| |
 |
| |
Antoni
Plàcid
Guillem Gaudí
i Cornet (1852-1926),
catalansk el modernisme
arkitekt, primært aktiv i Barcelona. Gaudí
blev født i Reus syd for Barcelona som det
yngste af fem børn af kobbersmed Francesc
Gaudí
i Serra og Antònia Cornet i Bertran. Hele
sit liv led Gaudí af betændelse i leddene, en
lidelse, der betød, at han som barn havde
vanskeligt ved at koncentrere sig om
stillesiddende skolearbejde og foretrak at
opholde og bevæge sig i naturen og gøre
iagttagelser. I 1863-64 figurerer Gaudí for første
gang i den officielle protokol for Instituto
Colegio de las Escuelas Pías de Reus. Skolen
havde til huse i et gammelt franciskanerkloster.
Udover de egentlige skolefag lærte eleverne den
katolske messes liturgi at kende. Kristne
doktriner, religion, moral og religionshistorie
prægede i væsentlig grad Gaudís skoletid
sammen med græsk, latin, historie, retorik,
poesi og geometri, der var det eneste fag, han
udmærkede sig i. I 1867 skabte han i en alder
af 15 år designet til magasinet El
Arlequin, der blev publiceret af Eduard Toda i Güell (1855-1941)
og José Ribera
Sans (1852-1912). I 1869 begyndte han sin
universitetsuddannelse i Barcelona med et
forberedelseskursus til det videnskabelige
fakultet. Sammen med Ribera og Toda i
Güell planlagde han restaureringen af
cistercienserklostret El
Reial Monestir de Santa Maria de Poblet. |
|
|
|
| |
Fra
1873-78 studerede Gaudí arkitektur på Escola
Provincial d'Arquitectura i Barcelona. Hans
tegninger blev beskrevet som udført af både en
sindssyg og et geni, betegnelser der fulgte ham
fremover. Gaudí deltog oftere i forelæsninger
om filosofi og æstetik end i forelæsninger om arkitektur.
Han blev inspireret af Pau Milà i Fontanals,
der havde arbejdet med Nazarenerne i klosteret
San Isidoro i Rom. Nazarenerne var en
kunstnergruppe, der blev grundlagt i 1809 som et
Lukas-broderskab. Gruppen stod for en religiøs
romantisk retning, hvis mål var at forny den
religiøse kunst, forbillederne var
middelalderens og renæssancens kunst.
I
studieårene samarbejdede Gaudi med arkitekten Francisco
de Paula del Villar y Carmona på Montserratklostret
og var
assistent for arkitekten Josep Fontseré
på Parc
de la Ciutadella
projektet.
Han arbejdede endvidere sammen med arkitekten Joan
Martorell Montells,
som var stærkt religiøs, og som havde mange
ideer til sociale reformer. Omkring 1878 forelå
der et byprojekt for Barcelona, der handlede om
at ændre byen fra en middelalderby til en
moderne by, og i projektet indgik en
designopgave for gaslygter til Barcelona, en
opgave som blev tildelt Gaudí og var den første
officielle bestilling, han modtog.
Han designede
nogle seksarmede og trearmede lygter af støbejern,
bronze, stål og glas anbragt på en stensokkel.
På Plaça Reial fremstår den
seksarmede lygte som en kolossal
kandelaber. I 1878 mødte Gaudí
industrimagnaten Eusebí Güell i Bacigalupi
(1846-1918), der blev hans mæcen. Begge var de
fromme katolikker og havde ud over religionen fælles
interesser i kunst og arkitektur. Güell havde i
Gaudí fundet den arkitekt, der kunne tegne
unikke bygninger for ham såsom
arbejderbebyggelsen den
utopiske by Colònia
Güell udenfor Barcelona, der indeholder et
af Gaudís store og ufærdige værker Kryptkirken.
