de
Munich". Kutter was the most well-known
painter of the Grand Duchy and among the best
European expressionists of the period between
the two world wars. |
|
|
 |
 |
 |
|
"Gyngehest",
1937, Musée National d'Histoire et d'Art, Luxembourg
|
|
|
|
|
|
|
| Velde,
Bram van (1895-1981). Hollandsk
maler. |
|
|
|
|
|
|
|
| Giacometti,
Augusto (1877-1947). Schweizisk kunstner. En af det abstrakte maleris
pionere. Fra 1894-97 boede han i Zürich, hvor han tog eksamen som
tegnelærer fra kunsthåndværkerskolen. I 1897 rejste han til Paris og
begyndte på Skolen for dekorativ kunst og studerede under Eugène
Grasset. Han brugte billeder fra kunsten i sit kunsthåndværk og
designede mosaikker, glas, ure og plakater. Fra 1902 boede han i
Firenze og studerede Angelicos arbejder og de store
renæssancekunstnere. Han fik sin første offentlige opgave i Schweiz
i 1914, en mosaik til et springvand på universitetet i Zürich og en
freske til en kirke. Han begyndte samtidig at fremstille en serie
pastelmalerier. I 1917 blev han interesseret I dadaismen. Fra 1921
rejste han rundt i Europa, herunder Danmark, og på en rejse til
London i 1928 så han William Turner, som han anså for at være
grundlæggeren af impressionismen, hvilket der var delte meninger om.
Krigen rystede hele Europa og kunstudstillinger og kunstmarkedet kom
ind i en stilstand. I de sidste år af sit liv skrev han en
selvbiografi "Da Stampa a Firenze". |
|
|
 |
 |
 |
|
Glasmosaik-
vinduer beskrivende natten i Getsemane
have, 1937,
kirken i Adelboden, Schweiz. |
|
Stained
glass windows, 1937, describing the
night at Gethsemane, the church of the
Swiss mountain village Adelboden. |
|
|
|
|
|
|
Grünewald,
Isaac (1889-1946). Svensk kunstner,
bogillustrator, skribent og debattør. født i Stockholm og omkom i et
flystyrt udenfor Oslo. Uddannet på Kunstnerforbundets skole fra
1905-08. 1908-10 på Matisses malerskole i Paris. Lærer ved
Kunstakademiet og professor samme sted fra 1938-42. I 1942 startede
han en kunstskole i Stockholm.
I 1909 var der en udstilling i Hallins kunsthandel i
Stockholm med gruppen "De unge", hvor Grünewald var en af de
bemærkelsesværdige kunstnere i denne gruppe, og udstillingen blev
ekspressionismens gennembrud i svensk kunst. I 1912 brød
Grünewald ud af kunstnergruppen "De unge" og dannede sammen med
bl.a. sin kone Sigrud Hjerten og Nils Dardel en ny kunstnergruppe. I
begyndelsen af sin karriere foretrak Grünewald staffelimaleri, men
begyndte senere at interessere sig for at udtrykke sig monumentalt.
I 1919 blev han scenograf på Det Kongelige Teater i Stockholm.
Sammen med sin kone lavede han filmen "Är dansen på förfall - ett
kinematografiskt svar", der skabte opstandelse, her kunne den
moderne dans One-step ses, og den blev forbudt for børn, fordi man
ville undgå at ophidse ungdommen. |
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
Danske og færøske ekspressionistiske malere/Danish
and Faroese expressionist painters |
|
|
|
|
|
| Søndergaard,
Jens (1895-1957).
Dansk landskabsmaler, tegner og grafiker. Født i Øster Assels på Mors.
Uddannet malersvend, derefter på tegnelærerkursus undervist af Malte
Engelsted
og to
semestre på Akademiet. Han udstillede på KE (Kunstnernes Efterårsudstilling) fra
1919 og var medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen fra
1926. Søndergaards billeder førte noget nyt ind i dansk kunst, hans kunst afspejlede
en lidet reflekterende person, men en person der havde en stærk
naturfølelse og en evne til at skildre sine oplevelser. Hans billeder understregede, at kunsten er et indre
anliggende, og viste hvor inderligt han var knyttet til sin hjemegn i Thy, hans livsværk
var præget af Jyllands natur. Han har skildret
bevægende optrin med mennesker og dyr i landskabet. Det var motivets
maleriske indhold, som satte ham i gang, rytme og farve og en rumfølelse, som
skabte en uendelig dybde i hans billeder. Han har boet og malet
mange steder i Nordjylland, men det landskab, han viser, forekommer
ensartet og er i højere grad præget af oplevelse end af iagttagelse. Hans
forhold til farven har derimod ændret sig gennem årene. Ungdomsbillederne var
ret lyse, men blev snart afløst af en mørkere farveholdning så dramatisk og så
mørkt, at man i slutningen af tyverne brugte betegnelse mørkemalere om en hel
gruppe kunstnere, der følte sig inspireret af hans eksempel. Søndergaards
produktion omfatter også portrætter, model- og figurbilleder. |
|
|
|
|
 |
|
|
Mørkemalere
populær
betegnelse for en række danske malere i 1930-erne, som anvendte
mørke farver til deres landskaber og menneskeskildringer (Jens
Søndergaard, Erik Hoppe). Ofte er den mørke kolorit kun en fase i
disse maleres udvikling.
|
|
|
|
|
|
|
| Leergaard,
Niels
(1893-1982). Dansk maler. Professor ved
Akademiet fra 1956-63. Æresmedlem af Akademiet i 1975. Figurer i
interiører og landskaber. Inspireret af Bornholms natur. De
tidligere billeders farver var mørke, senere bruger han lysere
farver. Lergaard har udsmykket aulaen i Esbjerg Statsskole i 1955 og i
1961 mosaik til Frederiksborg Statsskole.
|
|
|
|
|
|
|
|
| Joensen-Mikines,
Samuel
(1906-79). Færøsk maler. Uddannet på Akademiet 1928-33, hvor
hans lærere var Ejnar Nielsen og Aksel Jørgensen. I 1930-erne
havde Mikines en melankolsk periode. Malede portrætter, folkeliv
og naturbilleder bl.a. billeder af grindedrab. I sine naturbilleder
ses han som koloristen. Hans første billeder er rent figurative og
i de senere billeder ses abstraktion. Han fik i 1960-erne
kontakt med Oluf Høst og Jens Søndergaard. |
|
|
|
|
|
|
|
| Wiig
Hansen, Svend
(1922-1997). Født i Møgeltønder og død i
Helsingør. Dansk billedhugger, maler og
grafiker. 1946-50 gik han på Kunstakademiets
billedhuggerskole. |
|
| Wiig
Hansen, Svend
(1922-1997). Danish sculptor, painter and graphics artist.
From 1946-50 he studied at the Royal Danish
Academy of Fine Arts in Copenhagen. |
|
|
|
|
 |
|
"Mennesket
ved havet, 1995, Esbjerg. Klik på
billedet for at se det i fuld størrelse. |
|
"Man
Meets the Sea", 1995, Esbjerg,
Denmark. Click on the images to view full
size image. |
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
Fauvisme fra 1905-1910/Fauvism
from 905-1910 |
|
|
|
|
|
Fauvismen er betegnelsen
for
de franske ekspressionister.
Fauvre betyder vilddyr.
Det var kritikeren Louis Vauxelles der fandt på betegnelsen, fordi han
mente, at den revolutionerende retnings kunstnere var vilde, imidlertid
mente kunstnerne ikke selv betegnelsen "vild" var korrekt.
I fauvisternes livsglade billeder ses enkle, forvrængede
primitive figurer i rene farver.
Matisse,
Derain og
Maurice de Vlaminck
blev fauvismens væsentligste kunstnere. For de fleste af
fauvismens kunstnere er stilen af kortere varighed.
| Øvrige
franske fauvister: Albert Marquet, Georges Rouault, Louis Valtat,
Jean Puy, Henri Manguin, Georges
Braque, Raoul Dufy, Othon Friesz, Roger de la Fresnaye, Auguste
Chabaud, Charles Camoin og den russisk-franskde kunstner Chaim Soutine. |
|
|
|
|
Fauvism, the
first important "ism" of the 20th century, a
French style, essentially expressionistic, influenced by the
postimpressionistic/symbolistic painters Van
Gogh and Paul
Gauguin, the fauvist's style were more primitive and
less naturalistic, especially Gauguin's style and his choice
of colors had a strong influence.
In 1905 fauvist paintings upset the visitors to the annual Salon
d'Automne (exhibition of the works of young artists held
every fall in Paris since 1903). The word
"fauvre" means "wild beasts", and was
invented by the art critic Louis
Vauxelles, who found that this revolutionary style expressed
a wildness, however the artists themselves did not find the
name suitable. The fauvist paintings were cheerful, they
used pure colors and distort their simple primitive figures
through elongation. Fauvism had a important influence on some of the
expressionists.
Most closely associated with Fauvism were
Matisse,
Derain
and
Maurice de
Vlaminck,
and also Albert Marquet, Georges Rouault, Louis Valtat,
Jean Puy, Henri Manguin, Georges
Braque, Raoul
Dufy, Othon Friesz, Roger de la Fresnaye, Auguste
Chabaud, Charles Camoin and the Russian-French
artist Chaim Soutine.
|
|
|
|
|
|
Kunstnere
(fauvisme)/Artists
(Fauvism) |
|
|
|
|
|
Matisse,
Henri-Émile-Benoît (1869-1954).
Fransk maler, grafiker og billedhugger af bronzestatuetter.
Matisse blev født i Le Chateau-Cambrésis i Nordfrankrig, hans
far var købmand og kornhandler, 85 år gammel døde Matisse i
Nice.
Matisse studerede jura fra 1887-88 og arbejdede i en periode på
et advokatkontor, i 1890 under en rekreation i forbindelse med en
blindtarmsoperation fik han interesse for at male, og han
studerede i en kort periode på Académie Julian. I 1895 stiftede
han bekendtskab med Gustave Moreau, der motiverede ham til at
søge optagelse på Ecole des Beaux-Arts, hvor han studerede under
Moreau.
I 1901 udstillede Matisse på Salon des Indépendants i Paris,
hvor han mødte Maurice de Vlaminck. I 1904 blev hans første solo
udstilling holdt på Galerie Vollard. Omkring 1905 havde han sit
gennembrud som fauvist, og blev en af de centrale figurer blandt
fauvisterne - han skabte sit helt personlige formsprog. Billedet
"Kvinde
med hat", 1905, portræt af hans kone Amélie, San
Francisco Museum of Modern Art, chokerede offentligheden i både
Europa og USA med sit disharmoniske farvevalg - selv om hans
billeder var kontroversielle i Frankrig fandt Matisse hurtigt
mæcener blandt amerikanske og russiske kunstsamlere. I 1908 udgav
Matisse "Notes d'un Peintre" (En kunstners optegnelser),
som var et teoretisk forsvar for hans egne værker.
Matisse
var inspireret af impressionisterne, men blev optaget af det
maleri, som var en reaktion mod den impressionistiske
naturskildring, Cézanne, van
Gogh og Gauguin
fik stor betydning for hans kunstneriske udvikling, og Matisse var
blandt de første europæere, der fik interesse for Afrikas og
Sydhavets billedkunst, den såkaldte "primitive kunst". Hans mål var et dekorativt flademaleri, hvor farven lyste med den
størst mulige pragt og styrke. Han koncentrerede sig udelukkende om at
gøre billedet til en fest for øjet, han var en farvens mester. Uden at føle sig bundet
af naturen eller af akademiske
traditioner skabte han landskaber, figurkompositioner, stilleben,
interiører, portrætter, billeder med papirklip, forlæg til
stoffer og tapeter, udkast til teaterdekorationer og kostumer - og
han udførte bogillustrationer til Mallarmé og Baudelaire. Fra begyndelsen af 1920'erne til 1939, boede Matisse hovedsageligt
i Sydfrankrig og Paris. I 1925 blev Matisse udnævnt til Ridder af
Æreslegionen, den fornemmeste franske orden. I 1930 blev hans
værker udstillet i New York og Berlin, og i 1931 og i 1951 blev
der afholdt retrospektive udstillinger med hans arbejder på
Museum of Modern Art i New York.
|
Mens han kom til kræfter efter to større operationer i 1941 og
1942 koncentrerede han |
|
|
|
|
|
|
|
|
sig om sin opfindelse papirklip/decoupager.