.
|
|
|
 |
 |
For Güell tegnede Gaudí
også et beboelsesområde i Barcelona, der skulle være
forbeholdt velhavere. Imidlertid var arkitekturen ikke
videre populær blandt eliten i samtiden, og der var få
interesserede; kun to huse blev bygget. I 1923 gav Güell-familien
området til byen Barcelona - Park
Güell. Følgende ordveksling skulle have fundet
sted mellem Gaudí og Güell: Gaudí sagde til Güell:
"Nogle gange tror jeg, at vi er de eneste
mennesker, der kan lide denne arkitektur". Güell
svarede: "Jeg bryder mig ikke om Deres arkitektur,
jeg respekterer den". I perioden 1878-1882
udarbejdede Gaudi sit første større projekt,
arbejderboligerne til kollektivbebyggelsen La
Obrera Mataronense. Tegningerne blev præsenteret på
Verdensudstillingen i Paris 1878, og hans forslag til
bebyggelsen er blevet betragtet som begyndelsen på hans
berømmelse. I 1883 blev Gaudí arkitekt på La
Sagrada Familia (Den hellige families kirke), der i
1882 var påbegyndt af arkitekten Francisco de Paula del
Villar y Carmona. I perioden 1884-1887 blev kryptkirken
i Sagrada Familia opført. Også i 1883 påbegyndte
han udformningen af Casa Vicens
i Barcelona for fabrikanten Manuel Vicens. Byggeriet
blev afsluttet i 1888. Casa Vicens var Gaudís første væsentlige
bygning.
Fra 1889-1893 stod Gaudí for opførelsen af et nyt bispepalads
i Astorga, da det gamle palads nedbrændte i
slutningen af 1886. I 1889 overtog Gaudí det året
forinden påbegyndte byggeprojekt for Colegio
de las Teresianas i Barcelona, bygningen stod færdig
i 1894. Fra 1898-1900 opførtes Casa
Calvet i Barcelona, og Gaudí påbegyndte skitserne
til kirken i Colonia
Güell. I 1900 opførtes Bellesguard
i Barcelona, der blev bygget på ruinerne af en
1400-tals sommerresidens for den sidste catalonske konge
Martí I el Humano, en omstændighed der inspirerede
Gaudí. Konsekvent anvendte han nogle elementer fra den
gamle kongeborg til sit byggeri, og huset fremtræder i
eksteriøret borgagtig, som en nygotisk bygning. Det
blev opført i en periode, hvor Gaudí fortsat udviklede
sin unikke stil, men han havde ikke forladt sine rødder.
Mere end nogen anden bygning demonstrerer Bellesguard
Gaudís patriotisme og hans fascination af Cataloniens
storhedstid. I perioden 1900-1914 opførtes som nævnt Park
Güell, et parkkompleks med huse og
arkitektoniske elementer i Gràcia-kvarteret i
Barcelona. 1904-1906 opførtes Casa
Batlló. 1903-1914 arbejdede Gaudí med
restaureringen af La
Catedral de Palma de Mallorca. Fra 1906-1910 opførtes
Casa
Milà/la Pedrera i Eixample-kvarteret i Barcelona. |
|
|
| |
.
Gaudís soveværelse i hans hus i Park Güell.
Til venstre for vinduet hænger et foto, der
viser Gaudís deltagelse i Kristi Legemsfest
(Corpus Christi) ca. 1924, ved Barcelonas
domkirke. Huset
er nu museum.
.
The
bedroom of the house in Park Güell in
which Gaudí lived. To the left of the
window is a photo showing Gaudí's
participation in The Feast of
Corpus Christi
c 1924, at the Cathedral of Barcelona. The
house is now a museum.
.
. |
|
|
|
I årene 1886-1888 opførtes
Palau Güell.
Årstallet er anført på husets facade. Imidlertid
afsluttede Gaudí først udsmykningen i 1889 - Güell-familien
flyttede ind i huset i 1888, året for
Verdensudstillingen i Barcelona, og i familiens stuer
blev der i forbindelse med Verdensudstillingen afholdt
receptioner og andre ceremonielle aktiviteter.
|
|
|
| |
 |
| |
Palau
Güells facade med de to indgangspartier, der i
smede- jernsdekorationene indeholder initialerne
"E" og "G" for palæets
bygherre Eusebi Güell. Hestetrukne køretøjer
kunne køre ind gennem portene. Indgangenes
parabolske form kom til at karakterisere Gaudís
senere arbejder. I filmen "The
Passenger" var palæet baggrund for det første
møde mellem Jack Nicholson og Maria Schneider.