I 1947 blev "Jazz"
udgivet - skrevet og illustreret af Matisse, mest kendt er nok
"Ikaros"
(gr. myt.: søn af Daidalos, der byggede Minotauren, en labyrint.
Daidalos og Ikaros blev holdt i fangenskab på Kreta, for ikke at
røbe labyrintens hemmelighed. De flygtede fra Kreta flyvende på
vinger af voks, skabt af Daidalos, Ikaros fløj for tæt på solen
og vingerne smeltede, og han faldt i Det Ægæiske Hav og druknede). I
1948-51 skabte Matisse vægudsmykningerne, glasmalerier og
interiør til Rosenkranskapellet
i Vence. I 1952 blev Musée Matisse
indviet i hans fødeby Le Chateau-Cambrésis.
En voldsom rytme og en temperamentsfuld kolorit prægede hans
tidligere arbejder, men i årenes løb fik hans kunst en mere
stilfærdig karakter, og nogle af sine smukkeste
papirklip/collager fremstillede han da han var over 80 år - han
sidste arbejde var et glasmosaik roset i Union
Church i Pocantico Hills, New York, bestilt af Nelson
Rockefeller i 1954.
Han fik stor betydning for 1900-tallets kunst gennem sin
malerskole i Paris, hvor han blandt andet underviste skandinaviske
kunstnere. |
|
|
Matisse,
Henri-Émîle-Benoit
(1869-1954). French painter, graphic artist and sculptor. He
was born in Le Chateau-Cambrésis in Northern France, his
father was a grocer and corn dealer, at the age of 85
Matisse died in Nice in Southern France.
From 1887-88 he studied law and he worked briefly at a
lawyers office, in 1890 during postoperative convalescence
(he had his appendix removed), he began to paint, and he
studied briefly at Académie Julian in Paris. In 1895 he
became acquainted with Gustave
Moreau, who motivated him to enter the Ecole des Beaux-Arts,
where he studied under Moreau. In 1901 he exhibited at Salon
des Indépendants in Paris, where he met Maurice de
Vlaminck. In 1904 his first solo exhibition was held at
Galerie Vollard. About 1905 he had his breakthrough as
Fauvist - he became the leading figure of Fauvism. The
painting "Woman
with the hat", 1905, portrait of his wife Amélie,
San Francisco Museum of Modern Art, shocked the public in
both Europe and the USA with its discord of colours - though
his paintings were controversial in France, he got patrons
among American and Russian art collectors. In 1908 he
published the book "Notes d'un Peintre" (Notes of
a Painter), a theoretical defense of his own work. Matisse
was influenced by the Impressionist, however he
became engaged in paintings reacting against the
impressionistic tradition, Cezanne, van
Gogh and Gauguin
exerted a great influence on his artistic development,
and Matisse was among the first Europeans, who had an eye
for the visual arts of Africa and the South Seas, the
so-called "primitive art".
|
|
|
 |
|
Rosenkranskapellet/
Chapel of
the Rosary
(La
Chapelle du Rosaire), Vence. |
|
|
|
|
Matisse concentrated
about creating a feast for the eye, he was master of
colours, he created landscapes, figure compositions,
still-lifes, interiors, portraits, paper cuts etc - he
executed book illustrations for Mallarmé and Baudelaire.
From the early 1920s until 1939 he mainly lived in Southern
France and Paris. In 1925 he was named Chevalier of the
Legion of Honor, the most distinguished French decoration.
In 1930 his works were exhibited in New York and Berlin, and
in 1931 and again in 1951 retrospective exhibitions were
held at the Museum of Modern Art in New York.
While recovering after undergoing two operations in 1941 and
1942, he worked with papercuts (papiers découpés). In 1947
"Jazz"
was published - written and illustrated by Matisse, most
known is probably "Icarus"
(the Greek myth about Icarus, who tried to fly from Crete
wearing a pair of wax wings, created by his father Daedalus.
Icarus flew too close to the sun, and the wax wings melted
and he fell into the Aegean Sea and drowned).
From 1948-51 the Chapel of the Rosary in Vence was decorated by Matisse -
he created the wall decorations, a stained glass painting
and the interior. In 1952 Musée Matisse was inaugurated in
his native town Le Chateau-Cambrésis.
A tremendous rhythm and temperamental colours characterized
his earliest works, as the years went by his colours became
more subdued, some of his most beautiful collages were
executed few years before he died - his latest work was a
stained glass rosette in Union
Church in Pocantico Hills, New York, commissioned by
Nelson Rockefeller in 1954.
Matisse got great influence on the painters of the 20th
century.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1-2 |
|
Matisse på Metropolitan Museum of Art i New York.
Monsteraplanten, som ses på billedet, må siges at være Matisses yndlingsplante, den går igen i flere af hans billeder, og dens form ses i hans
papirklip/Matisse
at The Metropolitan Museum of Art, New
York. |
|
| 4 |
| "Blå
nøgen kvinde IV", 1952, Musée Henri Matisse, Nice/"Blue
Nude IV", 1952 Musée Henri
Matisse, Nice.
|
|
| 5 |
| "La
Lectrice" (Læsende
kvinde), 1894/"La
Lectrice" (A Woman
Reading), 1894. |
|
|
|
|
|
Derain,
André (1880-1954). Fransk maler og skulptør. Født i Chatou
(Seine-et-Oise).
I 1898 blev han optaget på Academie
Carriere i Paris, hvor han mødte Matisse.
I 1905 købte kunsthandleren Ambroise Vollard samtlige af billederne i
hans atelier, og samme år udstillede han sammen med Vlaminck og Matisse
og andre kunstnere i Salon d'Automne (Høstsalonens udstilling) - disse
kunstners billeder var ophængt i samme rum, der af kritikerne blev kaldt
"Cage aux Fauves" (de vilde dyrs bur), og hermed fødtes
fauvismen. I 1905 besøgte Derain London for første gang, Vollard havde
bestilt ham til at male nogle partier fra London, de såkaldte Thames
billeder. I 1906 malede han i
L'Estaque i Sydfrankrig, og her mødte han Picasso,
og året efter underskrev han en kontrakt med Picasso's kunsthandler Daniel-Henri
Kahnweiler,
og den økonomiske frihed førte til, at han giftede sig med den smukke
Alice, kaldet "La Vierge" (Madonna), og de flyttede til
Montmartre i Paris, hvor han fortsatte venskabet med Picasso. Derain blev inspireret af kubismen og af den klassiske og
afrikanske kunst. Derains malerier fra 1912-14,
hvor figurbilleder og landskaber viser en fasthed i form og komposition,
og hvor der spores en indflydelse fra Cézanne, er blevet kaldt hans
gotiske periode.
I sine senere år blev han mindre eksperimenterende og skabte en række
portrætter og figurbilleder i en enkel klassisk stil. Derain var i
sin farveopfattelse påvirket af venezianerne, i hans maleri ses gyldne og
brune nuancer.
Under 2. verdenskrig boede Derain i
Paris under det meste af besættelsen, hvor han blev værdsat af nazisterne
på grund af hans kunstneriske ufordærvethed og deres snobbisme for
fransk kunst. Hitlers
udenrigsminister Joachim von Ribbentrop bestilte ham til at male et familieportræt, men det
afslog han. Derain designede også
teaterdekorationer og illustrerede bøger bl.a. værker af Guillaume
Apollinaire og Andre Breton.
I forbindelse med sygdom mistede han det meste at sit syn, det var formentlig
grunden til, at han
blev påkørt af en lastbil og mistede livet. |
|
Derain,
André
(1880-1954). French
painter and sculptor. He was born in Chatou
(Seine-et-Oise). In 1898 he matriculated at the
Academie Carriere in Paris, where he met
Matisse. In 1905 the art dealer Ambroise Vollard
bought every painting in his studio - the same
year, together with Vlaminck, Matisse
and other artists, he exhibited at Salon
d'Automne - the critics called these artists Les
Fauves (wild beasts). Also in 1905 Derain
visited London for the first time, Vollard
commissioned him to paint some views of London,
the later so-called Thames pictures. In 1906 he
painted in L'Estaque in the South of France,
where he met Picasso,
and the following year he signed a contract with
Picasso's art dealer Daniel-Henri Kahnweiler,
and his financial freedom made it possible for
him to marry the beautiful Alice, called
"La Vierge" (the Madonna) - they moved
to Montmartre in Paris, where Derain continued
his friendship with Picasso. Derain was
influenced by Cubism, classical art and African
art. In his so-called gothic period, 1912-14,
his paintings of figures and landscapes showed a
firmness in form and composition, and he was
perceptible influenced by Cezanné.
In the last years of his
life, he became less and less experimented and
created several portraits and figure paintings
in a simple classic style. Derain was in his
understanding of colours influenced by the
Venetians, in his paintings he used golden and
brown nuances.
During the German
occupation of France he lived mostly in Paris,
his paintings were highly valued by the Nazi's
because of their artistic integrity and the
Nazi's snobbery of French art. Hitlers' foreign
minister Joachim von Ribbentrop commissioned
Derain to paint a family portrait, he rejected
this offer. Derain was also a scenery designer,
and he illustrated books e.g. books of the poet
Guillaume Apollinaire and works written by André
Breton. In 1954 Derain died in a car accident. |
|
 |
|
"De
to søstre" ("Les deux
soeurs), 1914, Statens
Museum for Kunst. |
|
"Two
Sisters" ("Les deux soeurs),
1914, National
Gallery of Denmark. |
|
|
 |
 |
|
"Figurer
i en eng", 1906. |
|
"Figures
in a Meadow", 1906. |
|
|
"De
to flodpramme", 1906, Centre
Pompidou, Paris. |
|
"The
tow Barges", 1906, Centre
Pompidou, Paris. |
|
|
|
|
|
|
Dufy,
Raoul (1877-1853). Fransk maler og
illustrator, inspireret af impressionismen, kubismen og fauvismen. Født i Le
Havre, død i Forcalquier nordøst for Marseille i Sydfrankrig. Han var
skolekammerat med den senere franske fauvist Othon Friesz, sammen studerede de
Eugène Boudin's arbejder på museet i Le Havre. Dufy modtog i 1900 et
stipendium, der gjorde det muligt for at ham søge ind på École des Beaux-Arts
i Paris, hvor han blev optaget i 1901 og blev elev hos Bonnat. Matisses
"Luxe, Calme et Volupté", 1904,
(Musée d'Orsay, Paris), som Dufy så
på Salon des Indépendants i 1905, var en afgørende inspiration for ham, han
ændrede sin malestil radikalt og sluttede sig til
fauvisternes kreds, hvis leder og hovedskikkelse var Matisse - senere udviklede
Dufy en helt personlig stil. Med let og virtuos hånd har han skildret kvindelige
modeller, den franske Riviera, regattaer, casinoer, palmer og hestevæddeløb.
Charme og udsøgt smag kendertegnede hans kunst.
Ved siden af sin karriere som maler arbejdede han også som bogillustrator (Guillaume
Apollinaires dyrefabler "Le Bestiaire, ou Cortège d'Orphée"),
bygningskonstruktør og med tekstil- og grafisk design.
På Statens Museum for Kunst i København findes flere af hans bedste arbejder,
bl.a. "Landskab ved Vence", 1921 og "Interiør med indisk kvinde"
1930. |
|
|
 |
 |
|
"Sejlskibe i
Deauville", 1935, Privat
Samling. |
|
"Sailing
Ships at Deauville", 1935,
Private Collection. |
|
|
"Den
røde violin" 1948, Musée national
d'Art Moderne, Paris. |
|
"The
red violin", 1948, Musée
national d'Art Moderne, Paris. |
|
|
|
|
Dufy,
Raoul
(1877-1853). French painter and illustrator, influenced by
Impressionism, Cubism and Fauvism. Dufy was born in Le
Havre, and he died in Forcalquier north east of Marseille in
Southern France. At Le Havre Museum, he studied, together
with his school friend, the later French Fauvist Othon
Friesz, the works of Eugène Boudin. In 1900 Dufy received a
scholarship, which made it possible for him to study at École
des Beaux-Arts in Paris, where he was apprenticed to Bonnat.