Gaudís stil kan betegnes Jugendstil
eller Art Nouveau, imidlertid er den korrekte
stilbetegnelse el
modernisme også kaldet
Barcelona-modernisme, catalansk modernisme eller
catalansk Art Nouveau (ca. 1888-1911) centreret
omkring Barcelona og med Gaudí som eksponent
for stilen sammen med Lluís
Doménech i Montaner og Josep Puig i
Catafalch. El modernisme var en kulturel bevægelse
bestående af individualister og nonkonforme
intellektuelle. Den var ikke kun arkitektur
eller møbeldesign, den var også del af den
nationale opvågnen i anden halvdel af
1800-tallet, La Renaixença/den catalanske renæssance.
Hovedværket er La Sagrada Familia. |
|
|
|
| |
El modernisme er
inspireret af Arts and Crafts Movement, der har
sit højdepunkt fra ca. 1880-1910 og var en
engelsk og
amerikansk æstetisk reformatorisk bevægelse,
der reagerede mod industriel design og
masseproduktion. Den engelske kunsthåndværker
og prærafaelit William Morris
(1834-1896) var den førende skikkelse.
Huset
skulle være et totalkunstværk
(Gesamtkunstwerk), alt interiør skulle være
arkitekttegnet. Dygtig håndværksmæssig
kunnen og udførelse og dets betydning for det
arbejdende menneske, der skulle opleve
livskvalitet i sit arbejde, var altafgørende,
en kvalitet som arbejdet med de uhæderlige
maskinprodukter ikke kunne tilføre
arbejdslivet. Morris mente, at ornamentet var
kernen i arkitekturen. Arts and Crafts Movement
blev omkring 1890'erne knyttet til den
internationale Art Nouveau. Morris og den
engelske forfatter, kunstner, kritiker og miljøaktivist
John Ruskin (1819-1900) fik stor
betydning for Gaudí. Ruskin fornægtede som
Morris totalt maskinfremstillede produkter. Øvrige
inspirationskilder for Gaudí var blandt andre
den franske arkitekt og teoretiker Viollet-le-Ducs
bøger om fransk middelalderarkitektur og Henri
de Toulouse-Lautrecs
kunst.
For mange catalanere er
Barcelona identisk med Gaudís personlige
byggestil. Hans helt enestående
arkitekturtalent er vanskeligt at beskrive med
almindelige arkitekturhistoriske termer. Gaudís
arkitektur er karakteriseret ved brug af
naturens former og hans metode blev kendt som
"Den biologiske stil", der er en
fortolkning af den kontinentale Art Nouveau bevægelse.
Gaudí er verdensberømt for sin forståelse for
struktur og form, for sine kulørte dekorationer
og sine lysvirkninger. Han var en individualist
og hans stærke personlighed tiltrak ligesindede
kunstneriske talenter indenfor
bygningskonstruktion, skulpturel formgivning og
håndværksfag.
Gaudís stærke tro medførte,
at han i sine seneste år opgav sin materielle
velstand og afstod fra flere bestillingsarbejder
for at kunne koncentrere sig om arbejdet med
Sagrada Familia. Barcelonas økonomi var trængt
og
Gaudí,
der levede et asketisk liv, gik rundt i byens
gader og tiggede om donationer til at fortsætte
kirkebyggeriet, der optog ham i sådan en grad,
at han til sidst tog bopæl i Sagrada Familia.
Gaudi trak sig mere og mere tilbage og ind i sig
selv. Han talte ikke mere med journalister eller
mæcener og fokuserede ene og alene på
tempelprojektet og gik laset klædt. I en
alder af 73 år blev han påkørt af en
sporvogn, da han krydsede Gran Via de les Corts
Catalanes i Barcelona, og på grund af sin
lazaronagtige påklædning blev han anset for en
fordrukken tigger og efterladt på gaden. Han
blev bragt til et hospital for fattige,
hvor han ikke blev genkendt og ikke modtog
behandling, før nogle venner søgte efter ham
og fandt ham i sygesengen. De ønskede at han
skulle flyttes til et andet hospital, men det nægtede
han med den begrundelse, at han hørte til
blandt de fattige. Gaudí døde efter tre dage på
hospitalet. Han er begravet i krypten i Sagrada
Familia. Gaudí er under
saligkåring i Rom.
Læs
David Gress' artikel "Fantastiske
former", Jyllands-Posten, 13. marts
2008.
|
|
|
|
|
Antoni Gaudí, Finca Miralles, Barcelona |
|
|
|
|
|
|
| |
Antoni
Plàcid Guillem Gaudí i Cornet (1852-1926),
was a Catalan el
modernisme architect
primarily active in Barcelona. Gaudí was the youngest of five
children born to coppersmith Francesc Gaudí i Serra and Antònia
Cornet i Bertran. He suffered from arthritis in childhood, a
suffering which made it difficult for him to concentrate on
sedentary school work, he preferred outdoor life and contact
with nature. In 1863-64 Gaudí for the first time figures in the
official register of Instituto Colegio de las Escuelas Pías de
Reus. The school was housed in an old Franciscan Monastery. In
addition to the basic school subject the pupils were taught the
liturgies of the Latin rite of the Catholic Church. Christian
doctrines, religion, moral and history of religion influenced
materially Gaudí's school life together with Greek, Latin,
history, rhetoric, poetry and geometry - his best subject. In
1867, at the age of 15, he created the design for the El
Arlequin magazine published by Eduard Toda i Güell (1855-1941)
and José Ribera
Sans (1852-1912). In 1869 he began his university education in Barcelona. Together with Ribera
and Toda i Güell he created a
plan for the restoration of the Cistercian monastery El
Reial Monestir de Santa Maria de Poblet.
From 1873-78 Gaudí studied architecture at Escola Provincial
d'Arquitectura in Barcelona. His drawings
were described as executed by both a madman and a genius, names
which followed him henceforward. Gaudí attended more often
lectures on philosophy and aesthetics than lectures on
architecture. He was influenced by Pau
Milà i Fontanals, who had worked
together with the Nazarenes in the San Isidoro Monastery in
Rome
. The Nazarenes
were a group of artists founded in 1809 as the St. Luke
Brotherhood. The group advocated a religious romantic style and
its purpose was to renew religious art. Their great inspiration
was the art of the Middle Ages and the Renaissance. In his time
of study Gaudí worked together with the architect Francisco
de Paula
del
Villar y
Carmona at the cloister of
Montserrat
and was assistant
to the architect Josep Fontseré
on his Parc
de la Ciutadella
project. In
1878 a
town plan for
Barcelona was put forward for modernizing the medieval town and
expanding it into a modern city. Gaudí designed the gas lamps
– the first commision he was given. In 1878 Gaudí met the
captain of industry Eusebi Güell
i Bacigalupi (1846-1918), who
became his patron. Both were devout Catholics. Güell had
searched for a very special architect, and Gaudí was the right
man able to design unique buildings for him such as the crypt in
Colònia
Güell
and the garden city designed to consist of unique houses
intended for the better-off. However the architecture was not
popular with the élites and only two houses were built.
In 1923 the Güell Family gave the area to the city of
Barcelona
- Park
Güell.
The following exchange of words certainly took place between
Gaudí and his patron: “Gaudï said to Güell: “Sometimes I
believe that we are the only people who like this
architecture”. Güell answered: “I do not like your
architecture, I respect it”. From 1878-1882 Gaudí worked out
his first major project, the workers’ houses for the
co-operative La
Obrera Mataronense.
The project was presented at the World Exhibition in
Paris
in 1878 and has been seen as the
beginning of his fame. In 1883 Gaudí became the architect of La
Sagrada Familia,
begun in 1882 by Villar y Carmona. Also in 1883 Gaudí began
designing Casa Vicens
in
Barcelona
for the manufacturer Manuel Vicens. The
building was completed in 1888. Casa Vicens was Gaudí’s first
important building. From 1889-1893 he was responsible for the
construction of a new bishop's
residence in Astorga,
the old having been destroyed by fire in
1886. In
the years
1886-1888 Palau Güell
was built. The year is given on the building’s façade.