In 1905 Matisse's
painting "Luxe,
Calme et Volupté",
1904, (Musée d'Orsay, Paris), was exhibited at Salon des
Indépendants - a painting of vital inspiration for Dufy, it
radically changed his way of painting, and he joined the
circle of fauvists, whose leader and key figure was Matisse
- later Dufy developed his personal style. With a light
touch he painted female forms, the French Riviera, regattas,
casinos, palms and horseraces - charm and exquisite good
taste characterized his works. Alongside his career as
painter, he worked as e.g. graphic designer, textile
designer and illustrated books, e.g. Guillaume Apollinaire's
"Bestiary: Or the Parade of Orpheus" - illustrated
with woodcuts.
|
|
|
|
| Bacon,
Francis
(1909-1992).
Autodidakt kunstner. Født i Dublin af engelske forældre. I 1925
forlod han Irland og rejste til London og senere til Berlin og Paris. I
1929 vendte han tilbage til London og arbejdede som møbel- og
indretningsarkitekt, han udstillede møbler, tæpper og billeder i sit
atelier. I 1934 arrangerede
han sin egen soloudstilling i
Sunderland House, London. In 1947-48 malede han slet ikke. Efter 1947
tilbragte han det meste af sin tid i Monte Carlo og dyrkede sin
spillelidenskab. I 1949 havde han sin første store soloudstilling
på Hanover Galleriet i London. Under 2. verdenskrig gjorde han
militærtjeneste ved det engelske civile forsvarskorps. Han foretog
rejser til Sydafrika fra 1950-52. Hans første soloudstilling
udenfor England var i New York hos "The Durlacher Brothers". I
1954 deltog han i Biennalen i Venedig som Englands repræsentant.
I
1955 holdtes hans første retrospektive udstilling på "Institute of Contemporary Art,
London". I 1959 udstillede han på Sào Paolo Biennalen i
Brasilien. I 1962 arrangerede Tate Gallery i London en stor
retrospektiv udstilling af hans arbejder. I øvrigt har han
udstillet på Guggenheim Museet i New York, på Grand Palais i Paris
og på Metropolitan Museet i New York. Bacon var inspireret af
Picasso til midten af 1940-erne, fra midten af 1940-erne og
1950-erne af surrealisterne og i 1950-erne også af bl.a. Velàzquez
og van Gogh. Hans billedudtryk var satire, skræk, smerte,
sårbarhed og ensomhed ofte vist i forvrængede figurfremstillinger
og selvportrætter.
|
|
|
|
|
|
Bacon,
Francis
(1909-1992). Self-taught artist. Born in Dublin to English
parents. In 1925 he left Ireland and moved to London and
later to Berlin and Paris. In 1929 he returned to London and
make a living as furniture- and interior designer, he
exhibited furniture, rugs and paintings in his studio. In
1933 his work was included in a group exhibition in London
at the Mayor Gallery, and the following year he organized
his own solo exhibition at Sunderland House, London. In 1944
he began to paint intensively. From 1947-48 he did not paint
at all. After 1947 he mainly lived in Monte Carlo, where he
spent much of his time indulging his passion for gambling.
In 1949 his first major solo exhibition took place at the
Hanover Gallery in London. During World War II he joined the
Civil Defence Corps. In the period 1950-52 he traveled to
South Africa. In 1953 his first solo exhibition outside
England was held at the Durlacher Brothers, New York. In
1954 he visited Italy - his work was exhibited at the Venice
Biennale. In 1955 his first retrospective was held at the
Institute of Contemporary Art, London. In
1959 he was given a solo exhibition at the Sào Paolo
Bienal, Brazil. In 1962 the Tate Gallery, London, organized
a major retrospective of his work. Other exhibitions of his
work were held at the Solomon R. Guggenheim Museum, New
York, 1963, at the Grand Palais in Paris, 1971, and at the
Metropolitan Museum of Art, New York, 1975.
He was influenced by Picasso
until the 1940s, from the mid 1940s to the 1950s by the
surrealists, and in the 1950s by e.g. Velàzquez
and van
Gogh. His paintings, often
distortion of the human figures and self-portraits,
expressed satire, horror, pain, vulnerability and
loneliness.
|
|
|
|
Dongen,
Kees van
(Cornelis Theodorus Maria)
(1877-1968). Hollandsk-fransk maler, mondæn portrætkunstner, og illustrator.
Han blev født i Delfshaven
ved Rotterdam og døde i Monte Carlo, Monaco.
Van Dongens første arbejder var impressionistiske landskaber, senere blev
han inspireret af fauvisterne og udviklede sin helt egen
stil. Han er mest kendt for sine portrætter og sensuelle
billeder af ofte let påklædte damer og dansere samt
skildringer fra Paris' bohemeliv - simple former og
forvrængninger, klare stærke farver og dristige konturer.
Han har portrætteret bl.a. prins Aga Khan III (1877-1957), den
franske forfatter og nobelprismodtager Anatole France
(1844-1924) og Brigitte
Bardot, samt skabt
illustrationer til 1001 nats eventyr og 17 akvareller til værket "På
sporet af den tabte tid" af Marcel Prousts (1871-1922). Fra 1892-97 studerede van Dongen ved Kunstakademiet
i Rotterdam, og besøgte ofte havnekvarteret, Det Røde Kvarter, for at male sømænd og
prostituerede. I 1897, 20 år gammel, flyttede van Dongen til Montmatre i Paris og kom
ind i kredsen omkring Picasso.
I 1901 giftede han sig
med Augusta Prettinger (Guus). Han arbejdede
som håndværksmaler og illustrator for magasiner, han udførte fx satiriske
tegninger til detl itterære og kunstneriske magasin Revue Blanche, og han arrangerede kostumeballer på
Montparnasse. I sine første år i Paris mødte han
Matisse og blev inspireret af
fauvisternes malemåde med klare vilkårlige/ikke naturalistiske farver og brede strøg. I
1905
deltog han i udstillingen Salon d'Automne, hvor også Matisses billeder
var udstillet.
I 1908 blev van Dongen inviteret til slutte sig til den tyske
ekspressionist gruppe Die Brücke, og hans ekspressionistiske portrætter
nød stor popularitet i krigsårene.
Under indflydelse af bl.a. Jasmy
Alvin (Lea Jacob) udviklede van Dongen sin prangende
stil, der gav ham et godt ry i bourgeoisiet og en god indkomst. Efter
1918 og i årene fremefter blev van Dongen en populær selskabsmaler,
han blev den parisiske overklasses foretrukne portrætmaler.