However Gaudí finished the decoration in 1889 – the Güell
Family moved into the house in 1888, the year of the World
Exhibition in Barcelona, and were now able to entertain on a
luxurious scale. In 1889 Gaudí took over the building project
of Colegio
de las Teresianas
in Barcelona. Casa
Calvet
in Barcelona
was built between 1898-1900, and at the
same time he began sketching out the plans for the church in Colonia
Güell. In
1900 Bellesguard
in Barcelona was built on the ruins of a 13th-century summer
residence for the last Catalan King Martí I el Humano, a
circumstance which inspired Gaudí. He consistently used
elements from the old royal castle. The house appears in its
exterior castle-like, as a Neo-Gothic building. It was built in
a period when Gaudí was continuing to develop his unique style,
but he has not left his roots. More than some of his other
buildings Bellesguard demonstrates his patriotism and his
fascination with the great period of
Catalonia
. As mentioned above, Park
Güell
was built between 1900-1914 asgarden city consisting of houses
and architectonical elements. It is situated in the Gràcia
district in Barcelona. From 1904-1906 Casa
Batlló
was built. Gaudí worked on the restoration of La
Catedral de Palma de Mallorca
from 1903-1914. Casa
Milà/la Pedrera
in the Eixample (Ensanche) district was built between 1906-1910.
The correct name of Gaudí’s style is el
modernisme, also called Barcelona Modernism, Catalan
Modernism or Catalan Art Nouveau (ca. 1888-1911) centred round
Barcelona
with Gaudí as exponent of the style
together with Lluís
Doménech i Montaner and Josep
Puig i Catafalch. El modernisme
was a cultural movement consisting of individualists and
non-conforming intellectuals. The style was not only
architecture and furniture design, it was also a part of the
national awakening in the middle of the 19th century: La
Renaixença/the modern Catalan Renaissance. The chief work is La
Sagrada Familia. El modernisme was influenced by the Arts
and Crafts Movement (1880-1910), an English and American
aesthetic reforming movement reacting against industrial design
and mass production. The English craftsman and Pre-Raphaelite William
Morris (1834-1896) was its leading
figure. A house should be a total art work (Gesamtkunstwerk),
all the interior should be architect-designed. According to
Morris the ornamentation was the crux of the matter in all
architecture. Morris and the English writer, artist, critic and
environmentalist John Ruskin
(1819-1900) were of great importance to Gaudí. Ruskin,
like Morris, also condemned mass produced products.
Other
sources of artistic inspiration for Gaudí were the French
architect and theorist Viollet-le-Duc’s
books on the architecture of medieval
France
, and the works of Henri
de Toulouse-Lautrec. For many Catalans
Barcelona
is identified with Gaudí’s personal
style. He is quite exceptional and difficult to describe in
usual architectural terms. His architecture is characterized by
use of nature's organic shapes, and his method is also known as
"The biological style", which is an interpretation of
the continental Art Nouveau movement. Gaudí is world-famous for
his understanding of structure and form, for his decoration
using color and
light-effects. He was an individualist, and his strong
personality drew similarly disposed talents within building
construction, sculptural designing and crafts. Gaudí’s strong
religious belieled him in later years to give up his material
wealth and abstain from commissioned works to concentrate on La
Sagrada Familia. He lived ascetically, was poorly dressed in
ragged clothing, and walked around in the streets of
Barcelona
begging for donations to continue the
building activities, which engaged him so much that he at last
moved into the temple. He turned inwards, did not talk to
journalists or patrons, just focusing on his temple project. At
the age of 73 he died in a tram accident and was initially
mistaken for a tramp and left behind on the street. He was
brought to a hospital for poor people, was not recognized and
did not receive treatment before some friends went looking for
him and found him in sickbed. Gaudí refused to leave the
hospital because he was where he belonged, among poor people. He
is buried in the crypt of La Sagrada Familia. The
Vatican
's Congregation for Saints' Causes is
considering a petition to beatify Antoni Gaudí and proclaim him
patron of architects. |
|
| |
| |
På
UNESCOs Verdensarvsliste figurerer syv bygningsværker
af Antoni Gaudí. Årstallene angiver optagelsesårene.
Seven building by Antoni Gaudí are represented on
UNESCO's World Heritage List.
The
years mentioned below are the years of inscription.
Klik på
billederne for forstørrelse/Click on images for
enlargement
|
|
|
|