Hans stil var
blevet mere enkel og mere realistisk, skønt han fortsatte med at bruge
livlige farver i sine portrætter. Hans senere arbejde vandt ikke den
store begejstring hverken hos kunstnerkollegerne, samlerne
eller kritikerne. Efter 2. verdenskrig boede van Dongen
skiftevis i Paris, Deauville i Normandiet og Monaco. I 1949
blev der afholdt en udstilling af hans billeder i Galerie
Charpentier i Paris, der blev så stor en succes, at den
også blev vist på Museum Boymans i Rotterdam, som igen i
1967 udstillede hans arbejder. I 1990 blev der afholdt en
stor udstilling på Musée d'Art Moderne i Paris, van
Dongens arbejder var blevet genopdaget.
|
|
 |
|
Statens
Museum for Kunst. |
|
National
Gallery of Denmark. |
|
|
|
|
|
|
Dongen,
Kees van
(Cornelis Theodorus Maria) (1877-1968).
Dutch-French painter, fashionable portrait
painter, and illustrator. He was born in
Delfshaven near Rotterdam, and he died in Monte
Carlo, Monaco.
Van Dongen's earliest works were impressionistic
landscapes, later he got influenced by the
Fauvists and developed his own style. He is most
famous for his portraits and sensual paintings
showing lightly dressed women and dancers and
his depictions of the bohemian life of Paris -
simple shapes and distortions, strong colors and
bold black outlines. He has portrayed e.g.
Prince Aga Khan III (1877-1957), the French
writer and recipient of the Nobel Prize in
Literature 1921 Anatole France (1844-1924) and
Brigitte Bardot, and he illustrated stories from
the book of "One Thousand and One
Nights" and
executed 17 watercolours for the great work
"À la recherche du temps perdu"
("In Search of Lost Time") by Marcel
Prousts (1871-1922).
From 1892-97 van Dongen studied at the Academy
of Fine Arts in Rotterdam, he often visited the
Rotterdam harbour-quarter to paint the sailors
and the prostitutes. In 1897, at the age of 20,
van Dongen moved to Montmartre in Paris, and he
became part of the circle around Picasso.
I 1901 he married Augusta Prettinger (Guus). He
worked as house painter and illustrator for
magazines, he executed satirical drawings
to the literary and artistic journal Revue
Blanche, and he arranged fancy-dress balls at
Montparnasse. In his first years in Paris, he
met
Matisse
and got influenced by the Fauvists way of
painting with bright arbitrary colors and broad
strokes. I 1905 he participated at the Salon
d'Automne in Paris, where also works by Matisse
and other Fauve painters were exhibited. |
|
|
 |
 |
 |
|
"Kvinde
ved balustrade" (Femme à la Balustrade), 1910, Musée de
l'Annonciade, Saint-Tropez, Frankrig. |
|
"Women
at the Balustrade"
(Femme à la Balustrade), 1910, Musée de
l'Annonciade, Saint-Tropez, France. |
|
|
|
|
|
In 1908 van
Dongen was invited to join the German Expressionist Group
Die Brücke, and his expressionistic portraits enjoyed great
popularity in the War Years. Under the influence of e.g. Jasmy
Alvin (Lea Jacob) van Dongen developed his
gaudy style, which, among the bourgeoisie, earned him a good
reputation and income. From 1918 onwards van Dongen became a
popular society painter, he became the favourite portraitist
of the Parisian upper classes. His style has become more
simple and more realistic, though he continued to use lively
colors in his portraits. His later works did not a rouse
great enthusiasm neither by his colleagues, the collectors
or the critics. After World War II van Dongen lived
alternately in Paris, Deauville in Normandy and Monaco. I
1949 an exhibition of his paintings were held at Galerie
Charpentier in Paris, the exhibition became a great success
and was also shown at Museum Boymans in Rotterdam, and in
1967 the Museum once again exhibited his works. In 1990 a
great exhibition was held at Musée d'Art Moderne in Paris,
van Dongen's works were rediscovered.
|
|
|
|
|
|
|
|
Naivisme
er en samlende betegnelse for flere retninger i
1900-tallets malerkunst der tilstræber en vis
barnlighed ved at efterligne børnetegninger og
ved at se stort på perspektiv og anvende mange
detaljer i billederne. Naivismen fortsætter
traditioner i folkekunsten, og der er ingen
akademiske traditioner.
Til naivismen hører også nogle amatører eller
søndagsmalere.
Naivismen som kunstretning er en bevidst
udtryksform, der blev skabt af Henri Rousseau.
Stilen har været dyrket i Østeuropa, i Frankrig,
L. Vivin og i Sverige, E. Hallström.
Naivistiske tendenser kan også spores hos
kunstnere som Picasso og Heerup.
|
|
|
|
|
|
Kunstnere
(naivisme)/Artists
(Naivism) |
|
|
|
|
|
Rousseau,
Henri
(Julien Felix)
(1844-1910). Fransk autodidakt maler. Rousseau
var ikke inspireret af en bestemt stil, han betegnes
som postimpressionistisk naivistisk maler.
Rousseau blev født i Laval og døde i Paris, han blev
begravet på kirkegården
Cimetière de Bagneux udenfor Paris.
I 1869 flyttede Rousseau til Paris, hvor han
blev ansat som toldbetjent, og som godt 40-årig i 1885
forlod han sit arbejde ved bytolden og levede resten af sit liv for en
lille pension suppleret med de små beløb, han fik for sine malerier,
og ved at undervise i violin, sang og solfège (musikteori, hørelære).
Rousseau
blev som kunstner kaldt Tolderen (Le
Douanier) efter sin tidligere beskæftigelse. De første af
Rousseaus signerede billeder er fra 1880. Når Rousseau begyndte på et maleri, var det typisk,
at han først tegnede et
landskab eller et view over sin yndlingsbydel i Paris, og derefter malede han
en person i forgrunden, han kaldte disse billeder for portrætlandskaber. I
1886
udstillede han første gang to billeder på Salon des Indépendants. I 1891
malede han sine første billeder med eksotiske motiver - f.eks. |
|
 |
|
"Drømmen",
,
1910, Museum of Modern Art, New York. |
|
"The
Dream", 1910, Museum of Modern
Art, New York. |
|
|
|
|
|
jungleverdenen
som han forestillede sig den, inspirationen hentede
han i illustrerede bøger og fra besøg i Paris' botaniske
have. I junglebillederne anvendte han
et utal af grønne
farver - hans første junglebillede "Surprise" tilhører
National
Gallery i London. Af han mest kendte billeder er "Sovende sigøjner",
1897 og "Drømmen",
1910, begge værker tilhører Museum of Modern Art,
New York. Beretningen om at
Rousseau som ung skulle have opholdt sig to år i Mexico som soldat i den
franske hær er ikke korrekt, han rejste aldrig
udenfor Frankrig, men blev inspireret af kollegers
beretninger fra Mexico. I og med Rousseau var selvlært havde han mange kritikere
- hans naivitet var ekstrem, og han var
ikke klar over at de etablerede kunstnere betragtede ham som uskolet eller
uoplyst. Det blev sagt om ham, at han malede som et barn og ikke
vidste,
hvad han gjorde, men hans billeder viser en raffineret teknik. I
1906 mødte han Delaunay, Picasso, Vlaminck og digterne Max Jacob og
Appollinaire,
Picasso havde øje for hans genialitet, og i 1908
afholdt Picasso i sit atelier en banket til ære for
ham, festen havde undertoner af latterliggørelse af
Rousseau. I 1909 blev han
på grund af sin godtroenhed indviklet i en retssag angående falske
checks, men blev frikendt, blandt andet på grund af den åbenbare naivitet i
hans billeder. Først efter Rousseau's død opnåede hans naivistiske
billeder fuld anerkendelse, i 1911 afholdtes en
retrospektive udstilling af hans arbejder på Salon
des Indépendants i Paris.
|
|
Rousseau,
Henri
(Julien Felix) (1844-1910). French self-taught
Post-Impressionist and Naive painter - he was not influenced
by any particular style. Rousseau war born in Laval, and he died in Paris, he was
buried in the Cimetière de Bagneux outside Paris.
In 1869 Rousseau moved to Paris, where he was employed as
customs officer, and in 1885 when just over 40 years of age,
he quitted his job at the customs authorities and the rest
of his life he was living on a small pension supplied with
the money he earned by selling his paintings and he
also made extra money by giving lessons in violin, singing
and solfège. Rousseau was called Le Douanier (the
customs officer) after his place of employment.
Rousseau signed his first paintings in 1880. Rousseau
painted portrait-landscapes, as he called them - paintings
with a landscape or a view over his favourite part of Paris
with a person placed in the foreground. In 1886 he exhibited
for the first time at Salon des Indépendants.
In 1891 he painted his first exotic motifs e.g. the jungle
as he imagined it, he found his inspiration in illustrated
book and from visits to the Paris Botanical Gardens. In his
jungle paintings he used a vast number of green colours - he
first jungle painting "Surprise"
belongs to National Gallery, London. Of his most known
paintings are "The
Sleeping Gypsy", 1897 and "The
Dream", 1910, both works belong to Museum of
Modern Art, New York.
Rousseau never left France, his native land - he had been
influenced by his colleagues accounts from the
French-Mexican war. Because Rousseau was a self-taught
painter he had many critics - his naivety was extreme, the
established artists considered him as untrained or
uneducated, however his paintings showed a sophisticated
technique. In 1906 he met Delaunay, Picasso,
Vlaminck and the poets Max Jacob and Appollinaire, and in
1908 a banquet was held in his honour by Picasso, the
banquet had an undertone of ridicule. In 1909, because of
his naivety, Rousseau got involved in a lawsuit about false
cheques, he was acquitted also because of his naive
paintings.
His particularly posthumous fame resulted in a retrospective
exhibition in 1911 at Salon des Indépendants in Paris.
|
|
|
|
|
|
| 1 |
| "Selvportræt
med lampe", 1903, Musée
Picasso, Paris/"Self-portrait
of the Artist with a Lamp",
1903, Musée Picasso, Paris. |
|
| 2 |
| "Selvportræt",
1890, Nationalgalleriet, Prag/"Self-portrait",
1890, National Gallery, Prague. |
|
| 3 |
| "Fodboldspillerne",
1908, Solomon R. Guggenheim Museum,
New York. |
| "The
Football Players", 1908,
Solomon R. Guggenheim Museum, New
York. |
|
| 4 |
| "Slangetæmmeren",
1907, Musee d'Orsay, Paris/"The
Snake Charmer",
1907, Musee d'Orsay, Paris. |
|
| 5 |
| "Den
sovende sigøjner", 1897,
Museum of Modern Art, New York/"The
Sleeping Gypsy", 1897, Museum
of Modern Art, New York. |
|
| 6 |
| "Den
sultne løve kaster sig over en antilope",
1905, Fondation Beyeler, Basel. |
| "The
Hungry Lion Throws Itself on the
Antelope", 1905, Fondation
Beyeler, Basle. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1 |
| "Flamingoer",
1907, privatsamling/"The
Flamingoes", 1907, Private
collection. |
|
| 2 |
| "Eiffeltårnet",
1898, Houston Museum of Fine Arts/"The
Eiffel Tower", 1898, Houston
Museum of Fine Arts. |
|
| 3 |
| "Juniets kærre", 1908, Musée
de l'Orangerie, Paris/"Juniet's
Cart", 1908, Musée de
l'Orangerie, Paris. |
|
| 4 |
| "En
slem overraskelse",
1901, The Barnes Foundation, Merion,
Pennsylvania/"Bad
Surprise",
1901, The Barnes Foundation, Merion,
Pennsylvania. |
|
| 5 |
| "Luxembourghaven.
Statue af Chopin", 1909,
Eremitagemuseet, Skt. Petersborg. |
| "Gardens
of Luxembourg. Monument to Chopin",
1909, Hermitage
Museum St. Petersburg. |
|
| 6 |
| "Udsigt
fra broen i Sèvres",
1908, The Pushkin State Museum of Fine
Arts, Moskva. |
| "View
of the Bridge at Sèvres",
1908, The
Pushkin State Museum of Fine Arts,
Moscow. |
|
|
|
|
|
Heerup,
Henry
(1907-93). Dansk maler, billehugger, grafiker og
bogillustrator.
Inspireret af romansk og primitiv kunst.
Hans billeder er ofte i stort format. Fortælling og
fantasi. Skulpturer af mennesker, dyr og nogle i
abstrakte former hugget i sten, marmor eller granit, malet
med røde, blå eller hvide farver. Skraldeskulpturer
var Heerups opfindelse, det er skulpturer bygget af
gammelt skrammel f.eks. hans skraldemodel af "Kristus med
tornekrone (1944), hvor kroppen er lavet af træklodser, et
håndtag er korset og tornekronen er lavet af ståltråd, der
er flettet sammen.
"Vanløse-Madonna" (1934). 1958 skulpturer til Tivolis
legeplads. Vægudsmykning til Løjtegårdsskolen i Tårnby
(1964). Radiumstationen i København (1965). Vesterbro
Ungdomsgård (1966). 10 kampestensdyr fra 1969 som står ved
Køge Bugt Strandpark.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Petersen,
Robert
Storm/Storm
P. (1882-1949). Selvlært dansk tegner, maler,
skuespiller, forfatter og bogillustrator. Født i København og uddannet som
slagter hos sin far. Hans
ekspressionistiske maleri blev overskygget af hans over 60.000 tegninger
og historier. Han tegnede i Ekstra Bladet fra 1905-10. Der var et socialt
aspekt i hans tegninger (f.eks. vagabonder). I de senere tegninger sås både
det sociale aspekt og humor i "Dagens Flue", "Peter og Ping" og
"Tre
små mænd og nummermanden" i B.T. og Berlingske Tidende. Ping-figuren
gav navn til Søndags B.T.'s børneklub, Pingklubben, hvor der bl.a. blev
afholdt talentkonkurrencer hos tante Karen. Tekst og tegning
var tæt forbundet, og kendt er hans "Fluer" eller bevingede
ord.
Johannes Møllehave har skrevet "Tusind fluer med eet smæk - om Storm
P.'s filosofi". Storm P. var fascineret af amerikanske tegneserier,
og han tog i 1919 til Amerika for at studere tilblivelsesprocessen.
Fra
1910-1940 udtænkte Storm P. en serie af "Storm P. opfindelser",
det var tegninger, der var udført i sort-hvid til det satiriske magasin
"Klods Hans". Hans opfindelser var absurde morsomme
konstruktioner af dagligdags ting, der kunne gøre hverdagen lettere,
hvis man ellers havde plads til selve skrumlet. Som eksempel kan nævnes
hans citronpresser der består af en kran og to
elefanter.
Som skuespiller var han knyttet til Dagmarteatret, med i kabaretter og knyttet til det
Kgl. Teater fra
1930-33. I 1977 fik kan sit eget museum på Frederiksberg, hvor hans
billeder, bøger og tegninger, samt samlinger af piber og spadserestokke
kan ses. |
Petersen,
Robert Storm/Storm P. (1882-1949).
Danish self-taught cartoonist, painter, actor,
writer and book illustrator. He
was born in Copenhagen and educated in his
native home, where he learned the butcher's
trades from his father. His
expressionistic paintings got overshadowed by
his more than 60.000 drawings and stories. From
1905-10 he was cartoonist for the Danish newspaper
Ekstra Bladet. In his drawings were humour and social
aspects e.g. vagabonds. Storm P. became fascinated by
American comic strips, and in |
|
 |
|
Motiv
på muren på Storm P. Museet, København.
Klik her
for at se hele billedet. |
|
Wall
motif, Storm P. Museet, Copenhagen. Click here
to view full size image. |
|
|
|
|
1919 he left for the US. From
1910 until the late 1940s Storm P. thought out a series of
inventions, the so-called "Storm P.inventions",
the drawings was carried out in black and white for the
satirical magazine "Klods Hans" (after H. C.
Andersen's fairytale Clumsy Hans/Numskull Jack, 1855), his
inventions were complicated construction of everyday things
e.g. a coat hanger, strings, alarm clock and an axe which
could release a simple action.
The Danish writer and priest Johannes Moellehave has written
"Thousand flies in one swat - The Philosophy of Storm
P.".
As actor Storm P. was connected to the Dagmar Theatre and
the Royal Theatre in Copenhagen. In 1977 the "Storm P.
Museum" in Copenhagen opened its door to the visitors,
Storm P.'s paintings, books, drawings and a collection of
pipes and walking sticks are exhibited at the museum.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1-2 |
|
Storm
P. Museet, Frederiksberg Runddel i København. |
|
| 3 |
| Danmarks
første tegneserie "Peter og Ping",
1922.
|
|
| 4 |
| Storm
P. med sin pibe og spadserestok og "De tre små Mænd", 1913. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Storm P.
"Dagens flue"/"The
Daily Fly" |
|
 |
| - Jeg faar min Kone modelleret for
tiden.
- Naa, ja - jeg faar malet min Entré. |
| At
the moment I'm having my wife's portrait painted. - Oh well
- I'm having my hall painted. |
|
|
| -
Selv et Ølglas er
Arkitektur.
- Ja, det kan
der være noget i. |
| -
Also a beer glass is architecture. - Yes, there might be
something in that. |
|
|
| -
Ak ja, Kritikken er Kunstens
Svigermor. |
| -
Oh well, criticism is art's mother-in-law. |
|
|
| - Maleriet er ligegyldigt - det er
Navnet,
jeg køber.
- Saa er det kedeligt, han har haft al den Ulejlighed! |
| -
The painting is uninteresting - it's the name I'm buying. -
Too bad he went to all that trouble! |
|
|
| - Hvad er egentlig
Kunstindustri?
- Saa vidt
jeg ved, er det en Slags Honning! |
| -
After all what is applied art? - As far as I know, a kind of
honey! |
|
|
| - Nu vil man jo flytte Kunstmuseet ud paa
Eremitagesletten.
- Naa - saa skal Hjortene vel ind i Østre Anlæg? |
| - Now
they want to move the Art Museum to the Deer Park. -
Oh, so the deer are going to the Museum? |
|
|
| - Nu er der en
Rigmand, der vil give ti
Tusind
for en Dug, som Picasso har spildt Kaffe paa.
- Jeg kan
skaffe ham en helt ren en for en krone! |
| -
Now there is a rich man who's offering ten thousand for
a tablecloth that Picasso has spilled coffee on. - I
can get him a completely clean one for ten pounds! |
|
|
|
|
|
|
|
|
Bismarck
indfører statssocialisme. Gæring i arbejderklassen og fremadskridende
industrialisering. 1. verdenskrigs udbrud 1914.
|
|
|
